Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom fint med færgen søndag den 24., i god tid og det hele. Ombord på færgen mødte vi et New Zealandsk/Walisisk par, der var flyttet til New Zealand fra Wales en god del år tilbage. De var store fans af at vandre og gav os derfor en masse gode tips til senere hen og fortalte anekdoter om pungdyrdrab med kæp og en overkørt kiwi-fugl (som vi stadig ikke har set). Alt dette fik de 3½ time turen ellers tog til at virke hurtig - ja, 3½ time lyder længe, især hvis man som os troede det var en meget kort tur, der sikkert ville tage maximum en time. Dog viser afstanden mellem de to øer sig at være lidt større. Turen ind til Picton, sydøens færgeby, var meget flot med høje bjerge og flotte bugte, men dog ingen delfiner (vi er da heller ikke særligt heldige når det kommer til dyrespotning).
Fra Picton satte vi kursen op mod Abel Tasman, som er en meget flot nationalpark oppe ved toppen af sydøen (på den anden side af den store Golden Bay). Jeg var ret træt og vi havde ærligt talt brug for en afslapningsdag, så vi stoppede ind ved et sted i Golden Bay ikke langt fra Nelson, som viste sig at blive noget af en oplevelse. Campingpladsen var åbenbart et nudiststed, hvor der også lige var en papegøje ved navn Joey og hvor vi kunne bo meget billigt og gerne måtte blive til aftenen efter hvis vi ville. Alt det lød jo godt, så vi parkerede og lavede lidt sen aftensmad.
Næste morgen stod vi tidligt op, da ejeren Tony havde fortalt os at de sidste par morgener var "Killer Whales", altså spækhuggere svømmet forbi. Han sagde de nok ville være der omkring kl. 9. Det var de også, bare for langt væk til at vi kunne se andet end silhuetterne der dukkede op og ned af vandet. Efter en afslappet formiddag satte vi kursen videre mod Abel Tasman.
Vi nåede til byen Motueka hvor vi fik bestilt en tur med blanding af kajak og vandretur ude i nationalparken dagen efter. Derefter kørte vi til Marahau hvor turen ville afgå fra dagen efter. Her iagttog vi effekten af lavvandet, der er helt uhyggelig oppe ved Abel Tasman (MEGET ekstrem) og fandt et sted at sove for natten. Ved vores campingplads forstyrrede vi vidst en lille fugl, der kun lever her på sydøen. Den blev noget sur og blev ved med at angribe bilen indtil solnedgang, men dette gav også adgang til nogle fantastiske billeder af den. Den er utroligt sød og nuttet, selvom Magnus efter flere angreb ikke syntes den var så sød længere. Vi fik lavet os en lækker madpakke til dagsturen dagen efter, på trods af to nørder der havde forsøgt at lave køkkenet til en biograf de kunne se Star Wars i (som de kunne udenad, tilsyneladende, og blev meget sure når man afbrød).
Morgenen efter stod vi op og kørte de to minutters kørsel ned til 'Water Taxi' stedet, hvor vi havde afgang fra. Vi kom hurtigt af sted på en speedbåd pakket med kajakker bagerst. Turen ud i Abel Tasman var også meget flot med små tropeøer så man næsten skulle tro man var i Asien. Vi så dog (igen) ingen delfiner. Vi er begyndt at miste lidt mod på Kiwi og Delfin-fronten.
Vores guide fik os sejlet ind på en smuk strand helt uden andre mennesker, hvor vi blev instrueret godt i kajak og blev pakket med udstyr. Vi stiftede også bekendtskab med New Zealands dejlige 'version af myggen': Sandfluen. En virkelig pain-in-the-ass, for at sige det pænt endda. De bider frem for at stikke og der er rigtigt mange af dem på sydøen - desuden klør det meget værre end noget myggestik.
