Profile
Blog
Photos
Videos
Hvilken glæde det er at kunne vågne op på et værelse, og vide at man ikke skal pakke kufferter og køre 300km. Toppen af glæden forsvinder lidt, da klokken er 8:00 og en emsig cubansk illegal rengøringskone står og hamrer på døren, samtidig med at hun nærmest med fryd i stemmen synger: housekeeping. En ting der er helt sikkert, det er at vi ikke skal rykkes ud af sengene kl.8, med mindre vi skal nå et fly, eller vi er i Michigan. Vi slipper dog for at hun står midt inde i værelset, da der ikke er nogen af os der svarer - en fiks amerikansk sikkerhedsforanstaltning gør nemlig, at hun ikke kan åbne døren mere end 5cm. Oprindeligt troede vi at den ekstra lås, skulle beskytte imod hjemløse, polsk havneludere, transvestitter, vågehvaler, koreanere og retningsforvirrede kvindfolk. Det går så op for os, at den jo tydeligvis skal holde rengøringspersonalet ude.
Senere vandrer vi ud i byen på opdagelse, men inden da gør Hr. Johansen et makabert fund i vores sengebordskuffe. I stedet for den traditionelle Bibel, har man placeret en bog om Buddha. Da vi begge er så kristne, at det halve kunne være nok, ser vi os nødsaget til at bede en hurtig bøn, således at ondskaben kan forsvinde ud af rummet. Ude i byen og med en ren sjæl, føler vi os en smule forfulgt af blikke, som kommer fra alle mulige vinkler. Det er umuligt at se en person i øjnene på apoteket, når denne har øjn med vinkler, som mest af alt kan forveksles med et cirkustelt. Det forekommer dog klart, at det er en fordel at have et sådan udsyn i San Franciscos gader. Stigninger og fald bliver totalt jævnet ud i deres blik, så de ikke skal kæmpe med en psykisk opgave, når turen går op og ned af de enormt kuperede veje. Vi havde naturligvis forventet bakker, men de er intet mindre end ekstreme, og det kan frarådes enhver med rollator at begive sig ud på strækningerne. Dog ville føromtalte Dronning Ingrid kunne drage nytte af, at hendes gang foregår i en 90˚ vinkel, således vil hun også kunne støtte på hænderne de fleste steder. Hvad angår vores ven Grev Ingolf, så er der risiko for at hans fremtrædende tandsæt vil kunne få nogle ridser.
På vej ned til Fishermans Wharf, skal vi lige indenom et apotek, for at købe noget Roundup til Researcheren for at fjerne de sidste multiresistente rester fra solskoldningen. Vi herefter ned på molen, og her vælter det med gøglere, krejlere, hjemløse, graffitimalere og alfonser - alle de slags folk man også møder på John Bull Pub tirsdag eftermiddag kl. 15:18…
På Pier 39 ser vi en ordentlig flok søløver, som ligger og synger Richard Ravnvald klassikeren, "kære lille mormor" i en skøn duet. Ja man kiggede faktisk lige en ekstra gang, for at se om en af søløverne havde Richards røde krøllede hår.
Da det er tid til middagsmad, finder vi en fin fiskerestaurant og bestiller Fish'n chips. Efter et ganske glimrende måltid, hvor vi samtidig har lejlighed til at se Liverpool bliver ekspederet ud af Europa League på smukkeste vis, finder vi det passende at bestille billetter til Alcatraz. Billetterne bliver bestilt til i morgen, da vi ikke mener at have tid nok i dag. Før i tiden skulle det være billigere og nemmere at komme derud - man skulle ganske enkelt bare være et stort svin. Det ligger imidlertidig ikke i vores gener, så vi må pænt betale for at komme ud og se det skræmmende fængsel. Herefter går turen hjemad og totalt smadret efter at have besteget stigninger der minder om Alperne, smider vi os på sengene for at samle kræfter. Smadret eller ej - på løbebåndet det skal vi. Efter en halvtime hver på løbebåndet er den sidste energi brugt, og vi tanker op med en omgang hjemmelavet pastasalat.
Morgendagen går med Alcatraz!
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments