Profile
Blog
Photos
Videos
Minimum 8 måneder til Navigatørens danske fødselsdag, men heldigvis kun 8 dage til hans amerikanske.
I løbet af morgenen vågner vi op, og kan orienterer os om at sidste nedskrevet linje i logbogen, lød på at vi havde scoret hattrick indenfor overnatning hos indere. For 2. ud af 3 gange hos dette folkefærd, kan vi notere, at der var så koldt på værelset om morgenen, at vandet i toilettet var frosset. Breakfast is served, og vi fortærer vores sidste rugbrød, hvilket vi i samme åndedrag beslutter ikke er umagen ved søgen værd, så heller vente i spænding til hjemkomst til Danmark, og varm Rema1000 leverpostej på skovmands rugbrød.
Nuvel, sådan kan man jo nemt gå og drømme sig væk i danske goder, så vi forlader den moderne verden, for at komme derud hvor drenge formes til mænd. Vi undlader dog at lade nogen katolsk ranger forme på os, da vi kører ind i Yosemite National Park.
Sikkerheden skal være i top når man kører ind i sådanne områder, og vi er overbevist om at bjørnene herinde angriber alt i en Hyundai. Vi hiver derfor primusgryderne om i kabinen, så vi kan larme med dem, hvis den frit levende sorte bjørn skulle angribe. Planen er at skræmme den væk med tonerne af Kandis, som ifølge CIA er det musik der har fået flest fanger til at overgive sig under tortur.
Atypisk for vores held, spotter vi ikke en eneste bjørn under vores lange besøg i parken, men vi ser dog en lille Canariaulv, som løber rundt ude på vejen, og leder efter påskeæg. Vi har valgt et ganske glimrende tidspunkt at besøge parken på, da det vælter ned med smeltevand, som igen kommer ud igennem vandfald. Vi besøger en række af disse vandfald, og Hr. Rathmann bliver ærligt talt ganske irriteret over at der konstant er folk, der skal glo på hans ben, blot fordi han har valgt at iføre sig shorts til dagens udflugt. Dette er ved at ende tragisk for en kamel-uld-hue-bærene koreaner, som fremstiller et provokerende smil i samme vinkel som sine øjn. Han slipper dog for en omgang karate, da han spotter en orm i et træ 200 meter væk, som hans Nikon kamera lige skal snuppe et billede af.
Bjergløver og bjørne er stærkt overeksponeret i nationalparkerne, for de er ikke til at se overhovedet. For at tilfredsstille os turister kunne man da i det mindste klæde en ranger ud som bjørn, så vi kunne se ham æde en rød bøf, men nej. Dette er dog typisk for amerikansk service, som vi ikke roser i nogen grad.
Is og sne bliver der advaret en del imod i parken, men det er først langt oppe ad et bjerg vi støder på sne. Dette ligger ikke blot i siden af vejen, men kommer også fra over. Har man kendt mage. Vi har hverken medtaget snekæder eller noget lignende, men eftersigende kan Chaufføren flette sådan et sæt ud af kviste og grene, da denne har en fortid som spejder. Det bliver dog ikke nødvendigt, og bilen holder sig pænt på vejen gennem hele turen i parken, selvom vejen svinger ualmindeligt meget, og man til tider tror man kører i rutsjebane i Tivoli.
Nedkørslen ind til parken afslører et mærkværdigt fænomen for os, da vejen føre os ned af, løber floder opad, skønt den løber parallelt med vejen. Vores eneste teori omhandler en stor støvsuger der er placeret for enden af floden, men denne teori pakker vi dog hurtigt sammen, da Skribenten kan erindrer at de færreste støvsugere kan kapere flydende væske. Uanset om det er vand eller noget katten har kastet op.
En skøn dag bliver sluttet perfekt af med en mexicansk specialitet, som vi naturligvis selv laver. I den forbindelse besøger vi Amerikas svar på Rema1000 - Foods Co. Et dejligt sted med pap på hylderne, hurtige kassedamer, billige vare, orden i tingene og et veloplagt personale. Vi finder nogle tortilla pandekager, salat, majs, pasta, agurk, 4 liter juice, rosiner og en papkasse. Alt dette skal dog ikke i maden. En time senere er der delikat middag til en samlet pris på 30kr.
Morgendagen foregår i endnu en nationalpark med kæmpe træer, som hovedattraktion.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments