Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle su-sammen,
Albummet er kommet og her kommer indlægget så, hehe. Turen til MOALBOAL :)
Det blev en meget impulsiv tur. Vi ville gerne afsted lidt og have noget luftforandring, da det godt kan lige lovlig smogget, beskidt og røget her i Cebu City. Så ved hjælp af diverse "turen går til" - og "lonely planet - the philippines" og god research fra Catrine og Maj, fandt vi frem til Moalboal. Vi havde ikke de store forventninger, da vi jo ikke rigtig vidste noget om det. Hele "holdet"tog afsted, dvs.: Maj, Catrine, Charlotte, Rasmus, Pia og jeg. Rasmus skulle dog arbejde fredag, så ville først komme lørdag dag. Vi drog afsted efter arbejde, og kørte med taxa mod busterminal syd. Her blev vi hurtigt smidt af og sku´ betale alle mulige taxes bare for at være på den ondsvage busterminal,vi var helt forvirrede og kunne ikke finde hinanden(da vi havde taget 2 taxaer). Men endelig fandt vi hinanden, jubii.. ellers ville det have været en lidt trist tur da. Og heldigvis var der en masse søde mennesker, der hjalp os med hurtigt at finde den bus vi skulle med. Jeg sad på sæde med Maj, no way in hell om jeg skulle sidde sammenklemt med 3 filippinere på alt for små sæder i bagende hede igen. Så vi fandt et to-pers. Sæde helt oppe foran og kunne smække benerne op, det var nærmest luksuriøse forhold. Her fik vi nemt de 3 timer, som busturen tog, til at gå.. der var åbenbart en masse, der skulle sladres igennem. Vi fandt turen herlig, smuk og hyggelig, desværre var det ikke det samme for de andre 3 piger, der åbenbart havde været ved at tisse i deres shorts af skræk over, hvor forfærdeligt buschaufføren havde kørt og at vi flere gange vist var tæt på uheld.Nå jamen sladder og Orios fik åbenbart Maj og jeg sikkert igennem turen. Sjovt så forskellige opfattelser man kan have af ting, det er altså spøjst med os mennesker.
Nå da vi nåede frem til Moalboal var der blevet mørkt og da vi blev sat af i vejkanten, var vi lidt småforvirrede. Men men men, som altid her på Filippinerne stod der hurtigt 5-7 tricycles(en blanding af en motorcykel/knallert og en lille sidevogn/blikskur.. den skal vist ses, mener der er billeder i mit album moalboal) og ville køre os afsted, så hop-sa-sa os op på den/ind i den og så afsi-afsted. Da der var meget mørkt, var det lidt et eventyr ud til de resport, vi havde tænkt vi skulle bo. På trods afmeget ustabil sidevogn, huller i vejen, og alt for hurtigt fart var det intet mindre end sjovt og spændende. Man mærkede virkelig noget af Filippinerne og det var bare så hyggeligt at sidde der med Maj og Pia og mærke vinden i håret, duften af alt muligt og bulerne i vejen. Da vi stoppede var det udenfor det fineste lille resport - Tipoli. Vi fik os hurtigt indlogeret på to fiine små værelser med bambussenge, bambus skab og minibar, halleluja J. Vi besluttede os at få lidt at spise og gik derefter på en lille bar overfor, hvor vi fik spillet lidt cube og hygget med en bajer og en sodes.
Næste dag stod vi op og fik en SKØN morgenmad. Vi havde også læst at det resort vi boede på var "berømt" for deres morgenmad, så det skulle jo prøves. Fik en dejlig brunch lignende morgenmad, med bacon(ja skat, til ære for dig.. havde faktisk ikke lyst, men ved du ville blive skuffet over mig, hehe), scrambled eggs, brød, smør, juice, te mysli og yoghurt…. Mmm, dejlig start på dagen.
Da vi havde hørt rygter om at der skulle være helt fantastisk at dykke på Moalboal, valgte vi at købe vores eget snorklesæt. Det er super godt at snorkle mange steder på Filippinerne, så det skal nok blive brugt. Vi slikkede lidt sol, Maj og Catrine fik massage og så bum kom Rasmus. Jubii, så kunne vi komme ud og snorkle. Vi havde fået at vide at man bare kunne "vælte" ud i vandet og så skulle det være flot at se. Dog var de første 30 meter rimelig "klamme", der var tang, græs, mærkelige dyr mm. så der var en del tøseskrig vejen derud. Vi prøvede at svømme for at undgå at ramme bunden, men da vandet ikke var dybere, var det rigtig svært. Der var en del panik i starten, da vi hele tiden ramte koraller med benene, eller var ved at svømme ind i jellyfishs osv. Vi prøvede at hjælpe hinanden med at finde steder, vi kunne stå eller svømme hen, men endte mest med vi bare svømmede ind i hinanden, hvilket udløste en blanding af skrig, grineflip og gurglen alt for meget saltvand som resultat af dette. MEN men men fortvivl ikke, da vi kom ud på lidt dybere vand, blev det fantastisk smukt. Der var en masse flotte fisk i alle mulige former og farver, alverdens koraller og koral blåt vand, så langt øjet rakte. Pludselig kom vi til en slags afgrund, hvor det lige ned i dybet og vi kunne se hele siden af en slags klippe, hvor der svømmede endnu flere og større fisk rundt og der var endnu vildere koraller. Efter et par timer i vandet, var vi ved at være godt trætte, men vi havde slet ikke lyst til at svømme ind, da der hele tiden var nye fisk og flotte ting at se.
