Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er desværre kommet lidt i tidsnød i forhold til alt det, jeg gerne vil nå inden jeg forlader Ecuador. Derfor blev dette min sidste dag i Banos, og den bød på en mindre triathlon.
Ægte atleter ville nok synes det er en fesen udgave, jeg har valgt at udføre, men dagen startede med en hike op til Las Antennas, som nok giver sig selv er nogle antenner, der er placeret på et højt punkt over Banos. Dette sikrede et fænomenalt view over Banos og de omkringliggende bjerge bl.a. kunne man se toppen af Tungurahua, der får et par år siden var ved at udslette Banos med et vulkansk udbryd. Derudover kunne jeg se toppen af Volcan Chimborazo, Ecuadors højeste punkt, da jeg kom op mod antennerne, og kunne se over i en anden dal. På vej ned ad bjerget så stoppede en af de lokale bjergbønder sin truck, og det ved man jo godt hvad det betyder. Jeg kiggede den ældre smilende bonde an, og besluttede at tage imod liftet, da jeg var ved at være lidt træt, havde en stram tidsplan, og var bange for om, jeg havde nok solcreme på. Han kunne fortælle mig interessante ting om netop de to vulkaner, som jeg havde stået og kiggede på, så det var meget fint. Ydermere var den flinke mand godt tilfreds med det rolige liv i bjergene, hvor han dyrkede frugter og grøntsager. Så derfor fik han også et tip med på vejen, selvom han ikke ville modtage det.
Derefter tog jeg til et af de termiske bade, som Banos er kendt for. Piscina de la Virgin hed det, og havde en flot beliggenhed med et vandfald som nærmeste nabo. Derudover var der et fint udsyn til de omkringliggende frodige bjerge. Der var 3 bade, et koldvandsbassin, et stort varmt bassin og et til rekreation. Dette var min svømmedel af triathlonen, selvom det vist mest blev til at jeg sad i rekreationsbassinet og restituerede min krop, så jeg var klar på eftermiddagens senere strabadser. Jeg opdagede også en fin lille finesse i badet, og det var at de lige havde hamret en betonpille ind i klippevæggen under vandfaldet, og værgso så var der en koldbruser til dem, der havde brug for det. Vandet var sindssygt koldt skal jeg love for!
Sidste del af dagen program stod på ca. 20 km cykling fra Banos mod Puyo ad Ruta del cascades, som ruten hedder på grund af de mange vandfald. Jeg var lige kommet ud af Banos, da jeg kunne føle modvinden, og tænkte fandens også, men til alt held havde jeg gode ben. Måske det skyldes det helsende vand i badeanstalten ;-)
Jeg fik også set hvad kø i den Ecuadorianske trafik var, da der pludselig opstod kødannelse udenfor Banos som følge af, at der var en gummiged, der lige skulle have læsset en lastbil op, som de altså havde valgt at parkere midt på vejen, og han var aldeles ligeglad med at folk ventede på at passere. Han skulle lige være færdig først, men det var dog ikke alle der havde tålmodighed til at vente, så bilisterne forsøgte at komme rundt om den hårdarbejdende jord- og betonarbejdere, der ikke ville overlade vejen til andre.
Nå. Jeg kom også forbi denne forhindre, og videre mod Puyo, hvor jeg selvfølgelig fik set en del vandfald på min vej. Min endestation var det største vandfald på ruten Pailon Del Diablo. Dette vandfald sprøjter kæmpe mængder af vand udover klippevæggen. Desværre var det view point, hvor man kunne se vandfaldet fra afstand under reparation, så der kunne man ikke komme til. Og jeg tror dette ville have være flottere, da det andet vista point var for tæt på vandfaldet. Så derfor kunne man ikke rigtig se, hvor stort faldet egentlig var. Fra det mirador tæt på, kunne man dog komme tæt på og travle helt op til toppen af vandfaldet via en meget snæver skakt. Der var dog lige det problem at man skulle vente rimelig lang tid på at passere til toppen, da der gudhjælpeme lige stod to murer, og skulle have muret en mur færdig inden jeg kunne komme forbi. Landet kan snart ikke overraske mig mere, men jeg har ikke set meget murerarbejde i landet, og så skal det være lige her under et af landets formentlig største vandfald!
De blev da endelig færdig så jeg kunne komme det sidste stykke. Hyrede en truck tilbage til Banos sammen med nogle amerikanere, og tog derefter direkte til busstationen, hvor jeg skulle nå en bus til Latacunga. Det er ret let at tage busserne her i landet, og der kører altid en bus, så jeg er ved at være stor fan af at rejse med bus. Derfor er jeg også træt af at jeg har en flybillet til Peru. Det havde været meget billigere og sjovere at rejse derned med bus. Derudover kunne jeg have set mere af landet for det er et virkelig smukt og dejligt land at besøge. Det er trist at det allerede er ved at være slut i Ecuador!
Ved busterminalen blev jeg et eftertragtet bytte, da jeg dukkede op med min bagage, og blev råbt an af en kvinder, der ville sælge en tur til Latacunga med selskabet Amazonas, men før jeg havde set mig om, så stod der to andre repræsentanter fra andre selskaber, og ville have jeg skulle tage turen med deres bus. Jeg fattede ærgerligt talt ikke meget af deres diskussion, der til sidst nærmede sig skænderi med mig som den hovedrystende hovedperson. Damen fra Amazonas fik dog fyret et argument af, som de andre ikke rigtig kunne give tilbage på. Jeg forstod det ikke helt, men jeg tror det var noget med jeg ville i Latacunga hurtigst, hvis jeg tog Amazonas-bussen, så jeg fulgte med damen, og smed to USD for turen.
Det er altid et underholdende skue at rejse med busserne i Ecuador, da der altid kommer diverse avis, mad, sodavand og issælgere ombord på bussen, og så stiger de af kort efter de har forsøgt at sælge deres varer. Dette store rand af mennesker kræver at derudover chaufføren er en medhjælper/konduktør, der udover at sælge og tjekke billetter, også på bedste ishockey maner, hvor det er reservemålmanden, der skal styre døren til udskiftningsboksen. Denne konduktør har sit at se til med at bestyre indgangsdøren til bussen, og hive bagage ud fra rummene under bussen, eller fra taget af bussen, når folk skal af.
Det bliver til en enkelt overnatning i Latacunga inden jeg i morgen tager til Quilotoa for på bedste cykelrytter maner, at reakklimatisere mig til højderne. Jeg har en plan om søndag at prøve kræfter med bæstet, Volcan Cotopaxi, der er verdens højeste aktive vulkan i næsten 6 kilometers højde. Det bliver meget svært at nå toppen, så derfor tager jeg mig lige en lille træningslejr i Quilotoa i næsten 4 kilometers højde. Dette indebærer en enkelt overnatning i den lille flække Quilotoa, der ligger klods op af Quilotoa Lagoon, der skulle være et flot vulkansk krater sø.
- comments