Nogen vil nok undre sig over, hvorfor i alverden man ovenpå et langt specialeforløb gider at vende tilbage til skolebænken, men det har egentlig ikke været så slemt, og det er ganske interessant at sætte sig ind i et nyt sprog.

Jeg synes, det går langsomt fremad med at lære sproget dag for dag, men det er ikke noget let sprog at beherske. Specielt kan udtalen være svær. Jeg bruger 6 timer om dagen i sprogskolen, og derudover kommer der lektier oven i, så meget af tiden går med at studere, og det vil det formentlig også resten af ugen. Jeg har to forskellige professorer. En underviser til morgensæsonen og en til eftermiddagslektionerne.

På nogen punkter kommer min franskundervisning mig til gode, da en del ord er sammenlignelige mellem fransk og spansk, og derved tænker jeg ofte på, hvad ordet vil hedde på fransk, for derefter at gætte mig frem til det spanske ord. Nogle gange lykkedes det ret godt, mens jeg vist falder helt igennem andre gange, og folk kigger lidt underligt på mig, og ikke helt forstår hvad jeg vil. Det er lidt ærgerligt at jeg på nuværende tidspunkt ikke er bedre, da der ikke er basis for lange dialoger med min værtsfamilie, der ellers er meget søde og behjælpelige. Dog håber jeg, at jeg sidst på ugen kan stille lidt flere spørgsmål, når jeg har lært lidt flere spanske ord. Under alle omstændigheder er det interessant at bo hos en lokal familie, og på den måde få et indblik i, hvordan ecuadorianerne lever.

Sprogskolens elever består af en blanding af personer fra vidt forskellige lande, der er en australier, en afghaner, et par amerikanere og så er vi en del fra Europa, men vi har det sjovt sammen.

Tirsdagen sluttede med at jeg var på salsatek med nogle af de andre elever. Salsa bliver dog aldrig min spidskompetence, det kan jeg love jer for, men det var faktisk meget sjovt alligevel, selvom det var mega svært. Alle havde vist sine kvaler, og jeg må konstatere, at jeg er for stiv i kroppen til at danse salsa. Jeg kom faktisk til at tænke på min gamle golftræner, der mente, at han kunne se, at mine hofter var ret stive. Hvis de er det på en golfbane, så skulle han have set mig på et dansegulv midt i en salsa!

Torsdagen blev efter skoletid brugt på at være lidt kulturel. Jeg tog til den gamle bydel sammen med Fabienne, en schweizer fra sprogskolen, og højdepunktet var helt klart Basilica-kirken. Det var egentlig ikke kirken i sig selv, der var formålet med besøget. Det var snarere udsigten fra kirkens tårne, der er en attraktion. Kirken ligger højt oppe i sig selv, og når man så kravler op i tårnene, så får man et bueno vista udover Quito. Det der slog mig mest var den kontrast, som man kunne se mellem den gamle del af byen og den moderne del. Kiggede man til den ene side, så tonede den gamle bydels mange kirker op, mens man til den anden side stod og kiggede på høje bygninger, der mindede om en skyline i en europæisk eller amerikansk storby. Denne kontrast mellem på den ene side bygningerne fra koloni-tiden og så den nye og moderne del stod lysende klart, når man iagtog byen højt oppe fra et kirketårn. Derudover kunne man virkelig se, at Quito er en storby(ca. 2 millioner indbyggere). Det er simphelten huse over alt, og de ligger tæt. Det skyldes selvfølgelig byens beliggenhed mellem bjerge og vulkaner, der gør, at man ikke bare kan bygge ud til siden. Derfor er byen meget kompakt og snæver, og man kan også se, hvordan mange bjergsider er taget i brug i forhold til opførsel af huse, hvilket ikke skulle være de mest sikre steder at bygge, men når der ikke er meget plads at bygge på, så må man smide boliger op der. Når man står højt hævede over byen, så kan man også se de mange forskellige farver, som husene bliver bygget i. Det er en palet af forskellige farver, som man ikke ser i Danmark, hvor der bygges huse i de samme kedelige farver.

Udsigten fra Basilica-kirken var imponerende, men den kunne faktisk have været endnu mere imponerende, hvis der ikke var overskyet. I godt vejr kan man se de omkringliggende bjerge og man skulle bl.a. kunne se Volcan Cotopaxi et par timers kørsel syd for Quito. Der er en generel tendens til at vejret altid er godt fra morgenstunden(ofte skyfrit), men i løbet af eftermiddagen, så bliver det overskyet. Derfor er det også ærgerligt at spanskundervisningen ligger fra morgenstunden og så frem til kl. 15, hvor skyerne som regel har fået overtaget. Jeg ved ikke, hvordan vejret er i Danmark, men jeg skal dog sandsynligvis ikke brokke mig, da temperaturen som regel ligger på behagelige 20-25 grader(selvom mine undervisere synes det er lidt småkoldt!), og det nærmest ikke har regnet den tid, som jeg har været her.