Efter snorkleturen var vi blevet godt sultne og vi fik en god middag. Derefter valgte vi tøser at tage en lille kigger rundt i området,hvor vi kom forbi en masse små butikker/markedslignende sted. Vi kom til et område, hvor der lå flere barer og vi valgte at sætte os ind et sted og få en drink og et spil røvhul(åh ja, den gamle klassiker). Skulle vi aldrig have gjort, da det viste sig at Catrine er umenneskeligt heldig i det og jeg måtte se mig slået op til flere gange, det var jeg godt nok ikke tilfreds med. Var Pia og Maj heller ikke, og tror derfor de valgte at drikke sig halv-snalrede i en drink, der hedder "weng weng", Filippinernes svar på en long island icetea. (eller en loong laaand, som fulde Pia fik sagt).
Mørket havde nu sænket sig over Moalboal, og her sad jeg så med de skønneste små fulde piger, på en bar med udsigt ud over havet, hvor vi kunne se lynene male sig over himlen. Det kunne ikke andet end at bringe et smil på mine læber og føle mig lidt heldig. Dog måtte vi hjem, da Rasmus stadig sov og vi skulle have ham op og få noget mad i maven.
Om aftenen drog vi på bartur igen. Vi fik nogle drinks og sad og hyggede, da der pludselig kom en meget bølle/rocker udseende mand over til os. Vi havde set ham før, på vores rundtur, men havde end ikke turde kigge på ham. Det viste sig at han var tattovør, og vi fik lov at se hans værker, som han havde billeder af på sin mobil. Han var sygt god til cover-ups og var spændende nok at snakke om, hvad han havde lavet. Folk fik spillet noget pool, der var de store turneringer i gang med en masse fedladne tyskere, irere og så Rasmus. Man skulle vinde for at få lov til at spille ved bordet igen, så der var en masse på spil for Danmark. Efter nogle timer valgte Catrine og Charlotte at gå hjem. Vi andre blev lidt endnu, og det endte med at vi skulle have tatovøren til at lave fine tegninger på os. Det endte dog ikke helt som ventet, fik i stedet en meget mærkelig skildpadde på ryggen, og senere da Maj fik tuschen i hånden blev jeg forvandlet til Captain Jack sparrow i mit ansigt. De andre slap dog ikke og fik hurtigt taget min hævn. Rasmus smuttede med fyren videre i byen og vi piger drog hjem, hvor vi sluttede aftenen med at sidde på bambus liggestolene, lige ved kanten ned til havet og se lynene fare hen over himlen - imens vi fik nogle meget spændende fulde emner diskuteret igennem. F.eks. Mente Maj og Pia pludselig at vi måtte blive her og bo, og at vi sagtens kunne pendle frem og tilbage de 3 timer til Cebu hver dag, det kunne der ikke være et problem i. Det er slåene som alkohol nogle gange kan få en til at se klartJ. Dog måtte jeg skuffe dem, og fortælle dem, at vi desværre skulle hjem dagen efter.
Vi var tidligt oppe dagen efter, da vi havde en aftale med vores tricyckles- chauffører om at køre os til et nærtliggende vandfald, vi havde hørt skulle være utrolig smukt. Charlotte, Maj og jeg fik os smidt ind i en igen og afsted var vi. Da vi kørte der igennem landskabet, fik vi tøser lige et sentimentalt øjeblik, da Maj sagde hun blev helt rørt af det hele. DET SMITTEDE, og pludselig fløj mine tanker til Danmark, til alle de mennesker jeg holder af og savner, og samtidig fastholdte jeg også mig selv i øjeblikket og nød alt omkring det. Fornemmelsen af at være så heldig, at have muligheden for at opleve disse ting, og med mennesker jeg holder af, samtidig med at jeg har alt det derhjemme, samtidig med at jeg kom til at tænke på de stakkels børn jeg arbejder med, som bare er så glade alligevel… tanker fløj rundt, det er utrolig så filosofisk man pludselig kan blive i sidevognen på en tricycle J.