Vi skyndte os ud i kajakkerne og væk fra sandfluerne ud til Tonga Island hvor både en pingvin og sælkoloni holder til. Sælerne var vi lovet nærkontakt med, men pingvinerne havde vi dog fået at vide, var et sjældent syn. Sælerne viste sig da også hurtigt at lege i vandet lige omkring kajakken, mens ungerne lå og slikkede sol på stenene. Jeg behøver vidst ikke sige, at kameraet aldrig før har taget så mange billeder på så kort tid. Da vi egentlig ligeså stille var på vej væk fra den lille ø og vi haltede lidt efter de andre på grund af paparazzi-tørsten spottede vi begge noget i klipperne. Magnus var hurtig "Der! En Pingvin!", og sørme om det ikke var en blå pingvin der lige kom op fra vandet. Den var lidt gemt af klipperne, men vi kaldte de andre tilbage så de også kunne se det vidunder vi havde opdaget. Vi fik nogen ikke helt fantastiske billeder af den, men vi så den og hørte den og det er helt klart det der tæller.
Efterfølgende kajakkede vi videre mellem smukke tropelandskaber mod Bark Bay, hvor vi skulle spise frokost og vores vandretur af Abel Tasman trekket skulle starte. Trekket tager mellem 3 og 5 dage at gå det hele, og selvom det er utroligt smukt vidste vi godt at vi aldrig ville have tid til det: Derfor tog vi kun det smukkeste og kamera-venlige stykke. Efter lidt frokost og at have ligget på stranden og solet os i det meget varme vejr (Ifølge guiden kalder de det katalogvejr - flat vand, skyfri himmel, varmt og solskind) fyldte vi vandflaskerne op og begav os ud på vores 3-4 timers vandretur. Det gik flot gennem regnskoven, hist og her med udsigt over en af bugterne og tidevandet, hvilket gav en rigtig smuk og dejlig tur, endda over flere knirkende hængebroer for at give lidt stemning (Ja, vi følte os som to Indianer Jones'er). Noget af vejen fulgtes vi med en tysker, der kom nede sydfra og skulle nordpå, så vi kunne udveksle tips og erfaringer. Til sidst nåede vi en overgang, hvor vi tog 'smutvejen' (der var slet ikke tid til den lange, hvis man ville nå den sidste watertaxi). Smutvejen er en vej, der kun eksisterer når det er lavvande, da hele den bugt man normalt skal gå langt udenom så er væk. Det var sjovt at gå over den nu udtømte bugt med små floder igennem. Vi gik med bare tæer gennem det bløde sand og så på små sjove krabber og fisk der levede i sandet under lavvandet.
Vi fik krydset det sidste stykke og nåede til stranden og vores Water Taxi hjem. Vi satte straks kursen videre ned sydpå og nåede til sidst (efter 1½ times kørsel uden noget liv i bjergene) til byen Westport, hvor vi slog os ned lidt nord for det i Karamea. I Karamea er der også er en stor sælkoloni som vi havde planer om at se næste morgen.
- comments
Farmor Så har også vi set skyggen af en blå delfin og mangler nu kun kiwien, det kommer nok. Igen en flot beskrivelse, Louise,med mange spændende vandreture bl.a. Nu skal I vist snart aflevere bilen, men har jo alligevel en god uges tid tilbage i NZ, som I nok også får udnyttet godt og grundigt. Fortsat god tur. Alt vel her. Knus til jer begge fra Farmor
Anne Stubbe Horn Jamen det er jo herligt , at læse om natur, dyr og mennesker i møder på jeres tur ! Bare nu kiwien dukker op også. Her på Malta har vi haft besøg af Simon og Co. i en uge og der var også nogle dejlige ture på programmet. Fortsat god rejse begge to ! kærlig hilsen Bedste
Farmor Det gik lidt stærkt med sidste kommentar, så det var altså også en blå PINGVIN jeg så, og ikke en blå delfin!! Håber, I hygger jer i Christchurch. Kærlige hilsener til jer begge - Farmor