Vores maver krillede. Det var den store dag, for børnehjemmet lå i vente. Vi blev hentet klokken tolv af en lidt mystisk ikke engelsktalende mand, men vi prøvede at være positive og smilende ovenpå vores meget voldsomme start i Nepal. Efter cirka 30-45 minutters kørsel var vi endt i "ingenting" meget langt ude på landet. En lille sammenkryllet dame tog imod os og viste os rundt i huset, som blot var hendes og mandens eget hjem. Det var nemlig et par, der havde taget børn til sig og derfor ikke helt det, man normalt forventer sig af et børnehjem. Dog var de hyggelige at snakke med så langt deres engelskkundskaber rakte, og vi ventede spændte i en time på, at børnene ville få fri. De var heldigvis alt for nuttede og smilende. Der gik ikke mere end femten minutter, inden de hang på os og omtalte os "sisters". Det var noget, der varmede vores hjerter, og at se glæden i deres ansigter på grund af os var ubeskrivelig! Vi blev placeret på en meget lille terasse med mindst femten børn, hvor der blev sunget danske sange, imens vi udførte klappelege til den store guldmedalje. Helt ubegribeligt at der skulle så lidt til for at gøre så mange børn lykkelige. Vi følte virkelig, at vi gjorde en forskel for dem!

Det var blevet tid til at vende kursen mod et hostel, der skulle ligge lige ved siden af "børnehjemmet", men efter at have gået i 20 minutter var der noget, der ikke stemmede overens. Dog nåede vi frem og ankom til et meget faldefærdigt hjem, der på ingen måde mindede om et hostel. Ingen inchecking-skranke, ingen strøm og familier med børn, der kiggede underligt. Vi kunne mærke uroen spredte sig, men sagde til hinanden, at vi skulle bevare roen. Da vi fik vist et værelse flokkedes det med mennesker, som blot stirrede på os. De kunne mærke vores panik, så de begyndte at sige "Yes or no, is the room not good?", hvorefter de råbte og skreg af hinanden, og børnene fik endda en på hovedet. Beslutningen blev taget. Vi følte os simpelthen alt for usikre, så vi forlod stedet, og vi hoppede i en taxa. Heldigvis var Jysk Rejsebureaus repræsentant Thomas meget behjælpelig og fandt et værelse til os på det hotel, vi før boede på. Her fik vi snakket med både Thomas og "moster" Mie om hele vores oplevelse, hvilket gav os en utrolig dejlig ro. Efter at have spist aftensmad besluttede vi os for at tage på "Sams Bar", så vi kunne få det hele på afstand og ikke blot skulle ligge på værelset og kukkelure. Det endte med en rigtig hyggelig aften i dejligt selskab!