Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, tiden her på Cliffdale måtte jo slutte på et tidspunkt … Selvom vi egentlig ikke har lyst til at tage af sted herfra, så sætter vi nu sejl mod andre spændende og gode oplevelser. Vi har virkelig nydt hvert eneste øjeblik her på trods af, at det nogle gange har været hårdt. Men man må jo tage det sure med det søde - som vi hele tiden har sagt, så har Chris og Meredith kunne sætte os til virkelig alting, for hvad end det har været, så har vi gjort det i Australien! Hvad der startede som et job for Sarah i to måneder og kun tre uger for Simon, endte med at blive næsten tre måneder til os begge. Vi kan ikke takke Chris og Meredith nok for, hvad de har gjort for os - det er virkeligt stort og fantastisk. Sådan nogle mennesker, burde der være flere af i verden. :-)
Sidste uge startede for os begge med igen at være alene her på farmen - Chris var stadig sammen med datteren Xannie til et stort militarystævne nede omkring Sydney, så vi stod selv for at beskæftige os. Det var dog ingen sag, da pumpeskuret ikke var blevet færdigt ugen forinden. Vi fik derfor sat de sidste to vinduer og lister op, så vi nu kunne gå i gang med det første lag maling. Midt på dagen kom Meredith ned og spurgte, om vi havde tid til at smide lidt muld omkring træerne langs indkørsel. Så efter middagspausen gik vi i gang med det, men blev overhovedet ikke færdig - hvorfor skal de ha' så mange tæer? s***. Tirsdag morgen gik vi ned til værktøjsskuret, hvor vi troede, vi skulle møde Chris, men han var stadig til stævnet, så vi skulle igen sørge for arbejde selv. Vi fik malet vinduerne færdig, så nu var der kun træerne tilbage. For at spare tid og især ben, kørte en af os bilen, mens den anden sad på ladet med det gamle hø og smed det ned til træerne. Genialt teamwork, hvis vi selv skal sige det. Den sidste lille del af dagen blev brugt med at slå lidt af græsset omkring vores lille hytte.
Onsdag var Chris igen hjemme, så vi troede, at vi nu skulle fortsætte med hegnet omkring huset. Det var dog ikke tilfældet, da vi i stedet skulle ind til Park Street og gøre det klar til deres næste projekt. Så den store gule trailer, vi havde fyldt med jord til duplexet, skulle tømmes, inden vi kørte afsted mod byen. Chris skulle nemlig hente en 'stump grinder', en form for trærodshøvl. Inden han kom, fik vi pillet det gamle hegn ned, fældet nogle af de små træer, slået græsset og flyttet stenene i bedene. Grunden til han havde lejet maskinen var, at der midt i, hvad der skal blive indkørsel, har stået et kæmpe træ. Dertil følger en kæmpe rod, som nu skulle høvles i stykker - tre timer senere var Simon godt træt i armene, men nu var roden også væk! For at sætte det i perspektiv, så fældede vi også to andre palmetræer med en diameter på 30 centimeter, og deres rod tog 15 minutter at fjerne med maskinen. Tiden løb fra os, så torsdag morgen kørte vi alle tre igen til byen for at gøre det færdigt. Sarah fik skilt pumpen i baghaven ad, mens Simon fik skåret palmetræerne i mindre, mere handy'e stykker, som vi kunne smide i den gule trailer, som Chris kom med efter at have afleveret stump grinder'en. Tre læs senere, kørte vi hjemad for at holde en sen middagspause. Undervejs fik Chris spurgt, om vi havde nogle planer i weekenden, og da vi ikke rigtig havde nogen, spurgte han, om vi ville give en lille hånd med. Der skulle nemlig komme nogen og lave en reklamefilm, og de havde måske brug for nogle stykker til at hjælpe, hvilket vi naturligvis var klar på. Den lille sidste del af dagen, brugte vi på at grave nogle af hullerne til hegnet ved huset større, så vi fredag morgen kunne begynde at smide nogle pæle i.
Fredag formiddag fik vi sat pæle i alle hullerne, rettet dem til og fyldt hullerne op igen. Omkring middag dukkede der en bil op med to personerne i - en mand og en kvinde. De var begge englændere, men kvinden arbejdede for reklamebureauet her i Australien, mens manden var blevet fløjet ind to dage forinden. Det var to meget forskellige førstehåndsindtryk vi fik af de to personer - kvinden var meget gennemsnitlig, mens manden var noget af et syn. Bare det faktum, at han gik rundt i sko med velcroluk i stedet for snørrebånd, fik ham sat i en anderledes bås. Dealen med alt det her, var at de havde fået fløjet ham her ind, da han var lidt af en ekspert i korncirkler. Og det var godt nok også det, vi havde brug for! The Australian Beef and Lifestock Association, havde gennem reklamebureauet bestilt en kæmpe korncirkelformation formet som solsystemet med deres logo og et slogan i, så det var lidt af en opgave, vi skulle i gang med. Vi mødte ind klokken otte lørdag morgen og var klar på en meget anderledes opgave. Chris fortalte, at det sådan set var noget af en legende, vi havde med at gøre - Julian Richardson er, åbenbart, en af verdens bedste korncirkel kunstnere, og har lavet nogle vildt fantastiske ting før i tiden. Så det nørdede førstehåndsindtryk blev i den grad bekræftet, men nu med lidt mere respekt. Planen for lørdag var, at vi skulle få lavet alle planeterne og ringene færdige. Det første vi startede med var at få lavet et midtpunkt i den store havremark, hvor vi fik placeret en laser. Vi fik målt radiussen til den første ring og med et specielt trampeværktøj, eller et bræt med snore i, trampet den første cirkel rundt, som naturligvis skulle være solen. Herefter fik vi ved hjælp af laseren placeret pæle i den linje, hvor planeterne lå længere ude rundt i cirklen. Vi gik herefter ud til den første planet, fik trampet den ned og kunne så ved hjælp af en snor forbundet til midten, få lavet dens ring omkring solen. Dette fortsatte vi med hele dagen og klokken 16 var vi færdige - godt trætte i benene af at trampe al det korn ned.
