Profile
Blog
Photos
Videos
"Bohol Bohol Boooooohååååååååll, du den dejligste ferie ø"
Vi havde glædet os meget til at komme til Bohol, da vi havde hørt så meget godt fra andre studerende, der havde været der og at Bohol nærmest bare er et must. Så der var mange forventninger, - der blev indfriet J
Heldigvis kræver turen til Bohol ikke flere timers bustur, men kun en færgetur på 2 timer og så en bustur/taxitur på en lille halv-time til Panglao, Alona beach… der hvor tingene sker, og hvor vi skulle bo på resort. 3 andre (Mads, Simone og Line) var taget afsted dagen før(torsdag), så de havde fundet hotel til os. Et fint lille - og vigtigst af alt, når man er studerende - billigt sted. Var måske ikke den smarteste beslutning, med blik på at vi senere var flere, der blev angrebet af de berygtede Bed bugs (ADDRRR..), og Maj valgte at ligge sig syg på vores noget så fine, meget lille, meget lyserøde værelse med kun en lille fan til at opveje for de meget varme temperaturer.
Da vi var blevet ret sultne efter vores tur, fandt vi det første det bedste spisested, hvorfor vi gjorde det, aner jeg virkelig ikke, for er sjælent det bedste. Det var et stort sted, men var ingen andre end os(alarmklokkerne burde nok havde ringet er) og på trods af dette tog maden over 1 time for at nå frem til os, og da den endelig kom var det noget mærkeligt stas. Pigerne fik spagetti bolognese, hvilket mest af alt lignede noget fra en dåse og mine lækre dampede grøntsager var blandet ind i noget meget mærkeligt mayonaise lignede stas. Ikke den bedste bohol-oplevelse, og vi besluttede os derfor for at gå til stranden - den kan redde selv den dårligste dag. Resten af fredagen fordrev vi med de andre, hygge drinks ved stranden og tidligt i seng, da vi havde fået planlagt en delfin-sight-seeing -tour, med an af de utallige mænd i grimme shorts og mærkelige t-shirts med logo på, der står klar til angreb med alverdens fantastiske turer rundt omkring på Bohol.
Lørdag :
Før fanden fik sko på, var vi alle oppe og "friske". Er en meget mærkelig fornemmelse at være frisk på den forkerte side af 6, dog stadig lidt smadret, men helt fyldt af forventninger. Så med smil på læberne, sad vi stuvet sammen 8 mennesker(Maj var stadig syg, desværre), med hver vores filippinske sukkerbrød og varme juice og kiggede ud over det blå vand, mens vi så den allerede bagende morgen sol stå op. Skuffelsen meldte sig desværre lidt, da der åbenbart er mange, der gerne vil se delfinernes morgen-dans (who would have known..??!!), og vi pludselig var 50 både, der alle sad parate til at jagte de stakkels dyr. Ikke fordi vi selv var bedre, vi sad der jo også. Vi var dog så heldige at have en meget sød "båd-mand", der gjorde sit for ikke at jorde efter dem, og tror karma gjorde, at da flokken af de fantastiske dyr viste sig, kom flokken forbi vores lille båd flere gange. Efter en ½ times tid besluttede vi at sejle derfra, da vi sku´ ud til et snorkle sted. På vejen derud spotter vi pludselig to delfiner, der springer rundt, to blev til fem og før vi vidste af det svømmede der en flok omkring os. Vi stoppede båden og lod dem svømme omkring os og følge bølgerne. Det var en helt unik oplevelse, og fantastisk at opleve disse smukke dyr mere uforstyret og helt naturligt. Der blev ikke sagt mange ord blandt os, mest lyde der indikerede, hvor fedt vi alle synes dette var. Vi havde alle lyst til at hoppe i og ville have givet meget for at have svømmet med disse smukke væsener, dog fik vi en reprimande om at de var yderst farlige….. what the hell…. FLIPPER har fuppet mig på det groveste. Men vi opførte os ordentligt og blev i båden.
Så kom vi til det fantastiske snorklested. Det er virkelig surealistisk, hver gang jeg får hovedet under vand og ser den helt anden verden, der befinder sig dernede. Dybet og den blå-intethed der omgiver mig, kan til tider godt skræmme mig, og give mig lyst til at råbe: "buu huuuu, uuhh er der nogen - Hr. Haj, du sidder ik derude og gemmer dig vel, er sikker på jeg ikke smager godt" - Og JAAAA, jeg ved godt der ikke er hajer så højt oppe, har bare set for mange dårlige haj-film, men alligevel.. man ska ikke være dum dristig ;). Nå tilbage, det er helt vidunderligt at opleve den anden verden, at svømme rundt med fisk i alle mulige farver, bare få lov at betragte dem, se alle korallerne og bare nyde stilheden og skønheden. Denne gang kom vi helt tæt på den, og flere af fiskene svømmede hen til mine hænder eller ind i kamerat(dumme fisk, hehe). Ret surealistisk, lidt som at være i et kæmpe akvarie. Hver gang giver det mig blod på tanden ifht. At tage det dykkercertificat, der er flere, der har gjort det hernede og er sikker på det er endnu mere fascinerende. Problemet er bare pengene og tiden, men nu får vi at se. Indtil videre har snorkeling gjort det godt for mig.
Efter snorklestedet blev vi smidt af på den smukkeste bounty-ø, helt hvidt sandt midt ude i havet, hvor vi nød solens stråler, hygge snakkede mens vi lå og plaskede rundt og bare nød livet lidt :)
Aftenen gik med hygge-fælles-spisning, drinks ved live-band, som vi senere blev "venner" med. Han ville åbenbart giftes med samtlige af os piger, så på trods af at han kunne spille Michael Learns To Rock for os i solnedgangen, så valgte vi alligevel at trække splitten.
