Profile
Blog
Photos
Videos
Hello MAAAAAAM(som de siger hernede).
Nå, jamen så er jeg landet på Filippinerne, Cebu. Skal prøve at tage det hele fra starten, og fra a-z, men jeg kan ikke garanterer at jeg ikke hopper lidt rundt i det. Der er jo så mange oplysninger.
Turen herned var en blanding af spænding og frygt. Det var ikke den nemmeste afsked i lufthavnen, og billederne af mor, far, Esben, Anna, Astrid og ikke mindst Casper, der forsvinder jo længere jeg går ind i gaten har ligesom brændt sig fast. Men heldigvis var der 4 piger til at tage imod, når man kom ud på den anden side. Og vi var jo alle i samme båd, så kunne lige få tudet færdig, da vi havde tjekket ind og overbevise hinanden om at det stadig var en god ide det her, og at det nok skulle blive godt.
Vi fløj fra Aalborg til København, og havde derefter ca. 7 timer i lufthavnen til at vænne os til tanken. Så fløj vi til Qatar, ikke den mindst imponernede flyver hertil. Vi havde et par timers ventetid i Qatar, Doha - vi landede der ca. midnat, dansk tid, og havde troet det ville være en kamp at holde mig vågen, eftersom det havde været en hård og lang tur, men alle de nye indtryk allerede, og tankerne om hvad der ventede holdt mig vågen. kl. 2 fløj vi videre mod Cebu. Her kom vi med et fly, der var liiiige efter min smag. Fik mit eget lille tæppe, pude, ørepropper, sokker, OG fjernbetjening og tv... det var noget Helene kunne lide. Så der blev sat "How i met your mother" på, tæppet kom frem og så skulle der hygges. Ellers sov jeg, så film, spiste - hold da op, hvor man får meget(dårlig) mad på sådan en flyvetur.
Ankomsten til Cebu startede ikke helt som ventet, vi var total panik over alle mulige formler vi skulle udfylde og var de sidste til at forlade "arrival hall", endelig kom er en mand hen til os, grinte lidt af os naive piger,og sagde vi bare skulle gå igennem.. åbenbart var vi ingen større trussel, og de papirer, var nok ikke SÅ vigtige. Det var første møde med en meget laid back kultur, som jeg lige skal vænne mig til. Men som jeg tror passer mig så udemærket efter et stykke tid.
Da vi kom ud på den anden side,var Flemming - til vores store overraskelse - ikke at finde. Dog blev vi hentet af en meget sød filippinsk dame, der hedder Marié. Frygten og forvirringen var dog at finde i alle os danskeres ansigter - vi var 20, der var ankommet med det fly. Vi blev smidt ind i en bette bus, hvor der slet ikke var plads til 20 danskere og deres kæmpe bagage.. men ind kom vi da. Kan vist også godt vænne os til ikke så meget plads, så god start :).
Allerede efter meget kort tid kom de første kultur chok -
Trafikken hernede er jo fuldstændig VANVITTIG, jeg mener det. Og jeg har altså kørt med min del af skøre billister (host host Casper, Svigerfar og Fie.. hehe. elsker jer ;) ). Men her dytter man altså bare, når man vil -ja, sige hej, overhale, dreje, få folk til at flytte sig osv. Og hvis folk drejer eller overhaler, ja så er det altså bare med at flytte sig. Det kan godt være at der liiiiige går et stykke tid inden jeg sætter mig bag et rat hernede.
Da vi holdt i kø, kom der meget hurtigt nogle gadedrenge hen og ville sige hej, have mad, penge og hvad vi ellers have. Var meget svært for os pædagog studerende, der sad svedende, maste og opkogte inde i den lille bus ikke at vælte bussen til siden, for at se den lille dreng. Det var selvfølgelig hårdt, men gør også at jeg glæder mig utrolig meget til praktikken og til at komme igang. Selvom om børnene er møgbeskidte og næsten ingen tøj har, så virker de meget glade og smilende og render rundt og leger.
Nå men vi kom frem til Cebu og vi blev smidt af i hold,vi 5 var selvfølgelig de sidste,og følte os meget fortabte,alene og forvirrede, da vikørte ind af en lille gyde og og åbenbart var fremme. Det øsregnede og klokken var efterhånden blevet mange, der er jo lige 6 timers tidsforskel. Heldigvis forsvandt noget af fortabtheds-følelsen, da en dansk studerende rakte ud efter min taske da jeg kom ud af bussen og sagde, på dansk: hej, velkommen skal jeg hjælpe dig med kufferten. JA tak, og lykken var stor da vi fandt ud af, at der var 4 gamle studerende hernede, der lige hjalp os lidt.
Lidt kort fakta:
- Pt. bor vi på Chillen og Grillen(eller omvendt, husker det ikke), der er et lidt dansker pensionat/kollegie. Vi er i hvert fald kun danske studerende her, og det er ejet af en Filippinsk dame. Vi har en lille hund her(den hedder Alola, men vi kalder den Tutsie), aner ikke racen.. en blanding af alt. og en vagt, der er vældig sød og to katte.
