Profile
Blog
Photos
Videos
I skrivende stund befinder Hr. Johansen og skribenten på et motel, hvor der kunne have blevet optaget adskille horrorfilm. Hvorledes dette er kommet i betragtning vender vi tilbage til. Dagen starter udmærket med morgenmad på det så fine Super8 motel. FDF spejderne får dog formentlig bedre proviant med i rygsækkene end hvad denne buffet kan tilbyde. Hvidt brød, fed mælk, portions marmelade, syntetisk juice og blåbærfri blåbærmuffins. Vi er forholdsvis trætte efter et opslidende arbejde i går aftes efter redaktionens slutning. Toilettet ville ikke synke, og så måtte svupperen i gang, på det ellers så formidable Super8. Bilen starter som sædvanligt, og vi triller af sted mod den amerikanske grænse. På vejen gør vi stop i The Beer Store, for at have et par kasser i baglommen. Vi er klar over at det som udgangspunkt ikke er tilladt at indføre øl og andet med procenter i USA, når man er under 21, men med vores roadtrip look skulle det være en smal sag at komme igennem kontrollen. Forkert. Da vi kommer til grænsekontrollen, bliver vi udspurgt af en sippet grænsebetjent, der tydeligvis nyder godt af at have magt. Idiot! Han kalder på forstærkning for at afgøre vores skæbne, og det ender med at vi bliver sendt til et vend-på-hovedet tjek. Da bilen er parkeret og 5 bredskuldrede canadiske/koreanske grænsevagter kommer gående med et indgående klamt smil, har vi på fornemmelsen hvad der skal ske. Vi bliver på bedste filmmåde bedt om at tømme lommer, og vise at vi ikke har noget som helst på os. Derefter bliver vi sendt ind til en John Wayne inspireret immigrationsbetjent. Han spørger også helt tosset om vind og vejr, samt kørselsretning og formål med besøget i USA. Alt i mens er bilen ved at blive vendt på hovedet og rystet, så de rigtig kan rode vores ting igennem, de små brede alfeguldjægere. Da vi efter 20 minutter har overbevidst fyren om, at vi ikke er kommet for at fordrive jøderne, laver han en ny indrejsetilladelse til os, da den vi fik i lufthavnen ikke rakte langt nok. Vi bliver eskorteret ud til vores bil, hvor sæderne er skubbet frem i pensioniststilling, altså helt fremme og foroverbøjet. Alt er rodet igennem, og på toppen af bilen står to kasser øl og 5 løse. Mens chaufføren leder efter en voucher på San Francisco hotellet, får navigatøren sig en snak med John Wayne omkring øllene. John råder os til at passe på med at drikke dem i nogle stater, men lader os få dem med igennem, da han åbenbart kender til placeringen af danske unges drukvaner på verdensplan. Vi får skubbet sæderne tilbage, og lister væk fra kontrollen med en genvunden balanceevne. Vi bliver enige om ikke at køre over flere grænser, da vi ikke vil give de grådige nordstatskøbenhavnere en chance for at promovere sig igen. Vi er nu i Michigan. En stat som vi efter planen ville have en eller to overnatninger i. Efter at have fundet et motel i kæden "Motel 6" er vi selvtilfredse og glæder os til at slappe af. Men ak nej, da den skarpsindige analfabet bag skranken spotter at vi er under 21, får vi ikke lov til at blive der. Der henvises i stedet til "Comfort Suites". Her vil de så have alle vores penge for en overnatning, og vi bliver jyder igen, og forlader området i stor irritation. I Michigan kan man nemlig leje bil som 19-årig, men man er åbenbart ikke moden nok til at bo på et motel. Vi beslutter os for at køre længere væk fra Detroit, og ender i en by i nærheden af Pontiac. Her finder vi et lille motel, som i teorien kunne huse den ene massemorder efter den anden, men vi har is i maven og siger ja, da det kun koster 40$ og værtinden i øvrigt nævnte at hun elskede os. Vi tjekker værelset, og konkludere at der lugter grimt, og at det må være en tidslomme på en 30-40 år. Derefter går vi på jagt efter et vaskeri, så vi kan få snavsetøjet rent. Vi finder det forholdsvis nemt, og så går husholderskerne op i os. Halvanden time senere forlader vi igen vaskeriet, og er i en dyrisk sult på jagt efter noget mad. Det bliver en pizza til deling, og vi triller hjem på motellet for at pakke det rene tøj i kufferterne, og få noget ned i spisekammeret. Vi blokere i øvrigt døren, så vi ikke får besøg i løbet af natten af det folkefærd der nu engang lever i Amerikas svar på Voldsmose. Navigatøren har ydermere arrangeret en flugtrute, hvori rappelling, svømning, klatring og high-speed-driving indgår. I morgen går turen tidligt ud af staten Michigan, hvor vi aldrig sætter vores fødder igen, medmindre vi har lovning på at krukken med guld står her.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments