Profile
Blog
Photos
Videos
ONLINE!! :)
Internettet hernede kan man ikke helt regne med, især når det regner hvilket det desværre gør! Meeen... har alligevel haft en super start, og skrev også et lille blog indlæg om dagen igår, jeg bare ikke kunne oploade.. Så nedenfor er de sidste to dage:
Søndag d. 31.oktober 2010
Da jeg er vågen på ca 35. time i streg garanterer jeg ikke for fejl i dette lille indlæg!
Der er sket en del de sidste 35 timer må jeg sige... Mit fly startede med at være blevet rykket 2½ time frem. Da jeg kom ombord var jeg så heldig at min sidemakker var en midaldrende herre der var forhenværende maskinmester og alt-muligt-mand... Han var mildest talt meget snakkelysten, og allerede inden take-off havde han sat mig grundigt ind i et vandings-system de prøver at indføre i Afrika, til at vande deres rismarker - med specifikationer til hver enkelt pumpe der indgik i det! - Det var en lang tur.
Jeg kom dog godt frem kl. lidt over syv (lokal tid) omend ret træt. Min "personal trainer" svenske Anna tog imod mig i lufthavnen og fulgte mig ind til vores hovedkontor i Kata. Jeg er rigtig glad for at det er hende der skal være min nærmeste her i starten, hun virker helt super!
På kontoret mødte jeg min manager Sara som gav mig en rundvisning og en kort introduktion. Bagefter blev jeg indkvarteret i mit nye hjem, som er på et hotel/guesthouse kaldet s.p. Inn. Her er rigtig fint, og de fleste guider bor her så det er fedt :)
Desuden ligger det lige ved siden af en af de restauranter (Two Chefs) hvor vi spiser gratis(!) så det skal nok blive farligt. Anna tog mig med på Two Chefs hvor vi spiste frokost med nogle af de andre, som også virkede rigtig søde. Bagefter fik jeg lidt alenetid til at pakke ud og købe lidt ind og begynde at læse på den KÆMPE bunke materiale der lå klar i min bakke... kl.17.00 blev jeg hentet af to af de andre guider Camilla og Sandra. De tog mig med til Weekend market som er det helt store lokale market i Phuket Town.
HOLD NU KÆFT HER ER BILLIGT. For hvad der svarer til ca. 150 kr. fik jeg både købt tallerkner, kjole, sko, make up, hårbånd og lidt lys til værelset! Av - er allerede begyndt at overveje hvor uendeligt meget jeg sikkert får med mig hjem!
Nu er jeg så lige kommet hjem og på vej i seng. Skulle egentligt til Halloween fest med de andre, men er pt. totalt jetlaget så magter det simpelthen ikke. Vi har også program de fleste andre aftener så det går nok - desuden skal jeg lige nå at læse lidt til morgendagens udflugt til Phang Nga som jeg bliver hentet til kl.7.20 i morgen tidlig!
Mit førstehåndsindtryk er rigtig godt, selvom det desværre har regnet i dag og de lover storm de næste 2 dage(!) Desuden virker det lige nu lidt uoverskueligt med alt det der skal læres, og så skal det også lige siges at både Anna, Sara, Sandra, Camilla og de fleste andre er svenske så alt intro har været på svensk - der går nok liiiiiige lidt inden jeg er helt med. Men der er heldigvis god forståelse for at jeg er ret grøn, selvom jeg er den eneste helt nye guide i teamet. Glæder mig til at Moa som jeg mødte på Blue Academy kommer og joiner i løbet af ugen :)
Men er som sagt ved godt mod, og nu nærmest sovende. Godnat!
D. 1. november 2010
Faldt hurtigt i søvn i går men vågnede så allerede kl. 2.00 og havde lidt svært ved at sove resten af natten - så det har været endnu en dag med jetlag - men en god en af slagsen!
I dag har jeg studeret vores tur "Phang Nga" som er en af de få ture vi selv guider. Turen går først op til en gummitræs-plantage hvor man ser hvordan de på meget primitiv måde fremstiller gummi. Derefter videre ud til kysten hvor vi sejler med "Longtail Boat" (en lang båd med et slag aflangt piskeris bagerst som motor) ud til "The James Bond Island". Som de skarpe måske har gættet, er det en ø hvor en af James Bond Filmene er delvist optaget. Filmen tror jeg hedder "Manden med den gyldne pistol" (er dog ikke helt sikkert, da der kun var svenske gæster på turen, så alt var igen på svensk..)
Videre derfra sejlede vi til den muslimske pæle-ø. De fleste her er jo budister, men ca 4 % muslimer, og disse har så etableret en lille by på pæle. Meget charmerende - og de bød på en rigtig lækker lokal frokost, så dem kan vi godt lide :)
Da vi var sejlet tilbage til fastland igen to vi til en attraktion kaldet grotte templet. Templet bliver "vogtet" af aber (munkene tror det beskytter det mod onde ånder...) så det var lidt af en prøvelse at komme derind :) Det gik dog fint, og her fik jeg så min første velsignelse af en munk! Som symbol derpå bærer jeg nu et (grimt) garn-armbånd, men det bringer uheld hvis man selv tager det af, det skal helst selv falde af åbentbart. Så je krydser lidt fingre for at jeg sidder fast i noget snarest muligt!
Sidste stop på denne ti-timers tur var Kashewnød fabrikken på Phuket, hvor jeg smagte ca. 20 forskellige variationer af kashewnødder (nice!) og et glas Kashew Juice (not so nice).
Turen var rigtig god, så jeg glæder mig til jeg selv skal guide den. Når vejret engang (forhåbentligt) klarer op, tror jeg at den bliver endnu smukkere!
Jetlaget slog godt ind hen på eftermiddagen, men vi var først hjemme kl. 18.00 og skulle spise der, da vi skulle til "Week-meeting" kl. 20.00, som vi så lige er blevet færdige med. Så når jeg kan slippe computeren og min online-frihed igen, tror jeg at den går hjem på hovedet i seng.
Har været sammen med Camilla, Alexandra og Sandra idag - alle super søde (og svenske) så det er dejligt at begynde at kende nogle lidt - Alexandra skal også studere de fleste andre udflugter med mig :)
Nok om nok, jeg vil slutte... I morgen venter en ny udflugt rundt omkring på Phuket og Onsdag tur til Bounty Island. Her skal vi åbenbart snorkle!! Har ikke lige følt det rette øjeblik til at fortælle om min fiskefobi og at jeg ikke har været i havet i flere år, så det skal nok blive spændende.... Om ikke andet udfordrende!
Skal forsøge at uploade lidt billeder i løbet af ugen - det kniber lidt at få tiden og nettet til at samarbejde :)
Over and out!
- comments
mor Hej Nanna. Hvor dejligt at høre at du har det godt, og at du oplever en masse spændende ting. Det er spændende at læse dine meget intersante beretninger. Gid det var mig der oplecede alt det. Håber du lige nu sovrrigtig goodt. Knud fra mor
Anne-Mette Bjerre En fornøjelse at læse med :-) Er glad for at høre, at de behandler dig godt, og at du virker glad for stedet. Min far og My er taget til Phuket, fordi det regnede for meget på phi phi, men det lyder da til at vejret er det samme! Måske støder I på hinanden?! Jeg savner dig rigtig meget, og kan ikke lige overskue at du først er hjemme til april, så jeg vil kraftigt overveje at spare op til et visit :-) Nyd hver eneste dag, og send solskin (når det kommer) til Danmark. kys, knus, kram og tanker fra bette AM