Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg synes næsten lige I skal høre, hvad min weekend blev brugt på! En weekend, hvor Heidi og jeg var alene hjemme, da moren og sønnen skulle til Bryllup i Tanzania, læææækkert! :) Vi havde allerede lagt planer fra fredag lige efter arbejde, hvilket bestod af at tage ind til byen for at købe hår og derefter på stranden.
Vi kom ind til byen, hvor vi havde fået navnet på de første tre hårbutikker, så vi kunne finde noget langt lyst hår så vi kan få lavet fletninger. Og lyst hår havde de da også, nemlig HELT hvidt.. Ikke helt hvad vi havde forestillet os at få flettet hår af. Ekspedienten finder så noget andet hun helt bestemt mener er vores hårfarve, hvilket er noget grimt gulerodsfarvet noget. Nej tak endnu engang.. Den farve har jeg haft i mit hår en eneste gang, nemlig i 4. Klasse, hvor jeg åbenbart må have plaget/argumenteret nok for min sag (da det som regel ikke hjalp af plage hjemme hos mig) så jeg fik lov til at farve mit hår rødt, hvilket burde være vasket ud efter otte hårvaske, men snydt.. Sådan legede mit fine lyse hår ikke. Så nej tak, aldrig mere gulerodsfarvet hår! Men så kom hun frem med løsningen: vi købte da bare én helt hvid og én gulerodsfarve, for så ville det jo blive vores hårfarve når man blandede det i håret - jamen altså! Der er jo ikke grænser for deres gode idéer hernede! At improvisere er selvfølgelig også én af de ting vi har lært gennem vores praktik på hospitalet.. Dog valgte jeg den løsning, at jeg på et tidspunkt i denne uge, når jeg får lavet fletninger bliver mere eller mindre brunette - jeg får flettet helt mørkt hår ind i mit lyse hår. Godt man er blevet så dejlig solbrun! :)
Derefter gik turen på stranden, som jo altid er hårdt. Sidde i solen og slappe af, høre musik, læse lidt bog og så, hvis lysten er der tage en svømmetur i det lune indiske ocean! :) Hvorefter vi så tog ud og fik lækker aftensmad, købte en masse is og slik vi tog med hjem til os og hyggede med og ja, det var så den fredag. :) Slet ikke så dårlig endda indtil jeg, lige inden sengetid vil pakke mit håndklæde og min elskede, helt specielle badedragt ud. En badedrags som min veninde og hendes mor har jagtet på de Thailandske markeder, for at finde en, der passede lige præcis til mig med diverse ar på maven, så den netop dækker arene, men stadig ligner en bikini så godt som det nu er muligt! DEN VAR VÆK OG GLEMT PÅ STRANDEN! Det og så dårlig mave på noget i stil af 10. dag gjorde, at nu skulle jeg bare i seng, være sur og sove. Jeg var helt sikker på, at jeg ikke fik den badedragt at se igen.
Vi står så op lørdag og skal egentlig bare skrive eksamensopgave i løbet af dagen, inden turen går til en sportsbar for at se Danmark tæve Holland, derefter ud og spise og så i byen! Heidi og jeg vælger så at prøve lykken ved at tage tilbage til stranden for at se efter min badedragt. På vej ned til vandet kigger vi ved alle boderne, som sælger badetøj, for at se om den skulle være til salg. Her fandt vi den ikke. Vi går så hen til det omklædningsrum, hvor jeg glemte den og her finder jeg ud af, at Afrika ikke altid behøver at være uretfærdig og ligeglad! :) Jeg snakker med damen fra dagen inden og hun har været så sød at tage den med ind og gemme den, til hvis jeg skulle komme og hente den. Det hjalp en del på humøret, jeg takkede mange gange og ja.. Solen skinnede fra en skyfri himmel, klokken var kun 11 og nu var vi jo alligevel på stranden, så vi besluttede os lige for at slå os ned et par timer! :) Da de var gået kørte vi hjem, fik noget frokost, gik i bad og så var klokken faktisk så mange at vi skulle til at af sted igen - så meget for den eksamensopgave! Og det blev jo en aften der startede over alt forventning med en sejr i fodbold, hvilket blev fejret i byen med dans til afrikanske rytmer hele natten!
Søndag bød på endnu en meget meget hård dag.. Vi startede med at vågne alt alt for tidligt ud fra at vi først kom i seng kl. 6, men sådan er det. Afrika larmer - i hvert fald her i Nyali. Men vi startede dagen med at være ganske effektive - vaske tøj, så vores dejligt svedige tøj fra byturen ikke skulle ligge og blive endnu mere klamt.. :) Derefter gjorde vi sørme så klar til at tage den ugentlige søndagstur på stranden - den kan der ikke laves om på. Og dagen bød endnu engang på sol fra en skyfri himmel, så jo, det hjælper da på det med farven.. Så når først jeg får fletninger så er jeg jo nærmest som de indfødte.. :) Dagen blev sluttet af med en is på stamcaféen og så ellers hjem og slappe af. Og det blev der, for vi var ganske trætte efter kun knap fire timers søvn. Så der blev bare ladet op til en uge der byder på to dage mere på fødselsgangen og derefter på skadestue/operationsgangen som er det sidste sted jeg mangler at være, inden min praktik er slut. God uge til jer alle! :)
- comments
Glendi Hvidkilde Hej Signe,isen må da være særdeles god dernede,så meget som i da spiser af den,eller er det det I lever af. Spændende og se når du har fået fletninger.
Signe Haha.. :) Isen er særdeles god hernede og især deres milkshakes! Men dog ikke heeelt det vi lever af.. :p Og der er oploadet billeder af mit hår nu her! :)
Moren Du gav forhåbentlig den søde dame drikkepenge? Eller bruger man ikke det i Mombasa?
datteren Hehe jojo! Der bliver givet drikkepenge næsten over alt.. Og selvom det er 10% er det jo latterligt lidt, men de bliver glade.. :)