Profile
Blog
Photos
Videos
Er lige kommet hjem fra en hyggelig middag med teamet hvor vi har fejret dagens fødselsdagsbarn: min kære kollega Frida! Så blev det altså endnu en aften med desert. Jeg begyndte jo mit "sunde liv" i søndags, og har fået gang i løbetræningen igen (har holdt en laaang pause undskyldt af tandpine, forstuvet fod og alt andet der kunne bruges som undskyldning!), men s*** hvor skal man altså have meget viljestyrke til at sige nej til desert, fruitshakes og alt det andet gode når vi ofte kan få det gratis. Planen om at tabe de overflødige "london-kilo" må måske vente lidt endnu ;)
Derudover undskylder man sig jo ofte med at man har "fortjent" det når man har arbejdet i 12 timer i streg... Hvilket vi stadig gør af og til selvom det nu er blevet lidt bedre igen, og vi af og til har fået vores skønne siesta tilbage! Men det er som om at uheldene heller ikke helt vil give slip! Som fx. i søndags hvor vores fly der var lettet ti min. for sent fra kbh. melder kl. 4.17 at de lander nu i stedet for kl. 5.10! Dette giver en del kaos og dødskørsel når vi på daværende tidspunkt stadig var på vej til lufthavnen med de kunder der skulle depature! Pænt meget stress på arrival medførte dette!!
Og dagen efter blev jeg "akut" kaldet til lufthavnen fordi hele indtjeknings-systemet i phuket airport var gået ned og ALT foregik manuelt. Så jeg måtte ud og så skal jeg ellers love for at jeg fik skrevet bordingcards og baggagemærker i heftige mængder! ca. 1000 gæster bare fra Star Tour fik vi tjekket ind manuelt. Så lærer man virkelig at sætte pris på det arbejde en pc gør for en til dagligt!
Derudover er ugen gået med en hyggelig teamaften i bowlingscentret, hvor jeg fik vist mine elendige bowlings skills frem i (disko)lyset. Trøstede mig meget med at jeg dog kun blev ANDENsidst! Og et par enkelte heldige strikes kunne da også opmuntre mig vældigt :) I går nød jeg min fridag med nogle af mine andre kolleger på Nai Harn Beach, som er en fantastisk strand på det sydlige phuket. Og sluttede selvfølgelig fridagen af med en, traditionen tro, skøn oliemassage! Livet er nu ganske godt hernede :)
Jeg har været elendig til at huske mit kamera det sidste lange stykke tid, men skal forsøge at have det lidt mere med så jeg kan opdatere igen!
Håber i alle har det godt derhjemme, i er SAVNET!
- comments