Profile
Blog
Photos
Videos
Langt om længe...... +24 timer senere og nu sidder vi på Hawaii!
Det har været en enormt lang tur og man forstår virkelig hvad folk mener, når de siger de er ramt af jetlag!
Flyturen fra København til San Francisco gik ret smertefrit og det føltes ikke rigtig som en 11 timers tur. Dernæst ventede kaos ved check ind, eftersom alt jo er blevet top sikret i USA. Vi nåede dog igennem det der først syntes som en UENDELIG lang kø og nåede fint flyet fra San Fran til Honolulu. Vi lettede kl 17.28 deres tid og landede her på Hawaii kl 21. Vi fik desværre ikke den flotte udsigt med da solen var gået ned... Trætte i krop og sjæl traskede vi ind på Honolulu Airport hvor Pam, vores søde udlejer, stod klar med navneskilt og ægte, MEGET velduftende, blomsterkranse til os! Hun hentede os i lufthavnen og kørte os fra Honolulu til Waikiki som skal være vores hjem indtil sommer. Vi blev ramt af en slående varme, og man er ikke i tvivl om, at man er kommet noget tættere på ækvator!
Vores lejlighed er lige så central som forventet! Det er måske ikke nybyggeri vi har bosat os i, men her er hyggeligt og Pam har tænkt på alt! Der er vand i køleskabet, forskellige omformere til stikkontakten og vigtigst af alt: En føntørrer på badeværelset!
Var jo grædefærdig da en ekspedient i Elextra inde på Vesterbro fortalte mig jeg ikke kunne få en omformer til min føntørre da den kræver utrolig mange Watt.. Men mit liv (og hår) er reddet! Vi vil sove nu, det har været en laaaang dag og vækkeuret ringer i morgen kl 07.30 så vi kan komme i Wall Mart. Bliver det mere amerikansk? I think not!
Der bliver lagt lidt billeder op også
- comments