Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist på tide med et nyt oplæg. Skrev faktisk et den anden dag via mobilen, men det blev aldrig gemt, og så glemte jeg det vist lidt igen. Vi har alt i alt haft en rigtg god uge!
Mandag var Flo, Benny, Julie og jeg på roadtrip. Vi tog til Makapuu Beach, som ligger 15-20 minutter uden for Waikiki. Vejret var ikke super godt, men vi hyggede os. Drengene surfede mens julie og jeg nød at slappe af. Da vi kom hjem tog vi ud og spiste italiensk fordi.. jamen - hvorfor ikk?
Tirsdag var en skole dag som så mange andre. Onsdag tog jeg, Flo og to nordmænd, Helene og Magnus op til Black Point, som er en semi privat strand lidt uden for Waikiki. Solen skinnede meget, og her lå vi på stranden og hyggede. Det er altid rart at komme lidt væk hjemmfra, og Hawaii er så meget mere end Waikiki - faktisk så er Hawaii alt andet end Waikiki, så det er rart at komme ud og se lidt forskelligt! Da vi kom hjem, tog Flo, Julie og jeg ud og spiste - igen igen. Living the wild life!
Torsdag var skoledag. Vores tirsdage og torsdage består virkelig ikke af andet end tidligt op, skole, hjem, slappe af. Vi har heldigvis mange fridage, så det er fint nok med et par fuldstændig inaktive dage. Vi brugte dog det meste af torsdag på at lade op til fredag. Vi havde hele ugen haft planlagt at fredag skulle være "The night". Den første fredag hver måned afholdes der noget der hedder Frist Friday. Det er et block party i China Town, hvor de lukker hele gaden af, og så står den ellers på Pub Crawl. Vi mødtes hos Flo og Benny fredag aften, sammen med tre andre danskere, Sarah, Sebastian og hans besøgende ven fra Danmark, Oliver. Her sad vi et par timer, og fik drukket okay mængder inden vi tog en taxa downtown. Det havde regnet hele fredag, så det tog lidt stemningen af det hele. Men på grund af vodka og rom så var stemningen høj! Det var et super fedt block party, og jeg er ret sikker på at vi tager afsted til næste Frist Friday!
Lørdag skulle vi have været ude at sejle med vores ven Alex. Desværre var vinden ikke som den skulle, så sejle var ikke længere en mulighed. Julie var desværre lidt dårlig, så hun blev hjemme i seng. Flo, Alex og jeg tog i steder ud og hikede noget der hedder Three Peaks. Det er et stort bjerg der ligger ude på øst kysten. Efter vores tur til Lulumahu Falls vidste jeg godt at hiking var lidt noget andet end jeg først havde forestillet mig. Dog sagde Alex det ikke var mudret og koldt, så jeg havde nok ikke lige forberedt mig på at det var EKSTREMT mudret, MEGA koldt og ØS regnvejr.. Som navnet lidt hentyder, så er der tre "peaks" på turen, vi nåede dog kun den første. Regnede stod ned, så bjerget blev mere eller mindre forvandlet til et vandfald i stedet. Udover det havde jeg døjet med migræne-lignende hovedpine hele dagen, og jo længere du kommer op over skyerne, jo mindre sjov bliver sådan en hovedpine altså. Det var en noget andet oplevelse at hike her, fordi det var langt mere fysisk krævende end vores første hike. Her måtte vi bogstaveligtalt stoppe og få pusten fordi det bare gik lige op. En bonus var dog at vi kom om ved nogle på turen, som havde spottet en kamelion. Det var ret sejt at se sådan en helt tæt på, prøvede endda at holde den. Men de stikkende øjne og klamme tæer gjorde mig ret hurtigt nervøs, så den blev afleveret fint tilbage til drengene, som var MEGET facineret af den her lille fyr. På turen ned fra bjerget faldt jeg et par gange, takket være øsregnvejr og ler jord, hvilket resulterede i jeg var tværet ind fra top til tå i mudder. Drengene så det som utrolig god undreholdning, så det var da godt nogle fik lidt sjov ud af det
Eftefølgende fik Flo og jeg en rundtur på en ægte amerikansk militærbase, hvilket var ret fedt! Alex arbejder i marinekorpset, så derfor kunne vi komme med ham ind, hvilket man ellers ikke må. Det var som en helt by for sig selv med butikker, lyskryds, huse og mange mennesker. Det er noget total anderledes end Danmark, så det var ret fedt. Vi fik også set de helikoptere han arbejder med til dagligt, og de var satme store. Måtte indrømme at jeg faktisk synes de var lidt uhyggelige! Aftenen brugte vi alle (Flo, Benny, Julie, Alex og jeg) på at spise pizza, frozen yoghurt, et par enkelte drinks og en gåtur på stranden.
Søndag tog vi alle 5 på stranden ude på vest kysten. Flo og Benny er surfere, så de leder altid efter et godt surfsted. Vi andre tog med bare for hyggens skyld. Vejret var med os, så vi fik alle en ret god tan. Efterfølgende tog vi til Diamond Head beach, som ligger lige uden for Waikiki. Her sad vi alle til solnedgang og så tog vi hjem. Man kan godt mærke man er godt brugt efter en weekend med så mange planer, men det har været det hele værd!
Idag har været knap så aktiv. Julie og jeg tog på stranden men efter små 30-40 minutter begyndte det at dryppe, og før man ved af det, har det regnet resten af dagen. Vi fik handlet lidt ind og jeg fik klaret min online midterm i Marketing. I morgen står den på skole igen, og så har Julie og jeg lidt planer fredag. Men intet at sikkert endnu, så det må I vente med at høre om!
- comments