Profile
Blog
Photos
Videos
Så har hun sgu (med lidt hjælp fra nabo hotellet) skaffet internet til værelset. Så er La casa complete :)
Har haft et par gode dage hvor jeg primært har studeret vores to ekskursioner "Fantasea" og "Jungle Trekking".
Efter en halv fridag i går som blandt andet stod på en (mindre vellykket) mani-pedi med Moa fra morgenstunden, blev vi hentet kl. 16.30 på kontoret. Her gik turen så mod den anden ekskursion som jeg kommer til at guide - nemlig turen: "Fantasea". Det er en mindre tur (ca 6 timer) som går til et lokalt show med dertilhørende forlystelsespark. Parken var enormt fint dekoreret! Meget kan man sige om thaiernes stil, men ofte er det virkeligt gennemført! Vi startede med en helt uovertruffen kæmpe buffet (der var til ca. 4.000 gæster). Efter at have ådt os alt for mætte var det tid til at besøge dyregrotten der bl.a. bød på hvide tigre og kæmpeslanger. Derefter en tur i spillehallen, hvor den ikke fik for lidt på diverse skydebaner og fiskepools! Desværre døde kameraet her! Kl. 21.00 startede det store show som var helt fantastisk - jeg var ca. lige så imponeret af disse kulisser som i Lion King i London - og det siger ikke så lidt! Det var utroligt som de kunne få både tigre, elfanter ja selv høns og fugle til et gå, danse og flyve præcis som de vil. Showet bød også på fantastisk luft akrobatik - og det var svært at få det hele med, fordi der hele tiden skete noget alle steder i salen!
Da vi kom hjem ved tolv-tiden var vi godt brugte og dagen idag startede ca kl.6.00 så lidt trætte har vi været... Vi kørte i mini(køresyge)bus op lidt nord for Phuket til en provins kaldet Khao Sak. Her var en meget fin nationalpark, og vi startede så med en ridetur på elefant, som tog os med en times tid ind i regnskoven. Vores mahut (mener jeg man kalder elefantføren) var rigtig sød, og god til at vise os ting vi ikke selv lagde mærke til. Såsom en edderkop (ca. 12 cm. fra ben til ben!) og citusblade vi kunne tygge lidt på... Elefanterne var et fascinerede dyr, og har et meget roligt sind! At gå langsomt og spise hele tiden er nu det de gør bedst! Intet føde går til spilde - selv ikke når elefanten foran ligger en kæmpe lort - nej nej... den bliver da bare spist af ham bagved! (Mindre fedt at se, da vores elefant startede med at give mig et lille kys med snablen, som den så samlede lort op med bagefter!). Star Tour gør heldigvis meget ud af kun at have ture, hvor der er kontrol med, og sikkerhed for, at dyrene bliver behandlet ordentligt. Der er desværre en del dyremishandling i Thailand som ofte bliver brugt til turisme.. Men her skulle alt være godt, og elefanterne virkede vældigt tilfredse!
Efter en fin thai buffet tilbage på farmen (alle mahutterne boede i en lille bitte landsby sammen med alle deres elefanter), tog vi videre til en tur i gummikano langs floden. En rigtig naturskøn tur, selvom det var lidt diset, pga. alt den regn der har været med kombinationen af den varme der nu størmmer ind over os. Dog stadig rigtig flot. Vores sejler viste os slanger og mente at han nok også skulle vise os krokodillerne! (Moa og jeg sendte hinanden et lille skeptisk blik) men det viste sig nu heller ikke at være sandt. Thai-humor!
Efter en lang køretur tilbage, dog med et lille kaffestop hvor de havde de sødeste hundehvalpe, var vi hjemme igen ved 6-7 tiden! Nu ligger jeg så og nyder at jeg har fået fikset internettet og tænker den snart skal stå på sovning! Dagen imorgen starter igen lidt over 6, da vi skal på turen "Sea Cave Cannoe" hvor man sejler rundt i grotter og laguner. Den skulle være rigtig flot, så jeg glæder mig meget!
I det hele taget ser næste uges program også rigtig fedt ud, og byder bl.a. på Safari, Kick off del 1(Opstarts fest dag for alle os guider), Bounty Island (dermed snorkling!!!) og så skal jeg studere lidt lufthavn, for næste søndag bliver min første dag i uniformen, hvor jeg skal stå for min første transfer! :)
Good times! - and goodnight :)
- comments