Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad er der så sket siden sidst?
Jo, weekendens højdepunkt var klart besøget hos min "praktiklærer" Diane lørdag eftermiddag. Vi blev hentet kl. 16.00 af hende og en af de andre engelsklærere her fra universitetet. De er gode veninder og har døtre på samme alder, der rent faktisk går i klasse sammen. De er begge 13.
Linda, hendes mand og datter var naturligvis også inviteret hjem til Diane og hendes familie, nu de skulle have besøg af deres globale venner. Det var bare super spændende at blive inviteret hjem til en rigtig kinesisk familie. Rigtig hyggeligt var det! Da vi kom ind, blev vi budt på the og frugt og blev ellers bare placeret i sofaen. Bananer og pomelo er nok kendt for de fleste, men til den mere eksotiske side var der også en hvid frugt med helt sort små kerner. "Dragon-fire-fruit" kalder vi den direktie oversat fra kinesisk til engelsk. Den smager rigtig godt. Konsistensen er vel lidt melonagtig. Frugten var skåret ud i tern, så kunne vi hapse de små stykker med tandstikker.
Hele eftermiddagen stod Dianes mand i køkkenet og kokkererede det helt store festmåltid til os. Diane siger, at det er ham, der står for maden i hjemmet. Så fik vi ligesom afklaret, at man også i Kina må dele om de huslige opgaver. Ja, det skal man da. For kvinden skal jo også arbejde ligesom manden, så det er kun fair. Til gengæld er det så som så med at involvere pigerne i hjemmets opgaver. De skal jo lave så mange lektier, lød forklaringen. Okay, inden danske børn bliver misundelige her, er det værd at nævne Lindas datter Joyce's ugeprogram: Mandag - lørdag: skole fra 8 - 15.30 OG søndag formiddag ekstraundervisning i matematik hjemme hos matematiklæreren. Endelig rundes ugen af med en gang hjemmeundervisning i engelsk af Linda søndag eftermiddag. Det var så den uge!
Timerne gik med masser af snak, et kig rundt i lejligheden og endelig lurede vi lidt i pigernes engelskbøger.
Diane og hendes familie ejer egentlig et hus, men for tiden bor de i mandens søsters lejlighed. Det er nemlig dejligt centralt placeret i forhold til datterens skole. Til gengæld bor svigerinden så hos svigerfaren, for han har en stor lejlighed. Sådan flytter man altså rundt på familierne, for det altafgørende er, at børnene får så god en uddannelse som overhovedet muligt. Her er der ingen tvivl om, at pigerne knokler for sagen.
Klokken passerede 18, og det var tid til at sætte sig til bordet. Det så lækkert ud. Mange forskellige retter på hver sin lille tallerken. Der var en kartoffelsuppe med svinekød, en ret med grøn peber og svin, gulerødder og svin, svampe og grøn kinesisk grønsag, kyllingevinger, and, en speciel lokal ret: svinekød dampet med rispulver, ristede pølser i skiver og endelig også en kartoffelret med svinekød! Det hele smagte virkelig lækkert. Den eneste ret med tilhørende opøserske var kartoffelsuppen. Resten af retterne tog man bare af med egne spisepinde. Se så lige Trine her række en meter skråt hen over bordet i håb om at fange en skive gulerod og evt. lidt kød OG efterfølgende klamrer sig til sine spisepinde i håb om at maden bliver der, indtil man er nået sikkert tilbage til egen lille skål!! Wuaa. Og når så den ene bid er spist, skal man ud på nyt eventyr igen! Huha, det gik da, for det meste.
Mens vi spiste, fik vi mange spørgsmål om, hvordan det hele ville foregå og smage, hvis vi var i Danmark. Der forklarede jeg, at vi fx ville sende maden rundt. Nå, men det kan vi da også her! Fint, så blev det da lidt nemmere J
Jeg måtte bøje mig i støvet ved synet af pigerne, der spiste de her små 'gnalede' hotwings med pinde. Respekt! Diane kom mig til undsætning og forklarede, at hun nogle gange spiste med fingrene, så det måtte vi altså gerne. Takker!
Da vi var ved at være færdige med måltidet, spørger Diane, om ikke vi gerne vil have lidt ris? RIS?? NU?? Anne Mette havde godt nok været i tvivl, om de måske bare havde glemt at sætte det ind. Men nej, det slutter vi da lige af med. Jo tak, så kun en lille smule…
Efter et par runder vendespil på Joys værelse, var det blevet tid til at køre hjem igen. Sikken et begivenhedsrigt besøg hos nogle søde, nysgerrige og snaksaglige mennesker.
Søndag gik seriøst med ikke ingenting! En lille film på sofaen, og så skal jeg naturligvis ikke glemme at fortælle, at vi her i weekenden gik i spisesalen på egen hånd med vores lille notesbog under armen og formåede dermed at bestille mad - helt uden hjælp. Jow, jow.
Nå, men det blev jo til en større rapport om weekendens besøg. Til ugen program kan jeg tilføje, at det mest har stået i skolens tegn. Nu skal jeg ikke undervise igen før på mandag, så jeg har tid til at følge noget kinesisk engelskundervisning fra sidelinjen. Det bliver spændende, og forhåbentligt bliver jeg lidt klogere igen.
Fredag aften er vi inviteret på Hotpot sammen med Linda. Og søndag skal vi - ja tænk engang: TIL KINESISK BRYLLUP! Så inden længe er der der nyt at fortælle om igen.
Indtil da - ha' det godt derhjemme.
På billedet ses Diane, hendes mand og Joy øverst ved siden af mig. Nederst er det Linda, hendes mand og deres datter Joyce. Mændende havde kun kinesiske navne - så dem må I lige have til gode..
- comments
Sanne Finn har forklaret at risene spiser man til sidst hvis ikke alle er blevet mætte. så alt det godt først;-) (ved dog ikke om det kun er når der er gæster...