Profile
Blog
Photos
Videos
Anden dagen er ved at være slut, og jeg er for alvor ramt af jetlag. Vi vågnede begge kl 05.30 i morges og følte os udhvilede (jetlag). Vi skulle mødes med Pam kl 9 for at køre i Walmart, men eftersom vi vågnede før en vis herre fik sko på, gik vi en lille morgentur ned igennem byen for at studere det hele lidt. Vejret var dejligt varmt, og hvor er ord overflødige når man skal beskrive følelsen af sol og sommer igen!
Walmart var som forventet. Stort, tæt pakket og fyldt med alverdens type mennesker. Vi kunne hurtigt blive enige om, at danskere fremstår utrolig normale i forhold til hvad man kunne finde her. Hovedformålet med turen dertil var mad og solcreme. Sidst nævnte fandt vi hurtigt, og jeg er nu den lykkelige ejer af Tropical Dark Tanning Oil - ja, jeg forventer at komme hjem sortere end sort.
Maden var et lidt større problem.. Man hører myterne og tænker: Er det virkelig så slemt med fed mad?
Og svaret er: JA DET ER!
Alt findes i flere forskellige udgaver, alt fås i Supersize, og næsten alt kan presses ned i konservesdåser. Det endte med at indkøbslisten lød på proteinpulver, hytteost, græsk yoghurt, æg, vand og nødder. Jeg havde forventet hakket oksekød og kyllingefileter var noget alle butikker havde, selv i USA men det var fuldstændig umuligt at opdrive. Frugt og ISÆR grønt var også en by i Rusland... Vi må på udkig efter noget en af dagene, ellers bliver vores køleskab noget af en sørgelig affære de næste 4 måneder!
Efter Walmart stod dagen på lidt praktisk, såsom få et mobilabonnement så omverden kan få fat på én, samt få Wi-Fi til at virke. Vi besluttede herefter, at tage en lille powernap, og efterfølgende gå ned til stranden, kigge lidt rundt og så finde en restaurant at spise på til aften......... 5-6 timer senere vågner jeg, snot forvirret og helt udkørt (Jetlag igen). Vi besluttede derfor bare at gå ud og finde noget hurtigt mad og slæbe det med hjem. Det skete heller ikke så hurtigt som forventet! Vi så mange ting inde i midtbyen. Sang, dans og trylleri - men intet pizzaria.
Efter trasken både i syd og nord endte vi på Subway, som ligger et stenkast fra lejligheden. Maden var ikke fantastisk og hverken Julie eller jeg er gået mæt og tilfreds i seng. Og ja, i seng.. Ligger endnu engang i sengen, kun 3 timer efter jeg vågnede af min såkaldte powernap (I den grad jetlag)! Mine øjne er tunge og min krop har givet op. Alt energi er gået andetsteds hen, og jeg ser ingen anden mulighed end at sove. I morgen står den på en løbetur langs vandet, og så må jeg vist hellere få gang i det tanning oil!
Godnat søde mennesker, nu kan jeg simpelthen ikke holde mig vågen længere (kl er nu 22.10 og jeg er officielt gammel).
- comments