Profile
Blog
Photos
Videos
Sikke en dejlig dag, vi igen har haft med højt solskin og stadig nogen frisk vind.
Kørte fra Pacific Monarch kl.08 og kom med 0845-forestillingen i Hanauma - ingen kø ved billetlugen (2x7,5)$ pr. par.
På Irenes første dyk kom hun stolt som Kong Neptuns hustru - dog uden tang i håret - og proklamerede, at hun havde haft sit første stævnemøde med en skildpadde - alene.
De havde begge ligget helt stille og kikket på hinanden og givetvis nydt gensynet !
I mellemtiden - og tiden der efter - genopfriskede Winni sine færdigheder fra Thailand udi snorkleeventyret. Og det gik virkeligt fint, skal vi hilse at sige i New York og Hellerup !!!!
Nu glæder vi os til at bygge videre herpå på Maui og ved TwoStep på Big Island. Flot klaret. Men mon ikke det også var genopfriskningen af undervandsoplevelserne, der virkelig trak igennem. Hvad der rummes og hvad der sker under havets overflade er dragende og fascinerende. Per havde 'ikke fået sine badeshorts med' og ankrede op på en bænk i skyggen og fordybede sig i Hawai'i's historie. På mit 3. dyk VILLE jeg altså have 'min' skildpadde i linsen. Det lykkedes i et afsidesliggende hjørne af Hanauma og heldigvis uden det kyller af skrigende, råbende og larmende snorklere, der opfører sig som.... (Så-så - nu ikke mere Kurt ). Vi havde det helt stille og for os selv - omend det kan være noget svært ikke at komme i fysisk nærkontakt, når bølgerne ruller ind over revet. Nu kan I selv se billederne ! Vi var oppe ved madboden kl. 12 og blev fotograferet af en sød pige, der selv tilbød sig som fotograf, så også jeg kunne komme med - så det billede bliver I ej heller fri for.
Kørte til Manoa - forbi Mortens Universitet - og op til p-pladsen. Havde en god tur op til faldet og retur. Der var dog en del rødbrunt mudder på skoene - men det skal der jo være !!! Det tog ialt ca. 1,5 time. Næste gang: Husk myggemiddel. Vi svedte en del i den fugtige varme. Ingen regn !
Nu har vi 'time-out' og kl. 0630PM kører vi til Safeway og henter vor varme aftensmad + en flaske god rødvin.
Vejret er bare noget så dejligt !
Vi gælder os også over fodboldsejren over Sverige. Nu har vi både Norge, Sverige og Portugal ! ( Håber det er ok i Norge ???? )
- comments