- Bor på værelse med Charlotte og Catrine, 3 tøser på en meget lille, varmt og gult værelse. Med et badeværelse, der ikke vil rykke ud - det bliver godt, når rejsemaven indtræder.
- Det har ca. taget en uge at kommer jetlag, hvilket har resulteret i mange nætter med tøsefnis - overtræthed - til klokken halv fire om morgenen.
- Vi har handlet i to MEGET store malls i Cebu - Ayala og SM mall. Her får vi MEGET opmærksomhed, man føler sig helt kendt hernede, alle kigger, peger, og nogle griner så.. ved ikke helt, hvordan det skal tages.
- Tingene er grinagtige billige hernede - eksempler. Sushi, 8 stk. 17 kr, Nye sandaler, 23 kr, ude og spise thai, græsk, italiensk eller hvad hjertet begærer - max 40 kr, taxa 20 min 10-15 kr. Så en SU rækker lidt længere hernede.
- Alle hilser på os, så vi får sagt en del Hello, Good morning, hey, hej hej osv. Men er meget hyggeligt. I starten var vi meget påpasselige, og følte alle ville sælge os noget. Men er bare kulturen og har allerede vænnet os til det .. tror jeg kommer til at savne det,når vi kommer hjem til asociale Danmark. Så kan i ikke begynde på at sige hej til alle på jeres vej, indtil jeg kommer hjem :).
- Der render hunde, køer, høns og gadebørn rundt overalt. Der er ALTID folk på gaderne, og altid legende børn.
- Der er de mest fantastiske Jeepneys, i alle verdens farver - en slags åben minibus, der kører rundt.
- Vi bliver kalt MAAAAAAM af alle ekspedienter osv.
- Der er mange homoseksuelle hernede, i hvert fald mange bøsser. De har en helt anden kultur for det hernede, er meget mere åbne og det er fedt at opleve.
Ellers har vi fået den første uge til at gå med at udforske byen lidt, rejser rundt med taxa, da det jo intet koster rigtig, og prøver at finde ud af hvor vi er. Ellers går vi lidt rundt i nærområdet, og snakker lidt med de lokale. Vi har været en del i de to malls og købt de sidste praktiske, vi ikke havde plads til i kufferten derhjemmefra. Vi har været i bio en aften, det kostede den lette sum af 23 kr, for vand, slik og billetten. En kæmpe biograf,og her er børnene altså med inde, selvom filmen måske ikke lige er egnede for dem. Vi tog en enkelt dagstur ud til et sted, der hedder Mac Tan(en lille ø), hvor der var en lille strand og et resort, hvor vi lejede os ind, hyggede på stranden, badede og fik frokost. Var rart at komme lidt væk fra byen og bare slappe af. Der er stadig så mange nye indtryk og dufte, og man bliver hurtig træt i hovedet.
Igår havde vi vores første bytur, hvor vi mødtes med de "gamle" studerende, og fik på karaoke bar. Det er "the big thing" hernede, og jeg skal da lige love for at, de giver den godt med gas de filippinere. Desværre er de meget til sad lovesongs.. ikke det jeg havde brug for lige nu, hehe. Og heller ikke lige det, der sætter gang i en bytur. Men men, som vi danskere er flest, så fik vi da smidt noget Tarzan and Jane og Michael Jackson,og pludselig var der gang i festen, og vi fik en masse nye fili-venner. Spændende hvad de har at fortælle, og er meget villige til at vise os rundt. Vi har desuden også fået en stam-restaurant, et rigtig godt thai-sted(med mus og kakelakker, men det ignorer vi hehe). Ejeren(Gilbert) går og øver vores navne, smiler meget og taler meget med os. Alle vi møder siger de er meget glade for at vi er her, og hjælper børnene.. så føles helt forkert, man bare sidder der og æder og handler indtil videre. Men varmer da helt sikkert. Ellers er vi begyndt på at få vores rester med og giver dem til gadebørn eller familier vi møder på vej hjem. Det giver lidt bedre mening og føles rart :).
Hmm, det var vist alt for nu... tror jeg, der er jo så mange ting. Men savner jer allesammen rigtig meget, dog mest min kæreste.. sorry to say :D Men vi klarer os hernede, og lærer nye ting hver dag. Imorgen kommer der vist de sidste danskere og så sku vi gerne være en 40 stk. parate til at udøve dagens gode gerning hernede.
Håber i har det godt, og skriv endelig.
Knus Helene
- comments
Lille MYYYY Super dejligt lige at læse en god beretning om tingene dernede :-) Keep it up!
Mor Dejlig fortælling. Skønt at følge med i, hvad du oplever..
Sidsel Det lyder super godt søde, dejligt at læse :) Hvornår starter praktikken...? KNUS