Dagens program lød på en rundvisning på Hawaiian Plantation Village efterfulgt af en tilbundsgående ekskursion på North Shore...... Men som jeg altid har kaldt programmet: Et udkast - til forslag - til hvad vi eventuelt - kan få tiden til at gå med. Og som sådan er programmet elastisk og åbent for nye impulser og sjove indfald.

I hvert fald havde jeg ikke forestillet mig rundvisningen i Plantation Village, som den kom til at forløbe !

Vi havde sidste år en uovertruffen guide i japanske "Ken". En pensioneret militærfunktionær, søn af een af de første japanske immigranter, som kom for at arbejde i sukkerrørsplantagerne. Han fortalte Irene og jeg - for vi var de eneste i omvisningsgruppen - så levende og inspirerende, at vi siden har læst flere bøger om den epoke med øernes befolkning fra fremmede steder.

Vi kikkede derfor om for at se, om han skulle være der idag, hvor vi havde bragt Winni og Per med. Det var han ikke. I stedet var der en lille, ældre rollatorkørende dame, der frejdigt sagde, at hun idag skulle være vor omviser..... Nå - tænkte jeg......

Men så gentog "åbenbaringen" sig - nøjagtigt som sidste år - åbnede denne 'lille' solstråle af et menneske sig og øsede hele sit liv ud for os: Hun var 78 år gammel - netop kommet fri fra et 9 mdr. langt hospitalsophold og dette var hendes første rundvisning herefter - datter af indvandrere fra Filippinerne - nr. 8 af en børneflok på 9. Hun havde hele sit liv boet meget nær dette sted - var med sin rollator gået her til idag og familien havde boet i eet af de huse, som idag var vist på museet. Ja, hun var så glad for sit "job", at hun denne morgen havde lavet originale retter i sit køkken og taget dem med i rollatoren til de evt. kommende gæster, som vi så var så heldige at være i blandt denne dag. Rundvisningen var planlagt til at ville vare 1,5 - 2 timer. Den tog mindst 3 !!!! Hun fortalte af hjertens lyst og med sådan en sjælelig indlevelse, at vi alle ( vi var 6 gæster ) følte, at vi med hende var en menneskealder tilbage i tiden. Sjovt var det, da hun fortalte, at i eet af rummene var et billede af en præst, der havde konfirmeret hende - og så var er sandelig også et billede af hendes søster på et billede - nå ja - så var hun selv da også med på billedet !!! Om vi kunne finde hende ? Det lykkedes, da vi genså hendes varme, livlige øjne - der var intet forandret.

Efter den tre timer lange rundgang, hvor vi fik meget fortalt om, hvordan livet i disse forskellige etniske grupper fungerede på bedste indbyrdes måde, bænkede i os om bordet med hendes dejlige orientalske retter på tallerkenen og i suppekoppen. Alt blev spist med pinde ! SIKKE EN OPLEVELSE !!!!

Således mætte i krop og sind kørte nordpå, med et kort kaffestop i Haleiwa og dejlige PinaColada'er i Turtle Bay - ad Windward Coast - hjem for hvile og fordøjelse.

Det var en dag !!!