Profile
Blog
Photos
Videos
I dag rev vi det sidste blad af kvisten med marts måned, og morgendagen blafrer med 30 nye blade på en ny kvist. Denne dag vil dog stå printet ind i vores erindringer i lang tid. Det var nemlig dagen hvor Skribenten og Fotografen stødte på RUGBRØD. Dette formidable stykke bagværk er i den grad en mangelvare i Amerika. Der findes utællelige varianter af hvedebrød, men kornsorten rug er slet ikke udbredt på samme måde som i Nordeuropa. Hvis I skulle have en større interesse i rugbrød og rugbrødsgrænsen, så følg linket: www.wikipedia.dk og søg på "Rugbrød/Rugbrødsgrænsen". Vi får købt noget dejligt vandpumpet pålæg til det nyanskaffede brød, samt en smøreost der er totalt tømt for smag. Rugbrødet har samme tykkelse som øjenlågene på en aldrende Cockerspaniel, og hårdhed som en barfodsindianers hud under fødderne. Dette skal dog ikke spolere glæden ved vidunderet, og hver en bid bliver helligt spist med en tyskers forsigtighed overfor Vesterhavet.
Vi befinder os nogle kilometer udenfor Los Angeles, og dagens plan er at komme op til danskerkolonien Solvang. Vi vælger en rute ude langs kysten på Highway 1, og her er udsigten mere end betagende. Vand på den ene side, og stejle klipper på den anden side, som vejen vise steder må gnave sig igennem for at holde kursen nordpå. Da vi drejer af denne margueritrute anbefalelsesværdige strækning, står den med et på bjerglignende kørsel. Dette er naturligvis ensbetydende med at Anton Aus Tirol skal eksponeres ud igennem højtalerne, til stor glæde for både Navigatør og Chauffør. I dette sommeralpelandskab skærer vi os vej ind til Solvang, som ligger smukt i disse omgivelser. Den danske mission som startede stedet har ikke søgt efter et sted der matchede Danmark, da det første kors blev rejst, for områdets bakker overgår Himmelbjerget og Valby Bakke med mange hundrede meter. Her er yderst frodigt, og man fornemmer gode muligheder for at dyrke diverse landbrugsting. Vi ankommer til Solvang, og bliver mødt af en flagallé ned gennem hovedvejen i den lille turistby. Og det er i sandhed en turistby der byder velkommen. Bindingsværket på bygningerne er skam meget charmerende, men dog malet på. Adskillige butikker præger gadebilledet, og man kan købe alt muligt tingeltangel i dem. Der er dog kommet brancheglidninger, og Sverige, Norge, Holland og Belgien er flyttet med ind. Vi starter med at besøge turistinformationen, hvor vi møder en ganske sympatisk gut med forfædre i Nibe. Han kommer med nogle dejlige danske gloser, og henviser os til H.C. Andersen museet samt Den Lille Havfrue, som man har valgt at lave endnu mindre end hun er i forvejen. Vi spadserer op ad Copenhagen Drive og kommer forbi danskklingende navne, som Arne, Nielsen, Andersen og Dybbøl Mølle. Hvis man forventer at møde personale der snakker dansk, så er man grueligt galt på den. Det er mere sandsynligt at støde på Rip, Rap og Rup end at møde en ekspedient med dansk islæt. Dette er forståeligt nok, da byen er gammel og mange generationer er gået før vores tid. Vi har på forhånd fundet ud af, at der er en skøn restauration kaldet "Red Viking". Her serveres der frikadeller, rugbrød, leverpostej, pålæg, sild og rejer blandt andet. Vi spiser naturligvis til aften her, og grundet en stor Navigatør lomme, så får vi smuglet et halvt rugbrød med ud.
Vi finder herefter et af de får Motel6 i USA, der ikke har vaskefaciliteter, hvilket er ret kritisk da vores kufferter snart ikke vejer mere end lille kanin.
I morgen tager vi ud til et kæmpe slot, og fortsætter atter nordpå.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments