Så skal der købes china i China

Da der ikke var udsigt til et morgenmåltid på vores hotel, havde vi købt noget frugt, så vi kunne holde den kørende indtil ankomst i Jindezhen. Den manglende morgenmad gjorde også, at vi sov så lange som muligt og først væltede ud af fjerene kvart i otte. Politimanden havde jo lovet at hente os, så vi satte os i receptionen kl. 8.00. Og den blev så 8.10 - 8.20 - 8.30 og stadig ingen politimand!? Hvad mon han troede, vi havde aftalt i går? Kl. 8.35 kiggede jeg spørgende på receptionsdamerne, trak på skuldrene, hvorefter vi gik ud og prajede en taxa. I løbet af 5 minutter var vi ved busstationen og kunne gå lige hen til det rette venteværelse og lige ud i bussen. Denne gang var det noget af en lille skrammelbus, vi skulle med. Buschaufføren dyttede nærmest uafbrudt i de knap to timer, turen varede, vinduerne stod åbne, og folk stod af og på i et væk. Så det var faktisk helt rart at komme ud af bussen, da vi var nået Jindezhen.

Jindezhen er en stor by, der er kendt for deres produktion af porcelæn i lange baner. Det ses tydeligt, lige så snart man kommer inden for bygrænsen. Diverse rundkørsler var naturligvis udsmykket med porcelænsskulpturer, men ikke nok med det. Mange af lygtepælene var også af porcelæn og nogle steder var lyssignalerne sågar også af porcelæn. Det var altså her, vi gerne ville shoppe, så vi kunne redde os lidt souvenirs. Vi vandrede ud i byen, uden af vide, hvorhen vi gik hen. På et tidspunkt slog vi også ned på en restaurant, så vi kunne få lidt i skrutten. Igen brugte vi strategien "peg på de grønsager, du kan lide", og på den måde fik vi bestilt frokost. På nuværende tidspunkt burde vi egentlig vide, at hver slags grønsag bliver tilberedt som én ret. Vi tænkte, at nogle af grønsagerne godt kunne komme i samme ret. Men nej, nej. Dette resulterede så i at vi fik bestilt 4 retter: æg/tomat (igen, igen!) kartofler, aubergine og endelig en ret med en grøn, salatagtig grønsag. Virkeligt et herremåltid! Vi havde jo bestilt mad til 4-5 personer. Så vi gik rigtig til den, da vi ikke ville efterlade al for stort et madspild!

På vores videre færd gennem byen slog en ung fyr følge med os med ordene: "Where are you going?" Vi var på vej i banken for derefter at finde et marked eller butik, hvor vi kunne shoppe. "I am free!" Han øjnede lige chancen for at tilbringe et par timer med to udlændinge, og da vi hellere end gerne ville have privat guide rundt i byen, blev det hurtigt til en "winwin-situation".

Efter en tur med bybus og lidt gåtur var vi klar til at indtage et helt shoppingscenter kun med porcelænsbutikker. Det var helt rart at få købt en bette ting, så jeg har lidt minder her fra det fjerne østen, når jeg vender hjem.

Da shoppelysten var stillet, bevægede vi os mod busstationen og fik købt en billet. En time senere sad vi i bussen på vej hjem til Jiujiang. En fantastisk og begivenhedsrig weekend var ved at nå sin slutning. Noget af det fedeste for mig har været, at jeg fredag eftermiddag ikke havde den fjerneste idé om, hvad der skulle ske i weekenden. Har nemlig lært nu, at man ikke altid behøver at lægge de vilde planer. Næ nej, så hellere møde verden med oprejst pande, et skævt smil tilsat en smule bæven - så sker der ting og sager