Profile
Blog
Photos
Videos
Humøret er steget gevaldigt de sidste 18 timers tid, så læn dig trygt tilbage denne gang :)
Kunne for det første konstatere i morges, at jeg bor tilstrækkeligt meget på grænsen mellem Kata/Karon til at powercuttet ikke inkluderet mig eller min kære aircondition! Derudover kan jeg mærke en forbedring i halsen, så det giver mig lidt håb om at medicinen nu er begyndt at virke lidt, og måske også kan fikse resten. Kan om ikke andet synke bedre i dag :) Så det blev ligefrem til lidt morgengrød, en forkælelsestur til stranden og traditionen tro også en skøn oliemassage! Frygter stadig mandag, men efter at have sovet lidt på det er jeg trods alt kommet dertil, hvor jeg vil vente med at græde over det til mandag, og bare håbe det bliver nogenlunde fint til nytårsaften fredag :)
I går fik jeg vidst heller ikke nævnt så mange andre positive ting som julen ellers har indeholdt. To af de helt store plusser var jo at jeg fik skypet lidt med min kære familie juleaften, og min søde mor igen på hendes fødselsdag d.26. Det var rigtig dejligt, selvom det var lidt hårdt at høre hvor fantastisk julebordet havde været i Starup - jeg glæder mig allerede til næste år! Derudover havde vi en hyggelig julemiddag med teamet juleaften, hvor alle var super fine i deres nye kjoler og suits! Jeg fik desværre ikke hentet mine inden dagen, men hopper i en af dem på fredag i hvert fald :)
Skal selvfølgelig arbejde både fredag og lørdag, men har heldigvis kun "almindelig" service, så jeg glæder mig bare over at jeg ikke trak jumboen og lufthavn kl.2.30 om natten :) Så ud skal jeg i hvert fald! Vi skal spise middag sammen oppe på en hyggelig reggaebar der ligger på toppen af et lille bjerg, med super udsigt over Kata og havet. Så det skal helt sikkert nok blive en flot fyrværkeri himmel vi kan se derfra! Senere står den (selvfølgelig) på Bangla Road, som nok skal gå hen og blive ganske vildt! Normalt er gaden jo altid lukket ned hver aften/nat fordi der er så mange mennesker i byen, så er lidt spændt på at se hvad den kan præstere nytårsaften :)
Nu tror jeg den skal stå på lidt filmhygge inden de andre får fri og vi skal ud og spise lidt (suppe er vel også en slags spise)!
Positive tanker fra Thailand idag, see ya! :)
- comments