Sidste weekend endte med en god nyhed på trods af Sarahs styrt om fredagen, da vi efter en gåtur mødte Chris nede ved hestene. Efter lidt snak om den kommende uges arbejde, sagde han, at vi ville ses igen mandag morgen. Simon, som egentlig kun var blevet ansat tre uger, måtte lidt ydmygt spørge om det også galt ham?, hvortil Chris svarede "Yeah, bloody'o - we need to get the house done". Det griner vi noget af endnu. :-) Så mandag morgen mødte både Sarah og Simon op klokken 07:45 klar til endnu en arbejdsuge. Med Sarahs styrt i mente, troede Chris ikke, at hun ville være klar til at arbejde igen allerede mandag, men ved hjælp af lidt smertestillinde var hun ved godt mod. Han mente dog alligevel, at det var bedst, hvis hun tog det lidt stille og roligt igennem ugen, hvilket han jo nok havde ret i. De aftalte, at hestene skulle longeres i stedet for at rides, indtil Sarah var klar igen.

De første par dage gik derfor, for Sarahs vedkomne, med at longere hestene, mens Simon hjalp Chris med at færdiggøre hegnet omkring huset i byen. Tirsdag blev de første stålrør sat op langs indkørslen ved huset, men de blev pillet ned igen, da Meredith kom forbi og ville have dem lavet om - malingen hang simpelthen ikke godt nok ved, så Simon fik lov til at slibe af malingen af de 35 pæle igen ved hjælp af en vinkelsliber med børste og god tålmodighed. Meredith mente også, at det var for hårdt for Sarah at longere alle hestene hver dag, så derfor fandt hun arbejde til Sarah i huset tirsdag og onsdag eftermiddag. Det bestod i at skulle stryge deres tøj - ja, ikke bare skjorterne, men alt deres tøj på nær underbukser og strømper! Så hele eftermiddagen gik med at stryge tøj. Ikke det fedeste job, men på den anden side, så var det dejligt, de også tænkte på Sarahs helbred fremfor arbejdet. I realiteten så kunne de jo have fyret Sarah, da hun ikke var i stand til at ride hestene mere.

Onsdag over middag tog de begge til Sydney og ville komme hjem igen torsdag aften, så det var første gang vi skulle være alene på farmen! Chris havde givet instrukser for, hvad vi skulle lave, så vi fik torsdagen til at gå med at longere hestene, male stålpæle og rense de gamle vinduer til pumpeskuret, som skulle males på ny. Torsdag aften fik Simon en opringning fra Chris, som fortalte, at de nok først ville komme hjem fredag aften i stedet, så en ekstra dag alene på farmen, hvor der efter klokken 20 er ret mørkt! Fredag fik stålpælene anden gang maling, som denne gang hang langt bedre ved, mens Sarah for første gang i hendes liv prøvede at "putty vinduer", altså ligge glas i rammerne og så presse en form for filler/kit ned langs kanten, hvilket ikke lige er så let. Det lykkedes dog ret godt, så vi gik begge tilfredse på weekend med en stor, billig bøf!

