Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, så er vi kommet ind i den første vintermåned her i Australien. Det kan da også mærkes! Fra at starte ugen med de 25 grader og højt solskin, holder vi nu weekend med kun 15 grader og skyer over det hele. Metrologerne siger, at det fortsætter det næste stykke tid, dog skulle vi gerne komme op omkring de 20 grader igen. Men det bekymrer os ikke så meget - oppe nordpå, hvor vi ankommer om to uger, har de nemlig stadig 30 grader og masser af solskin. Der er godt nok ikke længe til nu! Det er helt mærkeligt, at vi nu har været her i Scone i præcis tre måneder, og nu er det ved at være slut. Men det gider vi ikke tænke for meget på lige nu - vi har nydt og nyder stadig hver eneste dag her på Cliffdale.
Ugen startede for os begge og Chris med at færdiggøre de allersidste mini projekter ved duplexet i byen, så vi faktisk kan sætte flueben ved dét projekt! Det startede vi også på den første uge vi var her, men al ting tager tid. Især sammen med Chris. :-) Men vi fik da sat postkasser og tørrestativ op, samt klistret de to husnumre på, så vi nu har to ens huse færdige. Derfor foregik resten af ugen hjemme på Cliffdale, hvor de næste mange projekter skulle færdiggøres eller påbegyndes. Tirsdag eftermiddag fortsatte vi med at arbejde på pumpeskuret, som efter at have fået sat døre i, nu også skulle have sine vinduer i. Vi startede først med at 'ramme' vinduerne ind med et stykke tømmer hele vejen rundt skåret i 45 grader i bedste tømrerstil. Vi nåede dog ikke at blive færdige, så onsdagen tilbragte vi også nede ved skuret, hvor vi begge gik i gang med at give rammerne den første gang primer, inden vi kunne sætte vinduerne i. Tiden rendte fra os, så vi nåede ikke at få sat vinduerne i.
Det skulle vi heller ikke fortsætte med torsdag, da Chris og nok mere Meredith gerne ville have påbegyndt hegnet omkring haven og huset. I dag står der bare et stødhegn, hvis funktion er at holde kvæget væk fra haven, men de vil gerne have træhegn sat op i stedet. Så Chris fandt den gamle, røde Fiat traktor frem, mens vi fandt skovle, crowbars og knofedt frem. Heldigvis havde traktoren påmonteret et dejligt, stort, fantastisk bor bagpå, så vi ikke, ligesom på træningsfarmen, skulle grave huler kun med skovle og crowbars! Hele ejendommen ligger på en stor klippe, som kommer til syne, når man graver 10-20 centimeter ned i jorden. Så er det altså ikke nemt at grave et 90 centimeter dybt hul! Da vi satte hegnet op i byen, gravede vi kun hullerne 60 centimeter ned, da vi brugt cement til at holde pælene, men det skal vi ikke gøre her. Vi er derfor nødt til at gå tre fod ned, så jorden gerne skulle stabilisere pælene selv. Hvad vi gør med hullerne, hvor klippen kommer frem, er vi ikke helt sikre på endnu, men Chris snakkede noget om en jackhammer, så det skal nok blive spændende. Vi nåede at få gravet de første 15 huller, inden Chris sagde, at han var nødt til at køre afsted. Datteren Xannie er nemlig nede til et stort skolestævne med 600 deltagere, hvor hun skal ride en form for military, dvs. spring, dressur og terrænspring. Chris skulle køre hesten Captain og hende derned torsdag, og blive dernede indtil tirsdag, hvor det hele slutter.
Vi blev derfor ladt alene med hullerne, som vi skulle rense for det sidste løse jord, samt flytte det stødhegnet på den anden side af hullerne, da kvæget i løbet af natten, åbenbart havde syntes det var sjovt at lege med det opgravede jord. Resten af torsdagen og fredagen fik vi derfor til at gå med at male de sidste rammer og få sat vinduerne i nede ved pumpeskuret. Fredag morgen kørte vi begge ind til duplexet, da vi skulle tænde for hanerne, så græsset kunne forblive grønt i varmen, mens Chris og Meredith var væk. Da vi nåede jernbaneoverskæringen i Scone, kunne vi se på det store, blinkende skilt, at toget passerede. Godt nok er det utrolig langt, men da vi havde siddet i bilen i over ti minutter, blev vi lidt mistænksomme. Vi fulgte efter nogle andre biler, som valgte at forlade køen for at køre ind af sidegaden længere oppe. Her kunne vi se, at toget holdt helt stille, så vi fortsatte ned til den anden overskæring længere nede. Her kunne der heller ikke komme biler over, da toget var brudt sammen lige præcis i midten af Scone, så ingen biler kunne krydse de eneste overskæringer i byen. Vi kender efterhånden byen som vores egen bukselomme, så vi smuttede hen til en tredje overskæring, dog kun for fodgængere, men græsset fik vand. Senere hørte vi, at toget først var blevet lavet efter en time, så det var længe, vi kunne have holdt stille der. Senere på dagen skulle Simon, sammen med Meredith, hente den ene af deres to biler, som havde været til reparation i nabobyen Muswellbrook 30 kilometer væk. Det var utrolig sjovt at se noget andet af Australien for første gang i tre måneder! Det eneste vi har oplevet er turen til og fra Scone, samt turen til polobanen i Gundy, så det var godt at se lidt andet.
Weekenden har vi tilbragt inde, vejret har været vådt, så vi har lejet film og hygget på sofaen. Søndag gik vi en tur sammen med Plenty og Tilly, som, til stor morskab for os, begge forsøgte at drive kvæg. At se en overvægtig labrador tæmme køerne, som om det var en stor hyrdehund, var utrolig skægt at se - hun ligger normalt bare og sover hele dagen, men sammen med Tilly havde hun fundet nogle godt gemte superkræfter frem, så køerne spænede væk, når hun kom rendende.
Vi vælger at tro, at der er bred enighed i Danmark om, at global opvarmning findes, og at vi skal gøre noget for at stoppe det. Den anden dag, da vi kørte i bilen med Chris, hørte vi i radioen, at FN havde fremlagt en ny rapport, som (igen) fastslog, at global opvarmning er til stede. Til stor forundring for os begge, sprugte Chris, om vi troede på det der global opvarmning, hvilket vi begge da svarede ja til. Til ligeså stor forundring kiggede han på os og sagde, at han nu altså ikke var helt overbevist. Når vi kører til og fra Scone står der kæmpe store skilte inde på landmændenes grunde, hvor de siger deres mening om dit og dat. Flere af dem har budskabet "ingen vindmøller til Scone! De er skyld i skovbrandene!". Om de er skyld i brandene, ved vi ikke, men det er selvfølgelig heller ikke sjovt at sætte en vindmølle op, som er skyld i, at du mister alt, hvad du har i en brand. Det er sjovt at få indblik i andre landes mening og holdninger, men det her har været lidt af en øjenåbner for os.
- comments