Ecuador er et interessant land at være turist i, da det på nærmest alle områder er helt anderledes fra Danmark, så det er en helt anden daglig dag, som jeg har nu i forhold til den jeg havde derhjemme. Rent geografisk er Ecuador fuldstændig anderledes fra flade Danmark. Her er der strande, jungle, vulkaner og bjerge, så naturen og vegetationen er en helt anden her 20 km fra ækvatorlinjen(Ecuador er netop opkaldt efter landets beliggende på ækvatorlinjen). I Quito ser man f.eks. både palmer og kaktusser. Derudover har jeg skulle vende mig til højde forskellen, da Quito ligger i 2800 meters højde, men det er egentlig gået meget fint med at akklimatisere mig. Derudover skal man lige vende sig til at det bliver tidligt mørkt på disse breddegrader, og når det bliver mørkt ved 18.00-18.30, så bliver det fuldstændig mørkt.

Ecuador har naturligvis et sydeuropæisk/spansk præg med hvad dertil hører af diverse markeder, som der er masser af, og derudover indtages aftensmaden også altid ret sent(typisk mellem 20-21) ligesom i Sydeuropa. Dog må man også sige, at Ecuador er mere ekstrem end de sydeuropæiske lande. Jeg tror ikke der findes nogen levnedsmiddelskontrol i dette land for alle og enhver kan åbenbart banke et køkken(nok nærmere et blus og to gryder) op i vejkanten, og begynde at kokkerere, og så ellers forsøge at værge kunder til. Det er også meget normalt at man ser en bil i vejkanten eller en lille bod, hvor de sælger frugt. Der bliver produceret meget frugt i landet, så derfor er det nogen man lever meget af her. Dog må jeg sige, at jeg ikke har den store lyst til at spise i disse boder ved vejen. Specielt ikke efter jeg har set busserne i Quito sender de største sorte skyer ud af udstødningsrørene, som jeg nogensinde har set. Det er en mindre islandsk askesky, der bliver sendt til vejrs, når busserne gasser op efter at have holdt for rødt lys.

Trafikkulturen er også et kapitel for sig selv. Det er meget normalt at frugtsælgerne forsøger at sælge frugt, mens bilisterne holder for rødt lys. Derudover løber der ofte gadegøglere og jonglører rundt ude midt på vejen, når der er en lille pause i trafikken. Jeg ved ikke, om det er fordi, at man er vant til at folk løber rundt ude på vejen, men man har i hvert fald valgt ikke at opstille lysreguleringer ved fodgængeroverfelterne. Det betyder, at det er særdeles kompliceret at krydse de mest befærdigede veje, da man enten skal vente på, at der ikke er nogle biler, ellers skal man krydse vejen, når de holder for rødt lys. Dette gøres ved, at man står og kigger op på lyssignalet for bilerne, og når det er rødt, så kan man forsøge at krydse vejen.

Der er ingen tvivl om at Ecuador er et mere fattigt land end de europæiske lande. Jeg ser dog ikke fattigdommen så meget her i Mariscal(bydelen hvor familien Ponce bor). Det er en del af Quitos nye og moderne bydel. Jeg vil vurdere at familien, bestående af mor Majorie og to piger på 9 og 14 år, nok kan betegnes som værende en del af middelklassen - måske den øvre middelklasse. De bor i en forholdsvis stor 3-værelseslejlighed, og har TV, stereo-anlæg, microovn og køleskab, så de hører helt sikkert til den bedre stillede del af landet. Dog har familien ikke internet, så derfor har i måtte vente længe på, at disse blogs læses.

Dagen efter jeg ankom til Quito tog jeg på udflugt med spanskskolen til Mitad del mundo. Verdensmidte er et monument, der markerer ækvatorlinjen, og i den forbindelse kom vi udenfor Quito, og der kunne man godt se, at der var nogle små faldefærdige hytter. Derudover ser man folk komme gående med f.eks. geder i vejkanten, så der kunne man den fattigdom, som man ikke ser her i Quitos moderne og nye bydel.