Søndag stod på logoet i midten og skriften nedenfor cirklerne - ikke så megen trampen, men meget mere teknisk end 'bare' at lave cirkler. Reklamefolkene havde fået lavet tre meter høje skabeloner til skriften, som Tori (reklamekvinden) og Sarah begyndte at bære ind i cirklen - ikke et let arbejde! Chris, Julian og Simon gik i gang med at måle midtercirklen op, forme en firkant af pæle og så fik vi sat strenge på tværs af alle pæle, så Julian senere vidste, hvor han skulle træde havren ned for at lave logoet. Efter middagspausen gik Tori og Simon i gang med at lave skriften underneden "THE BEEF ORACLE IS COMING" - vores første bogstav fik vi lavet meget nervøse, for hvad nu hvis vi lavede en fejl?! Men som skriften skred fremad, fik vi mere og mere selvtillid, så vi faktisk lavede hele skriften selv. Klokken 15 ankom fotografen Ken Butti, som til daglig er modefotograf i Sydney og omegn, men i denne anledning skulle fotografere og filme det hele. Så han fandt en kæmpe kuffert frem, hvor han gemte hans GoPro-drone - wow noget udstyr, så ja, han sendte dronen op og filmede alt vores arbejde. Mandag morgen var der kun lidt finpudsning tilbage, inden helikopteren skulle komme klokken 9, hvor Tori, Julian og Ken satte sat ind i, så de kunne få det hele fotograferet - med dørene af i den ene side vel og mærke. :-) Da piloten landede på marken ved siden af igen, spurgte de, om der var andre, der kunne tænke sig en tur … Der gik ikke mange sekunder før vi alle sprang i helikopteren og opad det gik! Hold op en fed oplevelse - der var ingen vind og blå himmel over det hele. At se al vores hårde arbejde deroppe fra gjorde, at det var det hele værd!
The Australian Beef and Lifestock Association har åbenbart lanceret en form for, hvad de kalder 'bøf-oraklet', som svarer på spørgsmål omkring kvæg, bøf mv. For at promovere dette, har de kontaktet et reklamebureau i Sydney, som kom op med en ide om at lave en korncirkel. Det kunne de godt lide, så arbejdet blev sat i gang og nu er vi her. Det er dog ikke meningen, at folk skal vide, det er dem, der har sendt det ud som en reklame, så fotografen Ken har optaget lidt amatørfotografering, som er blevet sendt ud til alle store nyhedskanaler Australien over. Ideen er, at det er noget, han har opdaget ved et tilfælde, så medierne forhåbentlig vil bringe det op og grave videre. Sådan spreder man et budskab uden at betale for det … Ret smart tænkt. Ken skal dog svare korrekt, hvis de begynder at spørge ind til, hvad det handler om, så ingen bliver ført bag lyset. Inden de tog afsted mandag, havde det australske Reuters faktisk spurgt, om de måtte købe fotografierne og bringe dem! Så vi glæder os til at se, hvad der videre sker. :-)
Den sidste del af mandagen og resten af tirsdagen blev brugt på at grave flere huller til det nye hegn omkring huset. Ja, vi var faktisk så meget inde i det, at vi næsten har fået sat halvdelen af pælene i jorden. Nu må vi se, hvor hurtigt det går, når det kun er Chris der skal i gang med det - han vil gerne have det hele færdigt inden august, for der bliver han nemlig 50 år. Det kan selvfølgelig også være, at han bare ansætter en ny backpacker. Tirsdag aften blev vi for sidste gang inviteret ned til dem og spise om aftenen - en skøn aften, som vi forhåbentlig alle nød. ;-) I morgen onsdag går turen videre - klokken 12.28 sætter vi os i toget fra Scone mod Sydney, hvor vi har fire hele dage. Så nu skal det hele pakkes ned i kufferten igen, æv. Det er virkelig mærkeligt at skulle forlade vores lille dagligdag her. I morgen må vi huske at sige farvel til hundene Tilly og Plenty samt hestene Bomb, Trick, Edge, Juke, Nessie, Bloom, Captain, Jessie og det lille føl Olly en med ekstra godbid. Men det må blive et farvel for denne gang - vi skal i hvert fald tilbage hertil på et eller andet tidspunkt!
- comments
Moster mette Hvor lyder det som i har været det perfekte sted..... God familie og skønt at de havde arbejde til jer begge. Jeg glæder mig til at høre om jeres tur og se billeder .... Giv Sarah en krammer fra moster.... Og pas på hinanden og husk at tage en masse billeder .... Knus Mette
Lone Wauuv helikopter tur oveni. Fedt !
Mutti Fantastisk oplevelse lige at få med. Ha' en fantastisk ferie, og hold fast jeg glæder mig til at få jer hjem