Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en god solid søvn efter den forrige dags vandretur satte vi kursen mod Wellington eller nærmere bestemt Paekakariki da det koster en formue at bo i selve Wellington. Paekakariki er en forstads-strand-by der ligger en halv times kørsel fra Wellington, men hvor vi til gengæld kunne bo to personer per nat for under samme pris af hvad det ville koste for en af os i Wellington. Det var også en hel fin og dejlig Campingplads med en halv times gang til en togstation der førte til Wellington. Vi besluttede os for at give mig en bilfri aften og tage toget ind til Wellington og få et par øl. Togturen gik let nok og en sød togkonduktør hjalp os med billetterne (det kunne dem i DK lære lidt af). I Wellington gik vi lidt rundt for at få en fornemmelse af byen og jeg købte en bog med en kendt moderne forfatter fra Wellington: Katherine Mansfield. Herefter gik vi til Cuba Street som er den kulinariske hovedgade af Wellington fyldt med især malaysiske og indiske restauranter og også et godt antal barer. Vi fik noget billigt og lækkert malaysisk, hvorefter vi gik til en irsk pub vi havde set på vejen. De havde ikke Guiness (ikke rigtigt irsk), men i stedet Heineken på tilbud relativt billigt og noget sparkling wine. Vi satte os til at overvære lidt Rugby med de lokale, hvor engagementet for kampen var tydeligt og efterfølgende spillede vi en pokervariant der hedder Omaha High-low, hvor Magnus fik store tæsk efter at lære mig det samme aften. Det var dog en tæt kamp og vi endte også med at tage sidste tog hjem efter surt at realisere at McDonaldsen i Wellington ikke havde åbent døgnet rundt, selvom vi med store skilte langs vejen havde set at det andet gjaldt i alle de små byer.
Morgenen efter begav vi os (denne gang med bil, da det var lørdag og åbenbart lettere at parkere) ind til Wellington havn, eller rettere bestemt Te Papa, der er New Zealands nationalmuseum og meget berømt for at være super fedt. Det gik let med at finde rundt i byen og vi stillede os tilfredse med at ikke både parkering og museum kunne være gratis. Til gengæld viste museet sig rigtigt nok at være super fedt og Magnus, der kun har oplevet naturgeografi fra en meget kedelig vinkel var meget betaget af de mere kreative måder at få geologi og sten til at lyde som det mest spændende i verden. Selvfølgelig bliver det også mere interessant når det er så tydeligt i landskabet omkring os og New Zealands historie med blandt andet jordskælv. Vi læste også om biologien og mange af de uddøde og meget udrydningstruede dyr, blandt andet Moaen, den New Zealandske ørn og Kiwien (som vi stadig har til gode at se). Moaen er meget speciel og har kun været dømt uddød i cirka 500 år. Dvs., at på grund af Sydøens store ubrugte areal og generelt landets store vilde ubesøgte skove giver en chance for at der stadig er et par stykker derude. Dog har det en vis usandsynlighed da den største Moa art var en 3 meter høj fugl uden vinger, hvilket må gøre den ret svær at overse. Desværre jagede maourierne disse fugle til de uddøde. Det samme gjaldt med den New Zealandske ørn der var så stor og stærk at dens primære jagtmål faktisk var de tre meter høje moaer og senere maouribørn.
Vi brugte meget tid på områderne der omhandlede vulkanudbrud og jordskælv, især på grund af vulkanerne vi lige havde set. Det var endnu mere interessant fordi alt var forklaret gennem meget pædagogiske og letforståelige måder, der gjorde museet meget spændende (og lod det tage hele dagen).
Efter museet handlede vi ind og tog af sted for at finde "The Embassy", der er en gammel biograf i indre Wellington. Biografen er meget hyggelig og lille med kun tre sale, hvor den største har cirka 100 sæder, og alt ligner noget fra en film fra 30'erne. Det er også her alle Ringenes Herre og Hobbit verdenspremiererne har fundet sted på trods af stedets lille størrelse. Vi fandt det og fik en super heldig gratis parkeringsplads uden tidsbegrænsning efter kl. 18 lige ved siden af biografen og købte glade billetter til filmen Django Unchained. Efterfølgende gik vi til et anbefalet libanesisk madsted ved siden af hvor vi fik rigtig lækker falafel.
Vi fandt tilbage til biografen efter et dejligt måltid og tog chancen med at købe popcorn på trods af at de for det meste bruger smør her (vi tog nok mest af alt chancen fordi de var meget billige). Vi blev positivt overrasket med popcornene der smagte dejligt og endnu mere glade da filmen startede. Til dem af jer der ikke har set filmen skal I til at skynde jer i biografen da det er et sandt mesterværk, der både er sjovt, spændende og actionfyldt. Det er en western der foregår to år før den amerikanske borgerkrig i sydstaterne - og den er genial. Hele biografen grinte alle sammen mange gange, selvom det ikke ligefrem var plat humor, dog nok langt fra historisk korrekt. Gå ind og se den!
Efter filmen kørte vi hjem og gik i seng - morgenen efter skulle vi op og af sted for at nå færgen i Wellington ved middag og så var næste stop sydøen.
- comments
Anne Stubbe Horn Stadig mange tak for beretningerne og en varm hilsen fra Malta.Bedste og Frede
Charlotte Kære søde i to vidunderbørn..:-) Sikke meget i oplever, som vi følger med glæde. Fortsat dejlig rejse.. Mange kærlige tanker fra os i Glostrup.