Udover den store diversitet, som der eksistere i naturen her i landet, så er Ecuador også et spændende rejsemål, da det er et meget billigst land at leve i. Jeg betaler mellem 15 USD for at have mit eget værelse a la casa Ponce, og de 3 måltider om dagen, som jeg spiser. Morgenmad og aftensmaden er med i prisen for at bo hos familien, så det er kun frokost, som jeg selv står for. Jeg er allerede blevet stor fan af den ecuadorianske Almuerzo, der består af 3 retter. Typisk en suppe til at starte med. Derefter en ret med kød, kylling ellers fisk, og så slutter man med en lille dessert. Typisk noget frisk frugt. En almuerzo koster typisk 3-4 USD(hvilket naturligvis er inklusiv drikkevarer, som næsten altid er juice, hvilket der bliver drukket rigtig meget af). Kød udgør en stor del af det ecuadorianske køkken, og det samme gør ris(tror ikke jeg har fået en frokost eller aftensmad uden ris!). Derudover spiser de en del kartofler. Morgenmaden består ofte af brød og æg ligesom der herhjemme. Jeg ved ikke, om det er fordi mange af de ingredienser, som man bruger i maden hernede også anvendes i Danmark, men maven har reageret overraskende godt på en helt anden madkultur.

"Ecuador es barato"

Som nævnt rækker pengene langt i dette land, og som Arturo, sprogskolens manager og guide på vores tur til Mitad del Mundo, plejer at sige "Ecuador es barato", og det er sandt, at det er billigt her. F.eks, koster en times internet på en internetcafe 0,60 USD, to boller hos bageren(der er dog ikke meget wienerbrød over hans kage ved navn "dànes") koster 0,45 USD, en bybusbillet, hvor du kan køre alle de stop, du vil, koster 0,25 USD, så det er utroligt billigt. Derfor har jeg aldrig kørt så meget i taxa, som jeg gør nu. Dels er det billigt(selvom taxichaufførerne gør alt for at snyde mig og løbe fra de priser, som vi har indgået fra turens start), og dels er det mere sikkert.

Jeg kan nemlig ikke skjule at jeg er turist og at jeg skiller mig markant ud fra ecuadorianerne, der i øvrigt af udseende har et meget indianeragtigt look. Nogle gange har jeg oplevet børn, der har stirret helt paralyseret på mig, men de har nok heller ikke set en rødhårede før. Jeg oplevede også under en guidet tur i præsidentpaladset, som var på spansk, at der 4 gange var nogle, der lige skulle høre om jeg ikke var americano. Så det er svært at løbe fra at jeg er turist og det giver en del opmærksomhed at have et så markant anderledes udseende. Det er fint nok, at de lige skal høre om man er amerikaner eller, hvor man er fra, men det bliver for meget, når folk kommer hen over spørger "what can I do for you", når jeg ikke har opsøgt dem, eller den ene gang, hvor der var en pige, der ville have taget et billede af mig. Måske er det bare af nysgerrighed at opsøger mig, men jeg er blevet rimelig meget op på mærkerne overfor om det kan være et scam de har gang i, men jeg har ikke følt mig bange på noget tidspunkt, eller følt at det var farligt at være i landet på nogen måde.

Noget andet jeg er på mærkerne overfor er solen. Den bider godt fra sig her i højderne og tæt på ækvator. Som nævnt var jeg på tur til ækvator allerede dagen efter min ankomst, og da bagagen aldrig var kommet frem, så havde jeg ingen solcreme. Heldigvis var det overskyet hele dagen, og jeg tror faktisk ikke at vi stort set så solen den dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået en del sol, og var blevet lidt rødt, og jeg forstår stadigvæk ikke hvordan. Resultatet blev, at jeg dagen efter investerede i en solcreme med faktor 60!

Jeg håber nu, at jeg er sikret noget bedre overfor solen. Selve turen til Mitad del mundo var ret god. Jeg mødte et behageligt engelsk par, der også studerer på sprogskolen, på denne tur. Derudover var det mig selv og Arturo, der var med på turen. Vi startede med at køre forbi Rumicucho, der var en inka ruin(formentlig den første af mange, som jeg kommer til at se). Den var ikke videre interessant, men til gengæld var der en fin udsigt over det bjergrige landskab. Derefter kørte vi op til Pululahua, der var et gammelt vulkankrater, hvor der i dag er marker og, hvor der drives landbrug. Turen op til dette vulkankrater var også mit første besøg i over 3 kilometers højde, og man kunne godt mærke at luften var tyndere, og man måtte hive lidt mere efter vejret end hjemme i det danske fladland. Derfor var det rart at komme "ned" til Quitos 2800 meters højde igen. Dog skulle et par dage i Quito gøre, at jeg burde være akklimatiseret.

