Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom billederne endelig! Har ikke ville lave et oplæg om vores delfin tur uden billeder, da det hele lidt skal opleves sammen.
Fredag stod vi tidligt op, solen skinnede og humøret var højt. Vi blev hentet lidt over 9 om morgenen, og så kørte vi ellers mod vestkysten. Da vi kom derud, skulle vi lige have overstået nogle praktiske ting, og så var vi ellers klar!
Ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig, men båden var "lille", gul og ikke særlig Rikke-er-bange-for-vand-venlig. Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af at det ikke var så slemt, og at det faktisk var en ret solid lille ræser! Da vi kun havde været på vandet i omkring 30 sekunder var vi omringet af delfiner. Der var så mange, og de var helt vildt sociale og nysgerrige. Det var spinner-deliner; de søde delfiner, om man vil. De sprang op i luften og lavede det ene trick efter det andet, dog kunne vores guide fortælle at tricksene var ikke for os, men fordi der bad sig små fisk fast på delfinerne, og når de så sprang op i luften og ramte vandet med et slag slap fiskene. Men sjovt så det ud! Lidt væk fra delfinerne holdte vi lige en lille "prøve". Alle skulle i vandet og lige sikre at alt udstyr var som det skulle. Jeg var selvfølgelig den sidste. At hoppe ud fra en fly i næsten 4 kms højde, hvor man kan se jorden runde, generede mig ikke overhovedet. Men at hoppe i vandet fra en båd, det krævede godt nok sin indre mand. Sad lige og måtte overtale mig selv, og til sidst var det bare "I med dig Rikke, nu gør du det bare" - og nej... Det var ikke slemt. Jeg døde ikke! Her pjaskede vi rundt et par minutter, så man lige blev kendt med sin snorkel osv. Op i båden igen, og ud og finde delfinerne. Vi fandt dem hurtigt, og så var det ellers bare i vandet. Vi skulle svømme i grupper, så delfinerne opfattede os som flokdyr og ikke rovdyr. Ikke for meget pjasken eller hurtige bevægelser. Der gik ikke længe før man pludselig kunne se rigtig mange delfiner. Det var en helt fantasisk oplevelse. De virkede total ligeglade med en, hvilket var fedt, så man kunne se deres naturlige væsen. Vi sejlede lidt længere ud og så i vandet igen, da der var nogle der ikke så delfinerne første gang. Mens vi snorkler rundt ude midt på vandet og kigger på delfiner siger vores guide pludselig: "Okay.. Dont freak out, but there is a shark below you". Det sekund man hører dét, der slår hjertet godt nok lige et ekstra slag. Èn ting er at jeg er usansynlig bange og fyldt med respekt for havet, men at høre man er i selskab med en haj.... Det tror jeg INGEN vil synes om! Heldigvis sagde de den var ret lille, men synes nu stadig den var stor nok! Stak man hovedet under vand kunne man høre hvalerne synge. Det var en helt speciel oplevelse, som jeg ved min søde mor ville have elsket at høre. Da vi kom op i båden igen, satte de en form for mikrofon ned i vandet, og så kunne vi høre sangen på højtalere. Det var ret fedt!
Vi sejlede et godt stykke ud på havet, for at opleve de andre slags delfiner, bottlenose delfiner (Ja, jeg ved ikke hvad de hedder på dansk). Det var de mere menneskelige delfiner, dem der kan finde på at voldtage hinanden "bare for sjov". Dem svømmede vi, sjovt nok, ikke med, men de var også ude på så dybt vand at ingen havde lyst til at hoppe i. Udover det, så var de ikke så nysgerrige som Spinner delfinerne, så de forsvandt ret hurtigt ned i dybet, da de opdagede vi var der. Mens vi sejlede rundt der ude på vandet fik vi også set nogle hvaler. Dog ret langt væk! Guiderne kunne fortælle det var mødre med deres unger. Vi fik dog set deres store haler ramme vandet!
Vi sejlede herefter 20 minutter ind mod kysten til vi ramte the rief. Her kunne vi pjaske lidt rundt for os selv, og forhåbentlig opleve lidt forskellige dyreliv. De sagde at der ofte var skildpadder, men dem så vi desværre ingen da, hvilket vi synes var lidt træls. Men her svømmede vi rundt, og så på forskellige fisk. Det var ret flot. Da vi satte os op i båden igen, skulle vi vende snuden tilbage til havnen. Mens vi alle sad der og kiggede, sprang der pludselig en kæmpe hval op af vandet ikke andet end måske 15-20 meter fra os. Det havde ingen set komme, og hold nu kæft.. Sikke et usansynligt kæmpe stort dyr! Alle sad bare bagefter lidt i chok mens det eneste man egentlig kunne sige var: "f***, s***.. f*** hvor sygt"
Turen hjem var lidt regnfuld, men vi hyggede os. Da vi nåede land igen var der sandwich klar til os, som var en del af prisen. Det er jo altid godt!
Turen hjem var våd og kold, men vi var glade og trætte da vi ramte Kaiulani igen. Helt sikkert en af de bedste dage hernede! Kæmpe oplevelse!
- comments