Profile
Blog
Photos
Videos
I 6. forsøg lykkedes det endelig Irene at få mig med i et af verdens største indkøbscentre: The Ala Moana Shoppingcenter. Winni og Per fulgte med .... eller var det måske på deres forslag ? I hvert fald var vi alle fire helt og aldeles imponerede over, hvad vi så. Fantastisk flot byggeri og i en for centre helt unik atmosfære af lys og frisk luft i utallige forskudte plan. Rent - rent overalt !!! Heldigvis forblev kreditkortet dybt i lommen !
Forinden havde vi besøgt USA's eneste kongeslot ! The Iolani Palace - bygget i slutningen af det 17. århundrede og i perioden, hvor Hawai'i blev sig bevidst som selvstændigt rige, hvorefter smarte amerikanske forretningsmænd ved økonomisk magt og lidt hjælp fra nogle amerikanske soldater, der 'tilfældigvis' var i havnen, tilranede sig øerne som amerikansk territorium. Barsk, ufølsom handling overfor et hjerteligt folk.
Men sådan er verden åbenbart - og nu er vi glade for, at al USA's ordentlighed er gået i smuk samklang med øernes folkesjæl - The Aloha Spirit.
Winni og Per ville gerne nyde en spadseretur langs vandet, hvorfor de blev sat af lige ved lystbådehavnen. Håber, de er nået vel igennem og at vi mødes til aftensmaden !
Irene og jeg kørte bilen til hotellet og tilbragte et par timer på stranden og i vandet.
Nu har vi pakket kufferterne og gjort klar til afgang i morgen til MAUI.
Vor afslutningsmiddag er bestilt til kl. 0815pm "Front Row" ved Duke's - så alt forløber efter bedste tradition !
Vi tænker på alle Jer, der har været med de tidligere år:
2005: Kristian og Morten. 2006: Bodil og Georg. 2007: Louise+Kristian og Anna Louise+Morten, 2009: Rita og Jens Erik. 2010: Liselotte og Bjørn
Stor ALOHA til jer alle fra Winni+Per og Irene+Kurt- comments