Profile
Blog
Photos
Videos
Så er torsdag ved at være slut, og for vores vedkommende betyder det: weekend!
Ugen er gået stille og roligt med skole og strand. Vejret er lækkert de her dage, så min evigt små forbrændte pande er vendt tilbage!
Som jeg skrev den anden dag, så havde Julie og jeg lidt halve planer, som jeg ville dele med jer, hvis de blev til noget - og det gjorde de!
I morgen kl 09.10 bliver vi hentet her i Waikiki og kørt ud på vestkysten, hvor vi får lov til at svømme med vilde delfiner! Det er, for mig, både sygt spændende men også vanvittig skræmmende. Jeg har det alt andet end godt med dybt vand, men vores danske venner havde været afsted og de kunne forsikre mig om det ikke var galt! En af pigerne er nemlig lige så bange for dybt vand som jeg, men hun sagde at vandet var krystal klart, at man kunne se bunden og at folk var meget professionelle - og så er man selvfølgelig pakket ind i snorkel, svømmefødder, "redningsvest" osv..
Jeg er meget begejstret over at delfinerne er vilde, da jeg hellere vil opleve deres naturlige væsen, i stedet for en der har været fanget i en lille tank hele livet. Yderligere skulle man også få lov til at svømme med skildpadder og se pukkelhvaler helt tæt på.
Så vi glæder os meget!
På lørdag skal vi til Crawl2cure, som er et kæmpe pub crawl i Honolulu. Det afholdes lidt som Full Moon party, til de som ved hvad det er. Det består hovedsageligt af alkohol, neon farver, selvlysende tøj og accessoriese og fest! Vi skal en stor flok afsted, så tror vi får det super sjovt. Det er helt udsolgt, så der skulle gerne komme ret mange.
Så weekenden hernede står på en masse sjov og ballade, som jeg personligt ser helt vildt frem til!
- comments