Profile
Blog
Photos
Videos
24.04.2014. Torsdag.
Vi passede Margit i formiddags og lod ruten gå mod stranden. Søvnen lod sig straks indfinde og vi slog os ned i græsset i skyggen fra en høj palme. Efter sin formiddagsmad inviterede jeg frøkenen på en tur i vandet, hvilket hun accepterede med glæde - dog kun lige indtil en bølge (meget lille) slog op om vore ben - så var det slut - Men da så Mor og Far kom og resolut gik ud i vandet, sænkede damen ned i det skønne turkisfarvede vand og trak hende rundt - ja da var der ren fryd og glæde !!!!
I eftermiddags har Irene og jeg kørt en dejlig tur over Pali Highway til østkysten og langs vandet helt op til North Shore. Vi var ude ved stranden et par gange - men der var på dette tidspunkt en del bygeaktivitet- så efter disse to forsøg på strandliggen gik vi over til blot at nyde synet af al den smukke frodighed, som netop denne regnfulde vindside kan fremvise. Det er efter min mening den absolut smukkeste kyst på Oahu.
Vi var hjemme ved 5-tiden og gik alle fem hen på Cheeseburger In Paradise og fik god mad. Vi sad ved lokalets bedste bord og nød maden til den smukke solnedgang.
Irene manglede lige eet indkøb fra sin liste: Det blev ordnet i samme forretning, hvor jeg for 5-6 år siden købte den meget lovpriste skildpadde, der altid er at se om halsen på min kære hustru.
- comments