Profile
Blog
Photos
Videos
23.04.2014. Onsdag. Makapu'u og Hawaii-Kai Kona Breweries.
Igen strålede Solen fra morgenstunden med 'kolde' 24 gr, men den kom op på ca. 28 gr. i løbet af dagen, så vi måtte indrømme, at det altså VAR blevet varmere. Vort vasketøj fra om morgenen var tørt hen på eftermiddagen! - Ja, - det er nu vor hverdag og hvad vi går op i !!!!
Af dagens "pligter" kan nævnes det hårde slid, jeg havde med at holde alle mulige mennesker fra at dikke-dikke og 'genere' Margit, når jeg promenerede hende på Strandpromenaden forbi Royal Hawaiian og Hilton og......, hvad de nu hedder....! Det er fantastisk, som den lille dame kan tiltrække sig opmærksomhed, hvor hun end kommer hen! Alle smiler, vinker og tiltaler..... og jeg fortæller stolt, at der er mig, der er Bedstefaderen!!! Lidt senere tilsluttede Irene sig promeneringen - så kunne der samtidig holdes i hånd - og det, fremmede søvnens komme, så den skønne kunne få sin formiddagslur. Vi fandt os en skyggefuld græsplæne med flot udsigt og nød livet og stemningen omkring os. Lidt senere kom Louise og Morten og slog sig ned sammen med os.
Irene og jeg - mest mig - havde et udbredt ønske, der nærmede sig et behov - for at komme ud af byen - ud på landet, ud, hvor vinden rusker med kraft ind på de forrevne østvendte kyster - og hvor der ikke er så megen spektakel fra mekaniske maskiner.
Det passede sig så fint, at vi kunne disponere over "Explorer'en" - så vi gled stille østover - bestilte håndlavede burgere ved Hawaii-Kai (det er altså et distrikt i det østlige Honolulu - på den anden side af Diamond Head, der hedder sådan - det er ikke et øgenavn !!!! - men vi 'griner' og omtaler det nærmest som en god bekendt, der hedder Kai fra Hawaii.) Dem - burgerne altså - tog vi med til Makapu'u Beach, hvor vi nød dem og den storslåede udsigt, I kan se på billederne. Derefter vendte vi ved Kailua og kørte samme vej hjem, idet vi havde aftalt at skulle tidligt afsted for at spise aftensmad på Kona Breweries lokalafdeling (igen) på Hawaii-Kai. Vi fik samme bord, ved vinduet, som vi tidligere har haft - bestilte 3 STORE pizzaer - og måtte igen konstatere, at een lille er nok til de to bedsteforældre. Men vi fik således godt med mad hjem til fortæring i morgen. Nogle bruger det til morgenmad - andre til frokost - nu ser vi...... Men fremover skal vi nok medtage i beregningerne, at den opvoksende ungdom har lært af sit ophav, idet Margit var den, der sidst meddelte sin mæthed!!!! Der blev spist fra først til sidst !!!! Hun nød at være på restaurant - øjede tjeneren og charmerede nabobordene - alt medens den ene godbid røg indenbords efter den anden!
- Det har været endnu en god dag - og nu er der kun 2 hele dage tilbage - så er den måned gået. Det er ikke til at forstå, hvor dagene bliver af. Men de er GODE !!!
- comments