Profile
Blog
Photos
Videos
Nedtællingen er for alvor begyndt nu, hvor jeg er gået ind i min sidste uge her i Jiujiang. Det kan også ses på vores program, hvor vi lige skal nå at få det sidste med.
Men i dag vil jeg nu hellere se lidt tilbage og fortælle jer om vores lørdagsudflugt til LuShan Mountain og vores tur i på "kakaokebar" med tøserne. Desuden er det også værd at fortælle, at der er kommet et par brevet med Postmand Per. Det ene havde været på vej fra Israel i en måned, så i disse internettider kan man rolig sige, at det var "old news", men altså stadig utroligt hyggeligt med håndskrevne hilsner J
LuShan
Anne Mette og jeg blev enige om, at vi hellere måtte komme en ekstra tur til LuShan, nu det er et meget berømt sted for området og en turistattraktion, mange kommer for at besøge. Vi købte en billet gennem byens turistbureau og blev dermed hentet og bragt ved døren - eller i hvert fald porten ind til universitetet. Det blev vi så allerede kl. 7.20, så noget tydede på, at vi skulle have en masse ud af dagen!
Vores guide havde et prangende engelsk ordforråd bestående af "Go go - go go!" Så hun kunne da sørge for, at vi altid kom med, hvilket også en betydelig opgave som guide J På turen var der også andre turister - kinesiske turister. Og nej, de kunne heller ikke engelsk. Den længste samtale, vi fik med et par mænd, var: "I teach English in Jiujiang". Og jeg fandt da også ud af, at de var lærere, men spørg mig venligst ikke om, hvad de undervist i og hvor, for det har jeg ikke den fjerneste idé om.
Dagens tur havde mange udflugtsmål. Vi kom både ud og se bjergskråninger, et vandfald, et hus, Mao tidligere boede i, når han besøgte området og alverdens andre småsteder. En fin tur - ud og ind og ud og ind af busser hele tiden. Det blev lidt anstrengende til sidst, i sær fordi der hele tiden foregik og blev forklaret en masse omkring os, som vi ikke forstod noget som helst af.
Flot var det og der ligger nye fotos fra turen i det seneste fotoalbum. Så kan I jo selv se.
1. søndag i advent.
Vil blot benytte et par linjer med at fortælle, at Anne Mette og jeg markerede julens komme med en burger på Mc. D. Forinden havde vi været i Wal Mart en sidste gang, hvor vi til vores STORE overraskelse fandt en afdeling med grønne, plasticjuletræer i alverdens størrelser samt oceaner af utænkligt plasticjulepynt! Jeg måtte bare eje en enkelt ting! Så nu hænger der et bette plastic guldrensdyr med klokker og gul sløjfe om halsen i vores stue. Jeg regner med, den skal følge mig trofast på rejsen her i december. Gertrud Sand ka' godt pakke sammen!
Let's go karaoking
Tirsdag skulle vi ned i byen og karaoke med tøserne, men de havde lige et møde med andre medlemmer fra 'partiet' (= kommunist partiet), der skulle overstås, så klokken blev 16 inden de var færdige, og vi kunne tage en taxa ind i byen.
KTV-bygningen er stor og bare et skridt ind i hall'en og et blik over på væggen bag receptionisten, så er du solgt! Ja, altså såfremt du er til DISCO - naturligvis. Intet mindre et en guldverdenskort beklædte væggen. Vel lavet af en slags mosaik. Ømt! Vi fik betalt og gik op på første sal. Vægge var beklædt med spejle eller andet lys-værk. Stilen var storslået, mest i sorte farvet og så guld og blinkende lys. Vi gik ned ad den ene gang efter den anden, og jeg ventede jo snart at træde ind i en eller anden form for bar. Men næ nej. Her booker man et privat rum til karaoke! WHAT!?!?!?! Kinas ukronede og uofficielle nationalsport er i virkeligheden karaoke J I dette kæmpe palads var der over 70 små lokaler, hvor man kunne synge karaoke.
I lokalet var der en stor sofa og et par borde, på væggen overfor hang en storskærm. I hjørnet stod en barstol med skærm foran og så var lyset selvfølgelig også i orden. En hvid lampe blinkede hele tiden samtidig med at forskellig mangefarvede minilys, blev kastet rundt i lokalet. Og lydforholdene var i top - 3 stk. sølvmikrofoner, og lyden kunne bare ikke blive høj nok…
Forestil dig at skulle tilbringe en hel eftermiddag her!?! Til pigerenes store ærgrelse havde mødet forsinket os i en sådan grad, at vi kun havde lidt over en time til at synge. Det var nemlig billig pris mellem 13-18. "Ej, ja. Det var også ærgeligt! Men desværre ikke noget af gøre ved det!!!" Host host. Jeg havde virkelig ikke holdt til meget mere end en time! Vi fik både sunget lidt Celine Dion og Titanic, Lemon Tree og en masse kinesisk. Uh, skønt. Men jeg ville da bestemt ikke være denne oplevelse foruden J Kan du ikke dy dig, ligger der en lille smagsprøve under videoerne…
I aften er vi inviteret til en engelsk association, der skal afholde en konkurrence, hvor de gerne vi have os til at være dommere. Og i morgen skal vi besøge en folkeskole og om aftenen vil tre af vores klasser afholde en fest for os. I weekenden skal vi hygge med vores kontakt-elever, så der er nok at se til her de sidste par dage.
Snart glædelig december derhjemme - Kh Trine
- comments