Søndag:
Igen havde vi fået en aftale med en af de "tour-guiderne", der skulle køre os rundt til forskellige steder på Bohol, som var værd at se. Der er utrolig mange spændende ting på den store ø, så heldigvis kan jeg gemme lidt til når jeg får besøg hjemmefra.
Første sted vi kom til var hængebroen, som er en meget gammel, rimelig ustabil bro lavet af bambus, som vi så gik over.. og gik over igen. Var ikke det helt vilde, men må alligevel indrømme at jeg holdt godt fast i det, der var at holde fast i. Derfra gik turen til en zip-line, der er en slags meget lang svævebane fra et bjerg til et andet. Charlotte og Catrine var de friske, og jeg ser frem til at Casper kommer, hvor jeg har dummet mig og lovet at "den skal vi da helt sikkert prøve sammen skat", så det skal nok blive spændende. Til når far, mor og Ebbi kommer, får jeg en meget god mulighed for at få hævn over min far, der tvang mig over en svævebane som 4-årig, da jeg ellers ikke kunne være medlem af "Friske-klubben", så nu må vi se om far og Esben bliver medlem af "Filippiner-friske-klubben" :).
Fra zip-line til flydende restaurant, hvor vi sejlede op af en flod i smukt landskab og fik serveret filippinsk mad til lyden af lidt filippinsk live musik(gjorde det ikke nemmere at få maden ned). Sidste stop på turen var de de kendte Tarsier aber - også kendt som "spøgelsesaber". Vi havde alle glædet os til at se denne lille abe med de usansynligt store øjne og sugekop lignende hænder og fødder. Dog vidste vi også at stedet vi skulle se, holdt aberne fanget og kunstigt vågne til ære for os turister. Aberne var utrolig søde og vi fik taget nogle billeder, og doneret penge som sår på vores dårlige samvittihed. Alligevel drog jeg derfra med en lidt dårlig smag i munden og har heldigvis senere fundet oplysninger om steder, hvor det er muligt at se dyrerne i deres naturlige habitat, så det skal helt sikkert ses næste gang jeg besøger bohol.
Vi ville gerne ud på skildpadde snorkling, så samme guide der havde kørt os rundt gav os et tilbud på en tur. Som sagt er der dog mange om buddet, så vi tænkte vi godt kunne presse ham lidt i bund og skrev til ham, at vi havde fået andre(bedre)tilbud, men vi stadig gerne ville være loyale og høre om han kunne gå med på det bud, vi havde fået. Vi skrev dog buddet lidt lavere, end det egentlig var - for så smarte var vi jo. Ideen var min og var godt stolt over sådan at kunne prutte om priserne, filippino -style.. ligesom min mor har lært mig. Liiiige indtil vi ser vores guide rende frem og tilbage på stranden for at finde os, og sige okay. til aftalen Han var lige nået den lange vej hjem, fik vores sms og kunne ik svare mere, da han ikke havde flere penge på sin telefon, hvilket gjorde han var hoppet på motorcyklen igen, for at køre til stranden, finde os og give besked om at det var okay. Hmm… følte mig ikke så super stolt alligevel, den stakkels mand.
Mandag:
Skildpadde snorkling, havde glædet mig vildt og selvom jeg ved, der jo aldrig er garanti for noget mht. dyr, så håbede jeg selvfølgelig. På vejen derud opdagede vi pludselig en flok delfiner igen, ved at en af dem sprang højt op af vandet og snurrede rundt om sig selv. Pludselig var der en hel flok, der fulgte vores båd og svømmede på begge sider. Det var igen en "breath-taking" oplevelse, og vores guide sagde, at vi var utrolig heldige, for de viser sig normalt ikke der, og slet ikke på det tidspunkt. Så vi var meget taknemmelig for vores lille show. Desværre var vi så uheldige, at der lige efter blev dårligt vejr og det begyndte at blæse rigtig meget. Dette medførte at det var rigtig svært for os at holde os oppe i vandet og flere blev søsyge og var nødt til at gå op i båden igen. Charlotte og jeg iklædte os redningsveste(i kan tro vi var flotte) og kæmpede os rundt i bølgerne, men var svært, for hver gang vi kom 2 meter frem blev vi ført 1½ meter tilbage, så langsomt gik det. Vi var ved at give op, da Maj og Mirja fortalte, at de begge havde set en, så blev der basket lidt hårdere i vandet - desværre uden held og vi besluttede at vende tilbage, da flere som sagt var dårlige og det tydede ikke på, at vi var mere heldige den dag.
Efter den mindre vellykkede, men dog hyggelige tur. Valgte vi at bruge de sidste timer på Bohol med en god middag, lidt sol-badning og pedicure. Ikke en dårlig afslutning på en utrolig god weekend på dejlige Bohol, er glad for at jeg skal tilbage dertil. Bohol dig og mig igen, og næste gang, så har du bare af at give mig havskildpadder :).
Bådturen hjem gik for mig med at sove med åben mund, kigge rundt på vores lille flok, der alle sad med et lille smil på læben og var godt trætte efter en god weekend, og glæde mig til at vende hjem til vores nye lejlighed, med de dejlige mennesker. Tak for turen Bohol.
<3 - Helene
- comments
Mor Det lyder bare lækkert. Der må vi vist også til. Og - jeg er stolt af dig min pige...