Efter 30 min med filosofiske tanker ankom vi til stedet. Der stod 4 mænd parate til at guide os afsted og tog vores tasker, vi var ikke helt trygge ved det og man har jo hørt historier, men pludselig var de ude af vores hænder og vi måtte pænt følge med. Det var de sødeste og mest hjælpsomme guider og de gjorde at vi følte os meget trygge på turen derop, og gjorde at vi kunne nyde det hele 100 %. Der var en fin lille gåtur til det første vandfald. Vi fik at vide at vi kunne komme ud på en tømmerflåde og blive trukket igennem, og hvem siger lige nej til det. I hvert fald ikke os. Så af med tøjet(vi havde badetøj indenunder), og vaklende ud på tømmerflåden blev vi skubbet afsted. Da vandfaldet larmede meget, blev det meget råben fra vores tømmerflåde-leders side, pludselig var det "down down", "over here over here", .. og best som vi sad ned i et hjørne, blev der råbt "up up up, get up up" så vi farede rundt på flåden, med vores vaklende hvide ben og ved at vælte af bare grineflip. Vi kom til en grotte, hvor han spurgte om vi ville under og bagved vandfaldet. Så blev det meget hurtigt "GET DOWN" og ned med os, suge maverne ind og så var det5-10 cm over mellem os og klipperne. Da vi kom ud på den anden side, skulle vi igennem vandfaldet, vi var lidt små nervøse, for det vand kommer godt nok ned med en gevaldig kraft og fart og der er MEGET vand. Men var jo vildt spændende, så vi gjorde os klar og lagde os tæt sammen og kom igennem. Det gjorde lidt naller, men var vildt FEDT at opleve og mærke, så vi blev trukket igennem et par gange og gik også selv. Da jeg havde mit vandtætte kamera med blev der taget en del billeder af vores guides, de synes tilsyneladende at det var ret fascinerende. Så igen blev vi guidet rundt på en meget ustabil tømmerflåde, for liiiige at få et godt "shot". Men de var så søde, og var jo super fedt at de gad, så vi kunne få en masse gode billeder og et godt minde. På et af billederne skulle vi alle stå oppe lige under/i vandfaldet, hvilket resulterede i at alt vores badetøj ved at ryge af, så vi havde travlt med at holde det oppe, og det gjorde små ondt, alt dette resulterede i at vi havde det vildeste grineflip og var ved at vælte flere gange.
De førte os videre til to andre små vandfald, hvor vi kunne bade i floden ved et af dem og slappe lidt af. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik nogle gode snakke med vores guider, der stadig smågrinte af vores totalt rodede frisurer - efter vores tur i vandfaldet. De var utrolig imponeret over vores lave arbejdsløsheds %, da den er på 80 % her på Filippinerne. Man finder virkelig ud af herned, hvor meget vi har at være taknemmelig for.
Efter vandfaldet fik vi lidt frokost og måtte desværre på vej hjem ad, ikke noget vi havde videre lyst til, men sådan er det jo desværre. Vi tog en minibus, og sov det meste af vejen, så dog lige lidt af Transformers 2 med Maj- nice film J.
Det var alt fra Moalboal.. helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger det, og skal sikkert også vises til familien og Casper J.
Lidt ekstra der er sket siden sidst, da jeg har været AAAALLLLT for langsom til at få skrevet om Moalboal. Men der har været så meget(ved det.. sådan er det jo altid), men men men… bedre sent end aldrig.
Nå.. hmm,jamen vi er jo flyttet. Nu bor jeg på i en lejlighed, i en blok der hedder Tancor , residential suites. Her bor jeg med Charlotte, Catrine, Maj (tøserne fra Aalborg) og kæresteparet fra Århus - Pia og Rasmus. Vi bor i en 4-værelses lejlighed, med 2 badeværelser, et fælles rum, køkken og altan. Maj er blevet så heldig at bo sammen med mig, hehe. Så vi har et fint lille værelse. Er intet mindre end skønt ikke at bo i en kuffert mere, og er fedt med min egen seng, skab, mere plads, et toilet der virker, et køkken uden rotter , kakelakker og andet kryp J. Der bor også en anden flok på Tancor, de bor på samme etage og også 6 mennesker i en 4-værelses. Det er Søren, Peter og Line fra Frederikshavn, Thea og Malene fra Århus og Simone fra kbh. De er også vildt flinke, så vi har mange planer om spilleaftener, filmaftener, pyjamas parties osv osv.
