Profile
Blog
Photos
Videos
Så er efteråret for alvor kommet til Scone og omegn! Selvom der egentlig kun er én uge til den første vintermåned, er det først nu de brune blade begynder at titte frem. Men det er ikke det eneste brune, vi ser omkring os hernede … Vi har ikke haft regn de sidste to uger, og det kan især ses på polobanen, som har skiftet fra grøn til brun på kort tid. 25 grader og blå himmel, men ingen vand er ikke en god cocktail for græsset, men vi elsker det! De første landmænd er også så småt begyndt at sætte deres vandingsanlæg op rundt på markerne hernede. Da sidste weekend bød på sæsonens sidste polokamp, er alle hestene nu kommet på græs, så de kan få sig en velfortjent pause. Det betyder samtidig, at Sarahs arbejde med hestene er slut, men ikke at arbejdsindsatsen er mindre. Mandag var stadig en fridag efter poloweekenden, men det forhindrede ikke Sarah i at give Simon en hånd med at få de to rum i annekset færdige. Eftermiddagen tilbragte Sarah sammen med kelpien Tilly, som fik en tiltrængt løbetur rundt på ejendommen efter nu at være lænket igen.
Tirsdag morgen kørte vi begge ind til duplexet i Scone, hvor Meredith havde købt fine planter til hegnet i forhaven. Vi havde fået den store boogietrailer bagpå, som Chris ved hjælp af John Deere traktoren havde fyldt med jord nede fra dammen. Dette skulle vi bruge til at jævne grunden ud, inden Chris senere på dagen kom med rullegræsset på lastbilen. Vi nåede dog kun at smide ude foran grunden, så den efterfølgende dag fik vi begge lov til at ligge rullegræs i for- og baghaven - et hårdt job, men sammen fik vi det til at gå som en leg. Sidst på dagen fik vi rullet en masse perforede vandslanger ud, så græsset kunne få noget vand, inden solen tørrede det alt for meget ud. Sikke en forskel det gjorde! 350 m2 rullegræs forvandlede 'byggepladsen' til et rigtigt indflytningsklart hus. Så ja, græsset er altid grønnere, når man bruger rullegræs.
Forleden kom der en mand fra Telstra (største og stort set eneste teleselskab i Australien) forbi Cliffdale. Han rodede noget oppe på taget og kørte så igen. Chris kom hen til Simon og fortalte, at nu havde de fået fiberinternet! Øh nå, graver de virkelig det ned helt her ud, spurgte Simon. Nej nej, det er skam trådløs, sagde Chris og viste den lille firkantede plade, de nu havde fået på husets tag. Signalet de havde før, var også trådløs, men kunne kun give 6-7 mb upload/download! Med det trådløse fiberinternet er de nu på 20 mb, hvilket Chris var helt oppe og køre over. De har dog stadig en begrænsning på 100 gb om måneden, men sådan er det jo, når man får sit internet gennem et teleselskab, som kan tillade sig det på grund af sin størrelse og dominans.
Torsdag blev igen brugt herhjemme og igen i annekset. Nu skulle det altså være færdigt, mente Meredith. Lidt sjovt taget den lange tid, det har været undervejs i betragtning, men færdigt blev det da. Gulvene fik deres tredje og sidste lag lak, det ene af vinduerne blev malet og verandaen en kærlig hånd i form af noget beskyttelse mod vind og vejr. Vi fik også møbleret det store rum med seng, kommoder og så videre. Det sidste af dagen, brugte vi på at ligge det overskydende rullegræs fra huset i en lille firkant i haven, som var helt bar. Fredag morgen fik vi så forklaringen på gårdagens huhej med at få rummene færdige; der skulle nemlig komme gæster i weekenden. Af samme grund blev Simon sat på den store græsslåmaskine, mens Sarah fik til opgave at male dørene i pumpeskuret igen. Over middag kørte vi ind og fik tændt for vandslangerne ved huset, så græsset igen kunne blive vandet. På vej hjem ringede Chris og spurgte, om vi ikke kunne tage lastbilen ned på markerne, for han ville gerne have en hånd med høet. Normalt kører han selv rundt først og laver 'høkvadrater' (15 baller), hvorefter han sætter dem op på en gammel anhænger, han spænder bagefter traktoren og kører det hele op til høskuret. Om han gerne ville have tidlig weekend eller det var for at finde arbejde til os, ved vi ikke, men vi kørte da lastbilen ned på marken, hvor han var i gang. Han forklarede, at vi skulle følge efter ham, så han kunne smide høet op bagpå lastbilen. Og hurtigere gik det da også - vi fik samlet de mange kvadrater og kunne alle tre holde weekend klokken 17:30.
Midt i morgenmaden lørdag kom Chris kørende op til vores hytte på motorcyklen og spurgte, om vi skulle bruge bilen heroppe i dag. Nej, vi havde ingen vilde planer, så han tog den og kørte afsted. Chris skulle nemlig ud og spille golf på Ellerstons bane, som er i top tre i Australien. De sidste par uger har han været i gang med at arrangere en turnering derude, da en polospiller fra poloklubben for et par måneder siden havde et styrt og ligger stadig i koma. Derfor besluttede de, at de ville afholde en golfturnering, hvor alle pengene gik til denne mand. 15.000 dollars eller omkring 75.000 danske kroner fik de samlet ind til én mand og hans familie - det er sgu flot. Men ja, Chris tilbragte hele lørdagen ude ved Ellerston, så det var Meredith, der skulle have gæster. Efter morgenmaden kom hun også kørende op, bankede på vores dør og spurgte om vi ikke kunne vaske den sorte labrador, Plenty. En af gæsterne var nemlig en 'hundeperson', som hun udtrykte det, så hun ville gerne have, at Plenty var ren. Så vi måtte i gang med sæbe og vand - og ærlig talt, så forstår vi egentlig godt, hvorfor Meredith ikke selv vaskede sin hund. Det var noget af et projekt. Hun havde i hvert fald ikke lyst til at blive skyllet med det kolde vand fra vandslangen! Men ren blev hun da. Hun spurgte desuden, om Simon ville køre hende og nogle af deres gæster til festen og senere hente dem igen. En tur i deres V8 Sahara med automatgear, er ikke til at sige nej til, så klokken 13:30 var Simon klar til at køre afsted. Det var de fire nonner, der mødte ham i huset dog ikke. Det var åbenbart en kostumefest, de skulle til, så der var både mænd med afro og ja, fire nonner, hvor Meredith var en af dem. Sikke et syn. Det var sgu godt politiet ikke fik stoppet os på turen derud. Eller værre på turen hjem! Hold da op en flok stive apparater, der blev smidt ind på bagsædet. Sikke en tur, men sjovt var det. Især da vi kørte igennem porten ind til grunden, som Simon havde åbnet med fjernbetjeningen, før vi kørte ind, hvilket de andre åbenbart ikke havde ænset. Der blev i hvert fald spurgt, hvordan han kunne gøre det, og om han var kosmisk?! Nej nej, jeg er bare dansker, lød svaret fra førersædet, til stor morskab for dem.
I løbet af ugen fik vi aftalt med Chris og Meredith, at vi forlader Cliffdale den 11. juni. Med en fast dato på plads, kunne vi begynde at forberede vores ferie på Australiens østkyst. Det var måske lidt dumt, for nu kan vi overhovedet ikke vente på, at det bliver den 11.! To uger tilbage. :-)
- comments