Profile
Blog
Photos
Videos
SÅ ER JEG BLEVET OPEN WATER DIVER!
Har brugt 3 af mine fridage den sidste måneds tid på kurset, som jeg så - overraskende nok- bestod idag :) Det har været helt fantastisk, og jeg tvivler på at det er sidste gang jeg skal dykke! Idag da vi dykkede i en kæmpe flok af minibaracudaer tænkte jeg at på den ene side fattede jeg ikke at jeg ville være der, og på den anden side fattede jeg ikke hvad det lige er jeg har været bange for! Og for lige at gøre dagen endnu mere perfekt, så vi to delfiner som hoppede rundt om vores båd. Så det har alt i alt været endnu en fantastisk fridag i paradis der blev afsluttet med en lækker oliemassage og nu kan jeg så se frem til dagens sidste (men ikke mindste) højdepunkt - en skypedate med min kære søster! Gud hvor jeg dog savner hende og resten af jer venner og familie derhjemme!
Men nu er der heller ikke længe til der er glædeligt gensyn! Det begynder efterhånden at dufte rigtig godt af ferie her hos mig, da jeg lige snupper 14 dage her fra mandag af. Så den skal stå på "Tropiske Perler" (vores fantastiske todags krysningstur i ren luksus), 5 dage på Phi Phi og et par dage på ø'en Koh Lanta! Og toppen af det hele er at det bliver i selvskab med mine dejlige veninder Lærke og Sarah som kommer og indtager min simple bolig allerede på lørdag! Det skal blive så lækkert med lidt ren afslapning og frihed :)
Ellers tror jeg ikke jeg har det store at berette. Dagene flyver afsted, vi får fejret en masse fødselsdage og går generelt bare og nyder mit arbejde hernede for tiden, for jeg kommer virkelig til at savne det! I sidste uge vr vi på Hard Rock Café som bestemt var en festlig aften. Men der var sgu ikke noget der hed thai priser der, så en middag løb lige op i hva jeg normalt giver for 10 middage hernede!! Men ja, man lever jo kun én gang (hvis man da ikke skal tro på Thailænderne) - og her lever vi GODT! :)
- comments
mor Stort tillykke til dig, sødeste. Flot klaret. Nu er der jo næsten ikke noget tilbage i verden at være bange for. Knus fra mor