Profile
Blog
Photos
Videos
Hr. Johansen vælger af uransagelige årsager, at vågne op sammen med den ikke tilstedeværende hane. En times tid senere er det Navigatørens tur til at finde vej ud af drømmeland, og så trapper spændingen ellers op mod vores forestående møde. Efter en omgang lækker Continental breakfast - læs: Ironi - får vi pakket sammen, og gør os til værdige repræsentanter for Kongeriget Danmark. Vi drager af sted mod trailerparken hvor Bjarne bor (stadig Navigatørens, skribenten og hr. Rathmanns svigermors fætter). Vi finder nemt hen til det omhegnede område, hvor der er fyldt op med kæmpe autocampere, autobusser og mobilehomes. Der efter bliver missionen lidt svære, da der er 600 pladser, og intet er opstillet i kronologisk orden. Med et enkelt hjælpende hint, fra en beboer på pladsen finder vi Bjarnes hjem. Her bliver vi mødt af en dansk/amerikaner med Adriaterhavs blå øjn, og et velanlagt overskæg. Vi præsenterer os straks på vores bedste engelsk, hvorefter Bjarne henkastende indskyder at han taler udmærket dansk. Ja ja der kan man så vælge og stå og være flov, eller glæde sig over at man kan lade hjernen slappe af i dag. Som Bjarne dog selv siger, så taler han dansk bedre end han forstår det, og en gang imellem må det internationale sprog give en hjælpende hånd på begge sider, for at opnå fuld forståelse. Vi starter ud med at gå en tur i området, hvor vi blandt andet ser poolen, som pga. sommervejret er indendørs. Ganske simpelt for at beskytte imod solen, som i sommertiden er på samme niveau som i Arabien. Derfor vælger mange også, at rykke nordpå til deres sekundære residenser. Bjarne har dog vænnet sig til varmen fra sin tid som Ranch-ejer, og derfor bliver han der hele året rundt, men rejser dog ud og besøge venner og familie.
Efter turen rundt på pladsen, startes sportsvognen op og vi kører ud i byen i den japansk fabrikerede Toyota. På turen rundt i byen, som vel strækker sig over en 4 timers tid, oplever vi det unikke i at have en lokal guide. Vi ser steder som vi aldrig ville have kunnet fundet, eller for den sags skyld være kommet i tanke om. Vi starter med at køre ud til der hvor Bjarne arbejder. 5 dage om ugen er han tidtager på travbanen, når hestene træner om formiddagen. Der er dog ligeså meget glæde i jobbet, som der er arbejde, da interessen for at træne heste, viser sig at være tilstede. Selvom der ikke er løb på banen, bliver man alligevel imponeret over hvor mange mennesker der er derude. Mange sidder og spiller på andre løb, i andre stater på små tv-skærme. Vi fortsætter ud til nogle bjerge der ligger midt inde i Phoenix, og hvor Bjarne ynder at hike (vandrer op til toppen og ned igen via stiger). Det er surrealistisk at disse kæmpe bjerge er midt inde i en millionby, men de har lidt den samme betydning for indbyggerne i Phoenix, som Central Park har for beboerne i New York. Vi fortsætter ud til nogle flere bjerge, og får dermed en fantastisk udsigt ud over byen, som ikke er præget af skyskrabere, og som i stedet for at fylde i højden, fylder ualmindelige meget i bredde og længde. Vi ser efterfølgende centrum af byen, og blandt andet stadiumet hvor Baseballholdet og hallen hvor basketballholdet holder til. Disse er i en noget anden størrelse end arenaerne derhjemme. National arenaen Parken, kan roligt pakke sammen, for College Stadiumet i Phoenix for amerikansk fodbold har plads til 70.000! Blandt meget andet ser vi det gamle fine kvarter i byen, det nye fine kvarter Scottsdale, universitetet som er kæmpe stort og faktisk er en by i byen. Ydermere besøger vi et timesharekompleks hvor Bjarne har noget familie der kommer nogle gange om året. Her får vi en rundvisning ved poolen, som vi hvis ikke havde adgang til, men på den anden side så er det sjældent de har så prominente gæster. Vi ser også imponerende hoteller rundt om i byen, og en masse mere.
Da vi efter turen rundt i byen vender hjem til Bjarne, er det tid til en lille øl. En dejligt tyskimporteret Becks flyder dejligt ned igennem svælget, og man kan næsten mærke den helt ud gennem de solbrændte arme. Dette kan også have noget med det faktum, at vi kun havde fået den elendige Continental breakfast på motellet. Bjarne insisterer på at give noget mad, selvom vi mener at det er os der bør give noget, når han nu har sat en hel dag af. En række gode argumenter afgøre sagen, og i den forbindelse siger vi tak til Fru Møller for at have sørget godt for Bjarne da han var i Danmark. Menuen står på Double, Double cheeseburger med pommes. Et ganske udmærket måltid, som stiller sulten. Vi går herefter tilbage til traileren, og det er tid til at komme videre vestpå. Vi får sagt farvel, og begiver os mod Californien. Totalt udmattede finder vi et Motel6 og indtager sengene, som en afrikaner angriber ris. Efter en lang dag med rig mulighed for at få svar på spørgsmål om alt, beslutter vi os for at tage en rolig dag i morgen.
Afslutningsvis vil Skribenten gerne gøre opmærksom på at bloggen d. 1. april bliver en forlænget udgave, da der bliver gjort plads i bloggen, til at Chaufføren, Fotografen og Hr. Johansen kan komme med månedens rapport. Her kan alt optræde, og muligvis anderledes synsvinkler på turen end der hidtil er blevet gengivet af Skribenten.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments