En ny dag var kommet, og vi besluttede os for at se lyst på tingene og tage det som en oplevelse, hvilket gav god karma. Allerede fra morgenstunden lysnede det. Vi mødte Mie, en dansk pige, der skulle rejse alene rundt. Hun havde netop spist morgenmad på hotellet og betød os noget toast-agtigt, da hun ikke selv kunne spise det. Hvilken redning! Vi havde på det tidspunkt ikke fået mad i 24 timer og var ved at gå til. Mie virkede utrolig sød, og vi lavede derfor en aftale med hende om muligvis at gå ud i byen sammen.

Dog havde vi først en aftale med vores guide om, at han skulle komme og hente os og bringe os til rejsebureauet, hvor vi havde en forventning om, at den danske repræsentant ville være. Men vi blev skuffet. Og ikke nok med det fik vi ligeledes af vide, at vi ikke skulle bo på et børnehjem som lovet, men skulle undervise i engelsk og matematik på en skole. Kort sagt; vi var ikke tilfredse!

Tilbage på hotellet mødte vi Julius, en dansk dreng, der også rejste alene. Han joinede os sammen med Mie, og vi begav os ud i byen for at finde barerne "Tom & Jerry" og "Sam's Bar". Undervejs fandt vi en sandwich et lille lækkert sted, og det begyndte at gå op for os, at der var steder, der var okay. Striken dagen før havde blot gjort, at det kun var de luskede steder, vi fik set. Herefter lokaliserede vi "Sam's Bar", som dog først ville åbne klokken fire om eftermiddagen, og vi besluttede os derfor for at tage hen til et abetempel.

Off we go. Gennem livlige gader med konstant dytten fra både biler og scootere, hvilket var en smule forvirrende. Dog vendte vi os lynhurtigt til det. Vi bevægede os ud på en bro, der gik over en flod, som vi efterfølgende omtalte "skraldefloden". Der var skrald overalt! På den anden side var det lige som at få et slag i ansigtet. Vi troede, vi levede i slumkvarteret, men nu skulle vi nok opleve noget, der var endnu værre. Vi var eventyrlystne og begav os væk fra de større veje og kom dermed fuldstændig ind og så, hvordan menneskerne levede. Det gik virkelig op for os, hvor forvænte vi er i Danmark. Vi burde værdsætte det noget mere!

Da vi ankom til abetemplet skulle vi gå op ad nogle ekstremt lange og stejle trapper. Vi prustede og stønnede, men indså at vi måtte tage os sammen, da vi næsten blev overhalet af en ældre mand med en kæmpe rissæk på ryggen. Sej gut! Da vi endelig var oppe var udsigten fænomenal og vi brugte lang tid på bare at gå rundt og suge til os. Af besynderlige årsager faldt vi pludselig i snak med en nepalesisk mand, som var enormt sød. Han ville blot prøve at give os en god oplevelse, og Julius fik en gratis healing. Vi stod lidt ved den lille butik og hørte på vildt mange spændende historier, og den mand havde virkelig intet ondt i sig.

Efter vi var mættet af indtryk, tog vi en dyb indåndning og begav os ned ad den meget stejle trappe. Jo længere ned vi kom, jo mindre stejlt blev det, og Mie bestemte sig dermed for at tage en slurk af sin cola. Idet hun åbnede den, stod der straks en abe parat foran hende og var klar til at spille op til dans. Det var enten aben eller hende. Der blev hoppet lidt fra side til side, hvorefter Mie stak i en spurt så hurtig, at selv Usain Bolt ville blive skræmt.

Tilbage på hotellet mødte vi Thomas. Vores danske rejseguide! Han fik styr på det hele, og vi skal nu på børnehjem som lovet. Hvilket glæde og lettelse!

Efterfølgende besluttede vi os for at tage ud at spise, og vi fandt sammen med Mie den hyggeligste restaurant, hvor vi nærmest sad på gulvet på nogle puder ved et lille bord. Vi sad der i flere timer og nød bare livet, og at vi endelig fik, hvad vi ønskede. Et hyggeligt sted, hvor man rent faktisk følte sig helt tryg og hjemme på trods af alt det uvante. Da vi havde spist tog vi hen og tjekkede "Sam's Bar" ud, hvorefter "Tom & Jerry" ligeledes fik et besøg. Og dansk musik, vi hørte dansk musik!

Det blev tid til at begive sig hjemad, og vi benyttede muligheden for at skype med vores kære forældre. Egentligt rigtig rart lige at få snakket og fortalt nogle historier. Blandt andet fik vi fortalt, at vi var i det nepalesiske fjernsyn i går. En tv-mand havde nemlig filmet os, da vi gik med vores store backpacker rygsække, og havde lavet en reportage omkring turismen.

Da vi havde sagt farvel, smuttede vi op på hotellets tagterasse, hvor Mie, Thomas og en anden dansk pige sad og hyggede og fik en øl. Vi kunne have siddet der i timevis, eftersom det var enormt hyggeligt, og de var rigtig nemme at komme ind på. En rigtig god afslutning på en rigtig god dag!