Søndag eftermiddag fik vi at vide, at der mandag ville komme tre gæster fra New Zealand, så Sarah skulle gøre hestene klar til en lille polokamp på banen - mandag morgen blev det dog lavet om til at de første ville komme om aftenen, så hestene først skulle gøres klar tirsdag i stedet. Sarah fik derfor mandagen til at gå med at ride hestene. Det var første gang efter hendes styrt, men det gik over al forventning! Ryggen var lidt øm om aftenen, men det havde nu ikke noget med styrtet at gøre (halvanden uge uden at ride og musklerne var bare væk. Utroligt så hurtigt det går!). Simon blev sat i gang med havearbejde, da det jo skulle se godt ud inden gæsterne ville komme om aftenen. Meredith inviterede os ned at spise sammen med gæsterne, som vist nok var nogle polospillere fra New Zealand … Inden vi fik fri så Simon, at Meredith havde taget det fine tøj og makeup på, så vi måtte nok hellere lade være med at møde op i slippers og shorts. Og heldigvis for det da! Da vi kom derned blev vi mødt af 14 fremmede mennesker i det stiveste pus. Fem af dem var landsholdsspillere fra det new zealandske ungdomshold, mens resten var folk fra poloklubben i Scone. Vi kom ind og fik både øl og vin, mens aftensmaden bestod af en vaskeægte "aussie barbie" (en australsk barbeque) med store bøffer og pølser! Til dessert var der en kendt australsk kage, som primært bestod af piskede æggehvider med masser af sukker med fløde og frugt/bær på toppen. Lækkert. Godt trætte sagde vi farvel klokken 22, da vi troede, at vi skulle op på arbejde igen næste morgen. Chris fangede os i døren og spurgte, om vi ville med på en lille ekskursion den kommende morgen. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til!

Næste morgen fodrede vi hestene, og gjorde os ellers klar til at lege turister med kamera og solcreme! Chris tog os med ud til "The Burning Mountain", hvor vi efter en god gåtur opad, blev mødt af en stor øde stenmark, hvor der kom røg op fra. Det var åbenbart et 6000 år gammelt kulrør i jorden, som producerede røg og varme gennem stenene, da det blev ligeså stille blev brændt af. Chris fortalte desuden, at der kun findes tre af disse i verden, og denne lå kun 10 kilometer væk fra farmen. Efter en hurtig frokost pakkede vi fire af hestene i traileren og satte ellers afsted mod Scone poloklub, troede vi … Vi fortsatte 30 minutter ud af byen, hvor poloklubben har fem polobaner på en landsmands grund, da de ikke har plads nok i byen. Her blev vi sat i gang med at gøre hestene klar, dvs. halen bundet op og bandager, hovedtøj, fortøj og sadler på, så de kunne være klar til den store polokamp. Denne skulle stå mellem poloklubben i Scone mod det new zealandske ungdomslandshold, da de hvert år har en venskabskamp. Scone kaldes nemlig hestenes hovedstad i Australien, og er den anden største hesteforsamling i verden efter Kentucky i USA. Drengene fra New Zealand fik stillet heste til rådighed af polospillere fra Scone, så derfor brugte de nogle af Chris' heste. Det var første gang vi havde fornøjelsen af at opleve en polokamp, og det bliver i hvert fald ikke den sidste. Det er et helt vanvittigt, at de kan styre en bold fra ryggen af en hest, mens de styrer med én hånd i fuld galop! Sikke nogle billeder vi fik taget, og sikke en dag vi fik lov til at opleve.

Onsdag var vi tilbage på arbejdet igen, så Sarah fik motioneret de resterende heste og malet vinduerne til skuret en sidste gang med grunder. Chris og Simon tog til byen med de nymalede pæle, og begyndte ellers på at sætte hegnet i forhaven op. Inden da var Chris og Sarah taget ned til hestene, så Chris kunne ride den hest (rodeodyret) der smed Sarah af. Han var kun lige kommet op på den, da den valgte at lege rodeo og smed Chris af ligeså hurtigt som han kom op. Han er virkelig en super dejlig hest, men når han keder sig, ja, så finder han selv på noget sjov, og efter halvanden uge uden motion havde han altså noget krudt der skulle brændes af. Chris bandede noget, men mente dog at det var bedre, at det var ham det var gået ud over og ikke Sarah. Torsdag og fredag leadede hun vilddyret, som opførte sig eksemplarisk ved siden af Sarah på hest. Fredag eftermiddag tog Chris og Meredith igen til Sydney, og Chris spurgte, om vi ikke ville gøre indkørslen færdig (trimme træer og slå græsset) lørdag, efter vores "fridag" tirsdag. Klokken 19 blev vi færdige, så hvad der skulle have været en kort arbejdsdag endte med at blive lang, men hold kæft, hvor ser indkørslen godt ud nu! :-)