Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det den sidste uge med polo og den fjerde sidste uge, vi har her på Cliffdale, før turen går videre til ferie. Det er svært at tro, men nu har vi snart tilbragt tre måneder her i Scone, men tiden går jo stærkt, når man har det godt. Ugen startede med endnu en hunds forsvinden, da den lille kelpie (australsk hyrdehund), Tilly, ikke var at finde nogen steder på ejendommen. Normalt er den lænket, men har siden påsken løbet frit rundt, den har dog altid opholdt sig i nærheden af os. Når vi kører på motorcyklen eller i bilen forsøger den først at bide efter dækkene, hvorefter den tonser afsted foran til stor morskab for os begge. Men ak, da vi stod op mandag morgen var den ikke at finde ude på hestedækkenet, som vi har smidt til den ude foran hoveddøren. Simon og Chris tog til byen for at fortsætte med hegnet på Park St., mens Sarah fortsatte med at arbejde med hestene. Omkring klokken 11 blev Chris ringet op af naboen, som havde Tilly, så vi blev begge meget lettede - dog blev hun lænket igen, da hun kom hjem igen, så nu har vi kun den sorte labrador, Plenty, at lege med. Hun er ved at lære at dække og rulle rundt sammen med Simon - det er altid nemt at træne en madglad hund. :-)
Hegnet på Park St. blev ikke færdigt mandag, men hverken tirsdag eller onsdag blev brugt derinde - Chris var optaget med noget andet, så Simon blev sat i gang med gulvet i det tilstødende rum i annekset. Og sikke en opgave - Det er et meget gammelt gulv, nuvel, men dette var rådnet op og flere steder med store huller, så det startede med en spartel og en blanding af træstøv og lim, så gulvet kunne blive jævnt igen. Midt i arbejdet kom Meredith forbi og sagde, at vi fredag skulle tage ud og se galopløb, da det ville være en stor oplevelse. Løbet hørte under Scone Horse Festival, så der ville være rigtig mange mennesker derude, fortalte hun. Det er virkelig fedt, at Chris og Meredith giver os fri, så vi kan komme ud og opleve ting, som vi ikke ville have, hvis vi skulle have arbejdet 24/7. Den eftermiddag kan vi jo bare arbejde af på et andet tidspunkt, men galopløbet er kun én gang. Lidt af eftermiddagen blev for Simons vedkomne arbejdet af allerede fredag, hvor han mødte kl. 7:00, så vi endelig kunne få hegnet færdigt i byen. Det har så også været to uger undervejs, men en ødelagt kompressor og mangel på træ har også været imod os. Men færdig blev det, så nu er grunden på Park Street adskilt af et 35 meter langt hegn, så deres repertoire af ejendommen er blevet til flere. Chris fortalte, at de i de sidste 20 år har ejet, renoveret/bygget og solgt diverse ejendommen som en side beskæftigelse, så det er ikke helt nyt for dem.
Når vi er i byen og holder pause, falder snakken tit på, hvordan livet er i Danmark kontra livet i Australien. Chris har ofte overraskende grint, når han har hørt om vores skatteniveau … "25?! Ja, her betaler vi 11 % i moms". Xannie og Mack grinte også, da snakken faldt på, hvor meget af vores løn, der går til skat, men slog dog øjnene op, da de hørte, at vi så fik gratis skole/universitet, og at vi endda fik penge af staten for at gå der. Man kan ikke købe alkohol i supermarkederne hernede, da det kun er bestemte butikker, der kan sælge det a la systemet i USA. Priserne er tårnhøje - til sidste uges rodeo, købte vi en øl og måtte af med seks dollars eller rettere 30 kr. per øl. Dåseøl med 375 ml. i. I disse bestemte butikker er prisen lidt lavere, men man betaler cirka det dobbelte af, hvad man kan købe en dansk øl til. Da Tilly var væk i mandags, kørte Simon og Chris forbi den store vandtank i haven, da hun måske var deromkring, men nej. Chris spurgte, om vi havde tanke ligesom disse i Danmark, hvilket jeg måtte svare nej til. Eller jo, vores bedsteforældre har en tank i haven, så de kan bruge regnvand til at vande blomsterne, men det er ingenting i forhold til den 100.000 liter store tank, som er parkeret i deres baghave. Det er et minimumskrav at have sådan en stor tank, hvis der skulle opstå en brand på ejendommen, så brandvæsenet har vand at slukke med. Under tørken i sommers var de tæt på at have brugt al vandet op, men de er nu alle godt fyldte igen. Hvis man løber tør, er man nødt til at ringe efter vandvognen, og det koster det hvide ud af øjnene, siger Chris.
Et andet godt emne er biler. Igen griner Chris af, hvad vi betaler for biler i Danmark. Chris og Merediths store bil, en Toyota Sahara V8 syvpersoners har de betalt 80.000 dollars for. 400.000 danske kroner. Overvej hvad sådan en vil koste i Danmark. I bilreklamerne ser vi ofte store firhjulstrækkere med fire sæder, lad og 3,5 tons træk til 150.000 kr. Når vi kører rundt hernede, ser vi ikke mange audi'er, mercedes'er, bmw'er mv. Det skyldes bl.a., at der fra statens side er lagt en luksusafgift på disse bilmærker, så det er kun de færreste, der har pengene til at købe dem. Derimod er det australske bilmærke Holden utrolig udbredt hernede - et mærke vi aldrig har set eller hørt om før. Deres biler har indtil nu været produceret i Australien, men produktionen er været kunstigt begunstiget af staten. Der er for nylig kommet ny regering, som efter den forrige nu er i gang med at slanke den enorme gæld, som landet har fået opbygget. Derfor har de nu fjernet deres bidrag til bilindustrien. Det har medført, at mærker som Toyota, Holden og Ford lukker deres produktion af biler i Australien fuldstændig - vi hørte i radioen, at det er i omegnen af 200.000 arbejdspladser landet mister. De starter et nyt finansielt år hernede i juli, så den nye regering har lige fremlagt deres finanslov for det kommende år. Den har vakt stor harme rundt i hele Australien. Den indeholder bl.a. en ny doktorbetaling, så man skal betale 35 kr. per gang man besøger en læge. Dog højst ti gange på et år. Udover det hæver de også afgiften på brændstof, som ellers har ligget på omkring otte kroner for en liter 95. Pensionsalderen bliver også hævet til 70 - i år 2035. :-)
Når vi handler ind om søndagen, kommer der også frugt og grønt i vognen, men ikke fordi det er billigt! De vil utrolig gerne have, at australiere køber australske produkter. Det gælder alt lige fra dåsetomater til vindruer - alle varer, der er produceret i Australien, har en grøn trekant med en gul kænguru i midten. Og det er populært. Det betyder samtidig, at når det næsten kun er australske produkter vi får i supermarkedet, betaler vi også prisen for dem. Uden konkurrence fra andre lande, bestemmer de australske producenter stort set prisen på deres varer. Den anden dag fandt vi avocadoer til 20 kr. stykket! Så bliver en guacamole altså dyr. Men som vi nok tidligere har skrevet, så er kød hernede ikke i den dyre ende, hvilket vi nyder godt af. Men leveomkostningerne hernede ligner de danske.
Men ja, tilbage til ugen der gik. Vi fik hegnet sat op og skåret det til inden middag, så vi kunne tage ud til Scone Race Club omkring klokken 14 fredag. Løbene var startet klokken 12, så der var godt gang i den, da vi kom. Chris og Meredith havde sagt, at vi nok skulle tage det fine tøj på, så vi fandt vores pæneste tøj frem. Det lignende bare ikke det, som alle andre ankom i. Jakkesæt til mændene og fine, fine kjoler og små hatte til kvinderne - ikke lige den type tøj en backpacker har med i rygsækken. På trods af vi følte os lidt 'underdressed' lukkede de os alligevel ind til en helt ukendt verden for os. Det første der mødte os var en lang række fastfoodboder som havde en lang række kunder ... i jakkesæt og kjoler. Det grinte vi lidt af. Videre ind blev vi mødt af galopheste trukket rundt af mænd også iklædt jakkesæt - for os hænger det ikke sammen, men når sådan en hest kan vinde 1.000.000 danske kroner i ét løb, så gør det nok alligevel. Der var et hav af mennesker overalt, og især oppe ved oddsboderne var der lange række af håbefulde mænd og kvinder. Vi skulle da også lige prøven lykken, så vi smed begge ti dollars på hver vores hest, men lykken var ikke med os. Simons Vita Loni kom på fjerdepladsen, mens Sarahs Vaskha kom på andenpladsen, så ingen kæmpe udbetaling til os. Æv æv. Det havde vi ellers godt nok regnet med. Eller. Vi havde begge valgt nogle af favoritterne, men det kan man tilsyneladende ikke regne med. Vinderen af løbet var ikke i top fem af bedste odds før løbet. Men nu har vi også prøvet det - endnu en oplevelse vi ikke ville have oplevet, hvis vi ikke var her.
Weekenden stod på det aller sidste polostævne i denne sæson, så det var en vemodig tur derud for os. Det første der mødte os var tre fuldstændig brune baner. Den sidste uges tid har bragt på absolut det bedste vejr vi har haft hernede. 10-14 grader om natten, højt solskin og blå himmel om dagen med omkring de 25 grader. Det er perfekt vejr - både bedre end de 30 plus og bestemt bedre end de under 15 grader, vi har oplevet. Dette stævne havde seks hold, og for at tuneringen kunne afvikles på to dage, spillede de første tre hold mod hinanden og de andre tre mod hinanden lørdag. Hvert kamp var kortet ned til to chukkas, så hestene kunne holde til at spille "to" kampe på én dag. Chris var denne gang kommet på hold med to andre mænd og en pige på vores alder. Den ene af mændene var Maddie - en af Australiens bedste polospillere - som til daglig rider ved Ellerston. Derfor blev Chris' hold også iklædt Ellerstons sorte trøjer med det hvide z på, hvilket i den grad behagede Chris. De første to chukkas blev spillet mod det røde hold, og kampen endte uafgjort på trods af, at Chris' hold havde utallige chancer. De næste to blev spillet af de to andre hold, hvor det grønne hold trak en smal sejr i land. Derfor var det eneste vej til finalen søndag en sejr over det grønne hold. Det var en meget tæt kamp, men desværre for os endte den 5-4! Det kunne ellers have været rart med en finalekamp i vores sidste polokamp hernede, men sådan skulle det ikke være. I stedet mødte vi op søndag, hvor Chris' hold skulle møde det hvide hold om tredje og fjerde pladserne. De fik en sejr, så det var en god måde at slutte vores fantastiske poloeventyr.
Ps. Tillykke til Morten L. og AaB. Men bare vent, næste sæson kommer deres evige onde Silkeborg IF op, og så bliver der ikke flere topplaceringer til dem. ;-)
- comments