Så oprandt den store dag - den dag, som jeg for ca. et år siden bandt vor nuværende rejse op på: Jeg lovede Morten, at vi ville heppe på ham - når og hvis - han stillede op til The Honolulu Marathon. Og så var det jo bare med at komme igang !

Dagen begyndte kl. 03AM med at stå op !!!! kl. 04 var Chargeren på pletten til afhentning ved Royal Kuhio, hvor Ole og Morten kom ned iført deres løbetøj og nummermærker. Vi kom hurtigt hen til parkeringspladsen ved Ala Moanacenter og kl. 05 begyndte løbet med et flot festfyrværkeri. I mellemtiden var jeg returneret til Irene, spiste morgenmad og kl. 06 var vi igen klar og hentede de to fruer på Royal Kuhio. Lone blev "efterladt" i nattens mulm og mørke ved et skummelt vejkryds under en motorvejsbro - iført klapstol, bøger, pandelampe og Dannebrogsflag - afventende Mortens og Oles passage. Vi andre kørte ud ad mod Hawaii Kai til rutens 1/2- mærke (på udturen) og ca. 32 km. mærke på hjemturen.

Fin pladsering lige ved et stort indkøbscenter med p-plads og McDonald. Vi var klar derude ved 0630-tiden. Morten kom i fin stil ca. 0745 og Ole ca. en time senere (Ole gik marchturen). Vi var meget let genkendelige med vore blafrende Dannebrogsflag i stærk kontrast til de mange japanere med larmende klappølser og høje firmaflag. Vi fik mange henvendelser og tilkendegivelser fra de deltagende løbere, der lige ville se at få bekræftet deres formodning om, hvorvidt vi nu var fra Schweiz, Sverige, Norge eller ???? Nå - Denmark ? ! ? ! ?

Morten kom tilbage til os ved 32-km, hvorefter jeg lige så godt kunne følges med ham ind i stedet for at køre i bilen. Vi havde en dejlig tur sammen - med diverse oplevelser - som de nu former sig på et maratonløbs sidste 4. etape.

MORTEN SKRIVER:

Smertelektionerne i København er tilsyneladende ikke gode nok. Ihvert fald besluttede Honolulu at hun lige ville toppe op med et par timer i dette emne. STOR TAK til HELE min familie, og især til min far for uvurderlig støtte på de sidste 10 klik. Der skal også lyde et GOD BLESS til den medløber der uselvisk tilbød mig sin pose med appelsinskiver; den reddede min overlevelse og sikrede at jeg langsomt men sikkert fik kravlet over muren! :-)

Det var for mig en meget stor oplevelse at 'være een af de ca. 25.000 deltagere', der blev båret frem af de begejstrede og engagerede tilskuere langs ruten - jeg nød det - clappede hænder - fik vand og saft - og fotograferede. Der var flere live-bands, der spillede for os og gjorde indtoget yderst festligt. Helt uovertruffent - synes jeg - var et stort trommeorkester med børn og voksne - med konkyliehorn og rasletøj ! Jeg måtte skynde mig at løbe efter Morten - for jeg var blevet helt opfanget af disse inciterende eksotiske rytmer.

Ved Kapiolani Park løb Morten flot i mål med Dannebrog blafrende i vinden !!!!!!

Vi var alle glade og meget stolte over præstationen. Og TAKNEMMELIGE for 3 halve appelsinskiver givet til os af en medløbende mand.

Ole blev modtaget i mål af Lone lidt senere - så det var en absolut bestået præstation af holdet fra Royal Kuhio.

At gennemføre et maratonløb ER AT OVERSKRIDE HIDTIL HELT UANEDE GRÆNSER I KROP OG SIND - Vi der ikke har oplevet det - kan kun fornemme.

Irene og jeg nød eftermiddagen med badning på Waikiki - gik på Lulu's og fik Ribeye og rå, marineret tun. Mødtes med "de andre" på Chillys lidt senere og havde sammen en meget hyggelig aften som afslutning på en helt igennem PERFEKT DAG.