Profile
Blog
Photos
Videos
Morgenstund og Sacramento har guld i mund. Solen står højt og vi drager ind til den gamle bydel, hvor guldgravere tilbage i tiden havde deres gang. Californiens hovedstad er kendt som fortidens guldgraverby, og nutidens frugtcentrum i Amerikas solstat. Vi ser dog hverken skyggen af guld eller frugter, men omvendt så siger man jo også at Århus er smilets by - skønt jeg under mit sidste besøg ikke så mange glade miner (AGF - AaB 0-1). Det er en rigtig western bydel vi aflægger besøg i dag. Man går på træfortov foran butikker, der byder på både det ene og det andet, men ikke det tredje. Det er nemt at sætte sig i John Waynes støvlers sted, når man spankulerer ned af hovedgaden og er klar til at tage et billede af en hver der nærmer sig. Af en eller anden grund, så støder vi ikke på andre cowboys, men de er nok alle sammen samlet i San Francisco hvor det er mere normalt at gå med bøsser. Til stor glæde ramler vi ikke ind i nogen indianerbutik! Det ville have været et antiklimaks hvis der midt i en gammel cowboy by, dukkede indianerartikler op, når man tilbage i tiden gjorde alt for at komme dem til livs. Vi passere jernbanen et par gange, og vælger til sidst at besøge det officielle jernbanemuseum. Det er intet mindre end genialt, museet. Der var utallige gamle lokomotiver og vogne udstillet, og man kunne virkelig fornemme deres brutale størrelse ved at gå lige ved siden af dem. Et par steder kan man gå igennem en vogn fra datidens tog, og bl.a. se sovevognen, spisevognen og postvognen. Det lyder utroligt, men man får en fornemmelse af at rejsen var behageligere dengang, og ikke mindst at servicen var bedre end man kender den fra DSB. Hvis der var noget rod med nogle skinner, så sendte man et hold kinesere ud for at ordne det - det var jo trods alt deres landsmænd der havde stået for skinnelægningen på tværs af landet. Dermed mener vi at det var meget fair, at de selv retter op på eventuelle fejl og mangler. Som en lille notits et sted på det store museum, stod det henkastet nævnt at mange tusinde skæv øjer mistede livet under arbejdet, men at amerikanerne blot kalkulerede det som svind.
Vi spiser til middag på en italiensk familie restaurant, som logisk nok er ejet af palæstinensere… Efter en omgang dejlig buffet med pizza og salat + pasta overhældt med ost til amerikanerne, er det ved at være på tide at tage afsked med Sacramento. Vi skal østpå, ud mod Lake Tahoe hvor vi regner med at kunne spænde et par ski på i morgen. Vi forstår godt hvis nogen derhjemme ryster på hovedet over vores veltilrettelagte rute, men sådan er det. (Ruten kan ses på forsiden af bloggen, ved at trykke på den gule rubrik "Show map" i hjørnet af den nye indlagte blog)
Det er et banebrydende eksperiment vi kaster os ud i, i morgen, da vejret for det første siger 15 grader så det er svært for os at forestille os sne, men også fordi Hr. Johansen aldrig har haft et sæt ski under fødderne. Han bliver dog undervist af den berømte - og berygtede Hr. Rathmann, som også har en stor udfordring foran sig. En ting er at lærer Chaufføren at færdes på et par ski, en anden ting er at Navigatøren de seneste mange år ikke har været på en skiløjpe uden at have en hvis alkoholprocent.
Vi ser meget frem til i morgen, også selv om vi skal "tidligt" op.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments