Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede morgenen ud med at køre af sted og finde en resteplads uden mennesker, da vi skulle tømme bilen, pakke kufferter og gøre bilen rent. Dette tog en to timers tid, men vi hyggede os meget godt og var noget kede af at skulle sige farvel til bilen. Vi opdagede desværre også at vi troede vi skulle aflevere bilen en dag før vi rigtigt skulle. Vi havde allerede booket hotel i Christchurch og måtte derfor tage bilen med til byen en dag for tidligt. Dog gav det os ikke en tidsfrist for hvornår vi skulle være i Christchurch den næste dag.
Efter at have pakket bilen kørte vi ind til Dunedin og tøffede lidt rundt. Vi så blandt andet den gamle stationsbygning, der rigtigt nok var super flot. Efter lidt mad begav vi os til Dunedins stadium, hvor vi sammen med en masse 50+ mennesker stod i kø for at komme ind til den kære Paul Simon. Da vi kom ind fandt vi vores helt-ok-i-forhold-til-at-vi-bestilte-i-sidste-øjeblik-pladser og begav os hen for at købe lidt snacks. I Danmark har vi snacks i parken, i New Zealand har de tærter. Tærterne var dog fine nok. Koncerten startede godt med noget ok opvarmning og da Paul selv gik på scenen var det fantastisk. Han tilkendegav hurtigt, at han ikke havde meget til overs for publikumopdeling og at han ikke klagede hvis vi rejste os fra pladserne og dansede. Over halvdelen var nok oppe og stå og resten en meget irriteret flok. Vi kom dog frem til nogle meget bedre pladser end da vi sad ned og holdt dem godt tilfredse resten af koncerten. Efter koncerten fik vi kørt et godt stykke før vi holdte ind på en smuk resteplads for vores sidste nat i bilen.
Den følgende dag kørte vi videre til Christchurch lidt sørgmodige ved tanken om at skulle sige farvel til dytten næste dag og ikke længere sove i den. Dog var jeg noget træt af at køre på dette tidspunkt. Vi ankom fint til Christchurch og fulgte hotellets vejledning dertil. Vi havde booket vores nætter i Christchurch på Jailhouse, som er et hostel der er lokaliseret i et gammelt fængsel. Man bor i det gamle celler, det er derfor noget småt, men meget charmerende og noget af en oplevelse. Om aftenen nød vi en længe behøvet stille og afslappet aften, mens vi læste brochurer om hvad der var at se i byen.
- comments