Endelig sluttede vi turen ved selve Mitad del mundo, hvor der var et interessant museum. Tyngdekraften er åbenbart anderledes på ækvatorlinjen(nogen siger, det er en skrøne bl.a. Lonely planet), da ækvatorlinjen angiveligt helt præcist skulle gå 300 meter fra det sted Mitad del mundo er placeret. Der blev demonstreret forskellige ting på museet bl.a. hvordan vandet løber forskelligt ud af en håndvask, når vasken placeret henholdsvis syd, nord, øst, vest og midt på ækvator linjen. Derudover kunne man placerer et æg på et søm uden at det faldt ned, og angiveligt skulle det være den tyngdekraft, der eksistere på breddegrad 0 i verden, der gjorde at ægget ikke faldt ned. Der var også en øvelse, hvor vi stod med hænderne samlet over hovedet, og hvor guiden skulle forsøge at presse hænderne ned. Når vi stod på netop ækvatorlinjen, så kunne han ikke skubbe hænderne ned af, men han kunne gøre det med en hån, når vi stod vest for ækvatorlinjen. Jeg ved ikke om, man skal tro på det, eller om det var en skrøne. Dog må jeg sige, at museet var ret interessant at besøge.

Dagen efter tog jeg til Quitos gamle bydel, og det var bestemt et interessant besøg. Plaza grande er den centrale plads i centro historico, og det er en smuk plads med masser af bænke og træer. Omkring den ligger byens katedral og Palacio des gobiorno, der er regeringsbygningen og samtidig præsidentens bolig. Som nævnt røg jeg på en spansk guidet tur, så jeg forstod ikke så meget, men det var et ret flot bygningsværk med flotte sale med træudskæringer i loftet og store lysekroner.

Der ligger et hav af kirker i centro historico, og jeg var inde i en del af, og det virker som om søndag er en lang gudstjeneste i Ecuador for uanset hvilken kirke jeg var inde i, og uanset tidspunktet, så stod der en katolsk præst og prækedede. Flere af kirkerne var flotte og guldbelagte gamle bygningsværker, men Iglesia la compania de jesus var betagende. Storslåede er det prædikat, som jeg vil bruge. Man træder simpelthen ind i et gammelt bygningsværk, der bare er belagt med guld overalt. Det var ret imponerende.

Dagen sluttede super godt af, da jeg kunne få min equipaje udleveret i lufthavnen, hvilket dog ikke var det nemmeste. Jeg havde først ringet til lufthavnen tidligere på dagen, men der var lukket for afhentning af bagage var svaret, men de ville åbne igen kl. 20.30, så der nappede jeg en taxi til lufthavnen. Jeg fandt hurtigt Delta Airlines skranke, men der sad selvfølgelig ikke nogen, så derfor spurgte jeg en servicemedarbejder, der sendte mig videre til en ny skranke, hvor jeg på dårlig turistspansk fik forklaret mit ærinde, og blev lukket igennem og blev sendt videre op til et nyt Delta Airlines kontor, men det var åbenbart heller ikke her rygsækken lå, og de sendte mig videre i systemet. Jeg måtte tilbage forbi skranken igen, og manden der sad der kunne virkelig ikke forstå, at jeg kom tomhændet tilbage, og synes det hele var meget mærkelig, og var ganske uforstående overfor, at jeg havde fået en anden ordre på Deltas kontor. Jeg valgte dog at følge det jeg fik at vide af Delta-medarbejderen, om at gå tilbage til den Delta skranke, som jeg havde fundet i første omgang. Det var naturligvis stadigvæk ikke skyggen af folk. Efter lidt venten så dukkede min redningsmand op, og spurgte om jeg var Mr. Hansen, og det var jo sandt. Han fik låst 3-4 døre op, og der var den taske, som jeg ikke havde set siden, jeg sad og betragtede bagagemedarbejderne i Atlantas lufthavn, og håbede at de endelig ville smide tasken ind i flyet til allersidst.

Jeg har vist tidligere fået nævnt at taxichaufførerne gerne vil forsøge at snyde en gringo som mig, og på vej tilbage fra lufthavnen var ingen undtagelse. Der er en række boder i lufthavnen hvor man kan bestille bl.a. en taxi. Jeg spurgte til prisen, og den var på 7 USD. Samme pris som jeg havde betalt for at komme til lufthavnen, så det tilbud tog jeg imod, men da jeg så kommer ud til min taxi, sætter mig ind, og vi ruller afsted og jeg viser min seddel med, at jeg har betalt, så hævder chaufføren pludselig, at jeg kun har betalt noget af beløbet, og at han skal have yderligere 3 USD. Argumentet er noget med at han holder øje med min bagage, og det har de glemt at ligge til prisen inde i billet boden. Jeg svarede igen med "no comprendro", og var lidt spændt på, hvad der vil ske, når jeg skal ud af bilen og have min bagage igen, men han forstod vist budskabet om, at jeg ville hoppe på hans finte, og der var ingen problemer, da jeg skulle have min bagage, og vi stod i stedet for hyggesnakkede lidt, da jeg skulle af igen, så det endte med at være en fin taxi tur.