Vi har haft besøg af 2 filippinske piger, Sarah og Jen. Maj mødte dem på en bytur for nogle uger siden, og så har vi haft dem med i byen 2 gange. De er total tøse-fnidder-agtige, og virker ikke særligt gamle, fandt dog ud af at de er 22 og 23 år gammel. Grunden til at de var på besøg, var fordi de havde spurgt Maj om hjælp til at betale deres husleje. Maj synes det var rigtig svært at træffe den beslutning, for de virker ikke som nogle, der ville nasse.. men det er jo ikke til at vide hernede, og folk ved jo at vi har pengene. Er heller ik så meget pengene, for var ikke meget for os(ca. 120 dkk), men mere princippet, for der er jo MANGE, der har behov for hjælp hernede og hvor sætter man grænsen, eller vælger fra og til.Men vi valgte så at invitere dem op i lejligheden for at lære dem bedre at kende og se hvor slemt det stod til. Pia og Maj var ude og se deres "lejlighed" - aka. Et rum på 2x2 m ca, og hvor der var 150 cm fra loft til gulv. De sov på gulvet, og Pia fortalte at man var bange for at falde igennem gulvet(de boede på 1. sal). De havde kun en lille lampe og et skammel, med en klud og en gryde, hvor de kunne "lave mad". Var så mærkeligt at sidde og hygge og spise med de to små yndige piger, som bare sad og smilede og var helt befippede over at være i så stor en lejlighed(de brugte nok 15-20 min på vores badeværelse, hvor det lod til de tog en masse billeder hehe). I snakken fandt vi ud af at den ene af pigerne, Jen har en lille datter på 1år og 3 mdr. Hun boede ikke ved hende mere, da hun var blevet separeret fra hendes kæreste, og her på Filippinerne er det oftest manden, der får børnene, for kvinderne kan jo ikke forsørge dem. Så hun prøver at finde arbejde og få noget stabilt, så hun igen kan søge om at få hendes datter. Det var så sørgeligt at høre hende fortælle,og se hende blive ked af det, men også kæmpe for ikke at vise følelser. Vi fik snakket en masse dansk >< filippinsk kultur. Da de skulle hjem igen gav jeg dem penge til en taxa, det kunne de slet ikke tage imod. Men vi sagde vi ikke ville have at de skulle ud så sent og hjem til de område. De er ofte blevet overfaldet og bestjålet. Men de tog hele tiden hænderne op foran ansigtet og grinte helt vildt. Maj hentede også de 1000 pesos(ca. 120 dkk) til deres husleje og det havde de meget svært ved at tage imod, men de havde jo alligevel intet valg.
Ellers har vi haft en "dansker dagi praktikken", hvor vi lavede dansk mad. Eller ja er nok ikke total oprindelig dansk, men noget som vi spiser meget. Så vi lavede frikadeller… selvfølgelig J, pindemadder, med ost + tomat, pølser og agurk, tunmadder, leverposteg madder, pastasalat, kartoffelsalat og rødkålssalat. Det var en hård dag + nat i køkkenet, da de 30 vi troede vi skulle lave til pludselig blev til 60, og de havde inviteret i nord og syd nærmest, hehe. De synes i hvert fald at det var vældig spændende, da ingen af de andre studerende har gjort det før. Så vi måtte jo i gang med gryderne og panderne, og dertil liige lave et bette powerpoint om Danmark, vores kultur, politik, og om vores liv, familier osv. Vi var meget trætte og stressede, men da vi ankom til praktikstedet og så, hvor spændte de var og opsatte på det, var det bare det hele værd. Børnene fik først "en platte" af dansk mad, de var meget begejstrede for pølserne og frikadellerne, men kartoffelsalaten sku´ de vænne sig til. De får jo kun kartofler som grøntsags tilbehør, ikke som vi bruger det i stedet for ris eller pasta. Så var det videre til de voksne, og de stod længe og kiggede på os, da vi lige skulle finde noget dansk musik J.Da vi sagde "værs´go" skal jeg da lige love for at de greb til fadende. Det var fedt at se hvor interesserede de var i at høre om Danmark, og se hvordan de reagerede på de ting vi fortalte. Danmark er jo MEGET forskelligt fra fili. De var meget interesserede i vores kongehus, og forstod ikke helt det med dronning, men ikke konge og at de faktisk ikke rigtig bestemmer noget. De var meget taknemmelige over at vi havde gjort os så umage og gjort alt det for dem, og de gik alle og sagde "tak for mad" - "tak tak" (på dansk, da vi havde et dias med danske ord), og vi kunne se hvor glade de var, hvilket gjorde det hele meget meget værd J.
I denne weekend har vi så været på øen Bohol, et FANTASTISK sted, som i nok skal høre om snart. Var kun moalboal jeg var alt for langsom med.Savner stadig jer alle sammen MEGET, og er begyndt at se meget frem til at få besøg af min dejlige kæreste og skønne familie, så jeg kan vise dem alt det spændende jeg møder og ser hver dag - for det kan bare ikke forklares med ord, det skal SES !
Håber i passer på jer selv og opfører jer ordentligt <3
Kærlighed i massevis fra Helene
- comments