Min første dag i Banos gik med at se mig lidt omkring, og så finde turistbureauet, og på et overblik over, hvad man kunne lave, og hvilke hiking trails, der var gode.

Jeg fandt et trail, der sendte mig over en hængebro, og så videre op i bjergene, der omringer Banos. Der var en lille og mudret sti, der sendte mig rundt om bjerget, og så videre mod min endestation, som var en anden bro, der sendte mig tilbage til Banos. Inden jeg nåede tilbage, så blev det til en vandring mellem bjergbøndernes små huse, og til tider skuere, der ligger på bjergsiden. På et tidspunkt gik omkring et hjørne for derefter at stå ansigt til ansigt med en tyr, der stod en meter fra mig, og kigge på mig. Så stopper man lige op, men jeg konstaterede at den havde en snor om benet, så jeg sneg langsomt forbi uden de store problemer. Det er åbenbart meget normalt at hønsene for lov at love frit omkring - ligesom hundene - og derfor var der udover mig selv kun høns på trailet. Høns var dog ikke mit største problem, for da jeg var halvvejs igennem ruten, så skulle jeg pludselig passere en mindre flod, og broen var kun en lille bitte træbjælke, som skulle forceres. Det var ikke optimale forhold, men det gik, og jeg kom tilbage til Banos. Uheldigvis var vejret ikke super godt, og rimelig skyet, så man kunne ikke helt drage fordel af den flotte usigt til de omkringliggende bjerge.

Om eftermiddagen var det tid til rafting på Rio Pastaza. Banos er kendt for gode rafting forhold i et nærmest junglelignende landskab. Inden vi nåede floden, så skulle vi fragtes derhen, hvilket foregik i noget, der mest mindede om en vogn fra et tivoli, som de havde købt brugt. Forestil jer en vogn fra en rutschebane fra et gammelt tivoli, der er blevet sat op på et lad på en truck, og så kan der sidde mange personer, der er på vej mod en flod. Båden op på taget, og så en chauffør, der havde travlt. Det giver tilsammen et bumpy ride i Tivoli Torres Tours, som firmaet vist hed. Selve raftingen var generel fin. Der var nogle sjove momenter, men det måtte godt have været lidt svære, da der også var store dele af turen, hvor vi bare padlede uden de store forhindringer. Symptomatisk for sværhedsgraden var der heller ikke nogen, der røg ud af båden. Jeg fik at vide at sværhedsgraden lå på 3 til 3 plus. Skal jeg prøve at rafte igen, så skal sværhedsgraden nok lige en tand højere op.

Banos er ikke nogen stor by, men den er ganske hyggelig med en storslået beliggenhed mellem bjerge og med mange barer, restauranter, og hostels. Byen bærer sit navn, som følge af, at der er flere hot springs i byen, og bad på spansk hedder Bano, og derfor er byen opkaldt Banos. Der er en god stemning i byen, og folk er generelt flinke.

Derudover er det ekstremt billigt at leve her. Jeg ankom som nævnt sent om aftenen med bussen, og derfor fandt jeg det nærmeste hostel, og spurgte om prisen på en seng. Jeg fik oplyst en pris på 7 USD, hvilket lød ret billigt. Receptionisten tilbød - som man har for vane her - at jeg kunne se værelset, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Til min store overraskelse viste det sig at jeg for 7 dollars fik tildelt mit eget værelse med kabel tv og agua caliente og vandet var faktisk varmt, hvilket det ikke altid er. Nogle gange er det snare lunken. Så det var en ganske fin pris. Dog måtte jeg så leve med at der ikke lige vart et badeforhæng for badet, og døren havde fået en solid omgang tape, men til den pris kan jeg godt leve med det. Banos er klart det billigste sted, jeg ha været. Udover de billigere overnatningspriser, så koster mad nærmest ingen ting. Morgenmaden kostede 2,50 USD og min Almuerzo sølle 2 USD, så Banos er i den grad "Barato", og faktisk også hyggelig. Dog må jeg desværre hurtigt videre mod Volcan Cotopaxi, da tiden løber af sted, og jeg har et fly til Peru i starten af næste uge.