Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage hernde har stået ret stille. Vejret har, utrolig nok, ikke været særlig godt, og her går det pludselig op for én hvor få indendørs aktiviteter Oahu byder på!
Vi har brugt meget tid på at se diverse dokumentarer på Netflix. Det strækker sig fra 'My 600 lbs life' til 'On death row' og 'Strange addictions'. Ja, ren feel-good TV. Udover at være taknemlig for man ikke er sygeligt overvægtig, sidder i fængsel eller spiser glas, så har vi brugt tiden på lektier og fitness. Dog har det været rigtigt dejligt at se solen skinne idag fra en skyfri himmel - alt i mens man selv sidder i et klasselokale med polarklima. Vi sidder med langbukser, trøjer, jakke og tørklæder for ikke at dø af kulde - og ja, jer hjemme i DK: vi overdriver ikke! Da vi fik fri fra skole smed vi dog alt vintertøjet, hoppede i shorts og tog et smut forbi Yoghurtland. Vi har ikke været der i flere dage - sådan føles det i hvert fald! Vejret var skønt, og man kunne kun sende en misundelig tanke efter alle de strandgæster, der havde lagt og stegt hele dagen. Vi er begge ved at blive lidt små desperate efter noget farve. 3 uger så tæt på ækvator burde have sat væsentlig mere solbrændte spor!
Men.. Som overskriften nok afslører, så skal jeg (alene) ud på en lille hemmelig mission i morgen. Vil ikke sige så meget, men lade alle hænge lidt i spænding, og så lade bloggen og billederne i morgen aften tale for sig selv! Jeg glæder mig helt vildt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bliver det hele værd. Stay tuned guys!
- comments