Profile
Blog
Photos
Videos
Flyturen gik let mellem Christchurch og Auckland og udsigten var også smuk over det New Zealandske landskab. Efter landingen fandt vi en shuttle, der kørte os til vores hostel; YMCA. Det var lækkert nok og vi fik et kæmpestort værelse, men badene var ikke noget at råbe hurra for.
Efter at have slappet lidt af begav vi os ud i byen for at finde stor frokost/aftensmad. Vi fik begivet os ned i den nyere del af Auckland der cirkulerer omkring Skytower. Vi så os omkring - mulighederne lå klart i kategorien fast food, hvor den amerikanske kæde 'Denny's' virkede som det bedste valg. Det viste sig at være ok, og vi fik spillet lidt Omaha High-low mens vi sad der (et spil, der har fyldt meget på denne tur).
Om aftenen lavede vi mad vi regnede med at kunne leve af de sidste dage i Auckland - en linseret, med tomatsauce og en masse grønsager (som vi her lang tid efter, savner rigtigt meget).
Den 11. april var vi ude og se byen og spise på den lokale gourmetburgerkæde og i biografen. Vi havde en rigtigt hyggelig dag og aften - selvom jeg var lidt skuffet over shopping mulighederne i Auckland…
Dagen efter tog vi i Auckland zoo, hvor vi begav os ud i deres offentlige transport, der gik overraskende let. Målet med zoo-turen var mest af alt endelig at se den kiwi, vi ikke havde fået set. Det viste sig også at være en helt fin og hyggelig zoo, med et stort safari område og en masse af de mere sjældne New Zealand arter, som vi endnu ikke havde set. Igen stiftede vi også bekendtskab med de søde Keaer og fik endelig efter meget lang venten set en kiwi i et mørkerum, der var ligeså stor, grim og klodset som forventet, men en befrielse endelig at se. Vi brugte også en del tid ved orangutangburet, tigerburet (hvor tigeren var meget aktiv og helt oppe ved glasset) og ved de flotte fugle og galapagosskildpadderne. Om aftenen gik vi en tur ned til havnen og spiste vores lækre linseret, hvorefter vi drak nogen øl og gik ud i Aucklands natteliv. Det blev en rigtig god bytur, der dog gav nogen onde tømmermænd dagen efter, som især jeg var påvirket af. Vi endte med at slappe af meget af dagen, til vi måtte begive os ud, købe noget fastfood og tage mod Rugbykampen Blues versus Hurricans. Blues er Aucklands hold, så dem holdte vi selvfølgelig med. Det gik let at komme til stadion og vores helt gode pladser, hvor vi nød doughnuts og en lille øl (ikke den store lyst efter aftenen før). Vi prøvede at følge med i kampen, da vi havde prøvet at læse lidt på reglerne, men mest af alt var det fedt at se dem tackle hinanden hele tiden, og stadium havde en rigtig god stemning fordi Blues førte klart hele vejen igennem og vandt. Der var noget mere show over det end en dansk fodboldkamp, med halvlegs underholdning og ild hver gang spillerne scorede. Da kampen sluttede kunne vi glade gå hjem og pakke - vi følte virkelig vi havde fået den endelige New Zealand oplevelse med. Dagen efter hyggede vi os og nød Auckland den sidste dag inden vi skulle af sted med flyet om aftenen mod Hong Kong.
- comments