Profile
Blog
Photos
Videos
I går havde jeg så min første tjans som Bamse! Det er meget sjovt at fornemme hvor begejstrede alle børnene bliver, men det skal liiiige siges at der er ca. 40 grader inde i bamse! Derudover kan du intet se ud over dine fødder, og der lugter ikke super lækkert i det hoved længere... Men men, bamseklubben fik taget foto og jeg blev den oplevelse rigere.
Efter en hård arbejdesdag i går var vi en del der tog ud til en vild aften på Bangla Road! Så var godt træt i morges men kunne heldigvis se frem til en LUKSUS dag, hvor Kiki og jeg skulle "Studere" Sukko Spa. Det er et luksus spa resort vi anbefaler - og nu ved jeg hvorfor! Man blev behandlet som royale, og vi fik den bedste omgang massage jeg nogensinde har oplevet. Først en halv time med dampbad og jacuzzi. Så en times full body massage med jeg ved ikke hvor mange olier (Vi havde inden valgt vores egen duft, som de blandede med det..) Herefter en halv times fodmassage, efterfulgt af en times ansigstmassage og ansigtsmasker! Prikken over i'et var selvfølgelig at denne dag var gratis :)
Alle muskler fra øreflip til lilletå fik en tur, og efter 3 timers behandling, var jeg alvorligt i tvivl om hvorvidt jeg nogensinde ville kunne rejse mig igen, eller om det var nu jeg var kommet til Nirvana! HEAVEN!
Dynen kalder, skal op halv 6 i morgen og på en længere tur op til Similand Island!
Håber ikke i knokler alt for meget med sneskovling derhjemme ;)
- comments