Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, idag har vi så været ude og hike. Det har været noget vi bege har ville siden vi kom herned, men vi har ikke rigtig vidst hvordan og hvorledes.
Som sagt, så faldt vi i snak med Greg i tirsdags på Moose, og der gik ikke længe før han, over Facebook, inviterede os ud at hike. Jeg må indrømme..... Da jeg tidligere tænkte hike, så gik det ud på folk der gik i lidt støvet jord op af et bjerg/bakke lignende op til højest mulige punkt, og her nød man så udsigten. Jeg kan så sige - det er ikke at hike! Vi havde skrevet til Greg igår, hvad vi lige skulle medbringe. Han skrev at en regnfrakke, vand, håndklæde osv. Vi pakker vand, vi pakker håndklæder, bikini, solcreme osv.... ALT vi ville have haft brug for var en regnfrakke (og skiftetøj- og sko)!
Vi mødes alle ude foran 7-Eleven kl 12, og vi ender faktisk med at være en ret stor flok. Det er ikke alle der kender hinanden, hvilket egentlig var rart nok, så virkede Julie og jeg ikke som nogle der havde mast sig på en allerede planlagt tur. Det lå ikke lagt fra byen, 20 minutters kørsel sikkert. Da vi forlod Waikiki skinnede solen, og vi nåede lidt at ærge os over at vi ikke havde taget shorts på, i stedet for træningstøj. Da vi kommer op i bjergene, er vi ret glade for den beslutning! Heroppe var der IKKE særlig varmt, og det regnede. Faktisk hele tiden. Det startede dog ud som ganske harmløst støvregn. Nå, her tror jeg stadig at det er en form for "vi går op af et bjerg" kinda-walk jeg har rodet mig ud i. LANGT FRA. Før vi ved af det står vi i ankeldybt mudder. Vi bliver angrebet af kæmpe bambusrør og blade og havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg tro, at jeg stod midt i Amazona. Men hvor var det flot. De store grønne, frodige områder bliver ved med at impornere mig. Og hvor var den hike alt andet end forventet. Super grænseoverskridende men helt vildt fedt. Der gik lidt militær i det, for vi skulle igennem mudderhuller, vade kryds over åer, kravle over og under væltede træer, hoppe fra én sten til en anden osv. Man blev virkelig sat på prøve, og man skulle lige holde øjnene på hvor man gik, for ellers var der altså rigtig langt ned. Vi nåede frem til Lulumahu Falls, som er et stort vandfald. Her var helt vildt flot, og vi fik taget nogle gode billeder. På det tidspunkt er vi total mudrede og helt vild våde. Det regner åbenbart meget inde i Hawaiis jungle. Turen tilbage til parkeringspladsen gik ret smertefrit, men vi var ikke færdige. Vi vandrede ned af vejen og ind i en masse træer og buske igen. Endnu engang igennem små men voldsomme vandfald, igennem mudder og op at kravle. Her så vi et andet vandfald, som jeg desværre aldrig fik navnet på. Videre gik turen ind i junglen til Kaniakapupu Ruins. Det plejde at være et sommerhus til den kongelige familie. Her var super flot, men inden man nåede at tælle til ti så stod det bare ned med regn i lårfede stråler. Men sådan er livet åbenbart som aktiv hiker, så vi fortsatte! På det her tidspunkt er vi begge USTYRLIG våde, mudrede, trætte og tænker "Vi behøver ikke se mere". Alt dette er også fordi man når at blive ret kold, fordi der oppe i bjergene ikke er den bagende varme, som nede på stranden i Waikiki. Dog fortsatte vi, soldater som vi jo er! Sidste stop var Jackass Ginger Pools. Samme fremgangsmåde som før; masser af vand, mudder og kravlen. På det her tidspunkt strømmer regnen ned af ansigtet på sig, og man føler sig faktisk ret militær agtig med regn og mudder i ansiget og på hele kroppen - eller også har vi bare aldrig hiket før..... Efter sidste stop vågede vi os ud af junglen og så ventede en "lille" gåtur op til bilerne, som lå ret højt oppe af vejen. Da vi nåede til parkeringspladsen igen kunne man godt mærke at kroppen var lidt træt. Vi kørte med to tyske drenge hjem, som viste sig at bo næsten lige på den anden side af vejen. Så endnu flere nye venner! :-)
Det første vi gjorde da vi kom hjem, var hver især at tage en godt varmt bad. Vi havde mudder cirka over alt, og det er ikke så nemt at få af, som nogen vil tro! Her til aften har vi bare slappet af i lejligheden, det var vist tiltrængt.
Super, super fed dag. Ja man nåede at tænke et par gange "Ej det kan jeg ikke", eller "Ej nu vil jeg gerne hjem". Men nu er jeg glad for man pressede sig selv lidt ud af sin comfortzone, for har trods alt fået nye venner, set flot natur og gjort noget jeg aldrig har prøvet før! Hiking er kommet for at blive
- comments