Profile
Blog
Photos
Videos
Heysan Heysan!
Der er sket en del store ting for mig de sidste par dage, som har været rigtig gode :)
Fredag var jeg på tur til Bounty Island. En smuk ø med det hvideste sand og meget smukt vand. Vejret var desværre ikke særligt godt, men det var rigtig flot alligevel og jeg tager helt sikkert derud igen en dag hvor vejret er godt. Snorkling er jo noget jeg har frygtet en del, men jeg har også lovet mig selv at jeg skulle prøve hvis jeg kom til Thailand (og har desværre delt de planer med så mange efterhånden, at jeg bliver nødt til at fuldføre..) Så det var så dagen jeg kom ud og snorkle!! Instruktørerne sagde at det var et godt sted for familier og begyndere, så her var min chance :) Godt nok kun ca 5 min (man skal jo starte et sted) men det var faktisk en rigtig god oplevelse selvom jeg ikke var helt tryg ved situationen. Vi snorklede langs et rev i siden af bugten og der var en del fine koralfisk (JA FISK) og vandet var superklart. Skal helt sikkert prøve igen, måske lidt længere tid næste gang :)
Ud på eftermiddagen fik vi en lækker thai frokost på en restaurent bygget på pæle over vandet. Man giv på en smal "klippe-sti" langs vandet for at komme derud og rundt omkring på klipperne kravlede fritgående KÆMPE veraner! Vil tro de var ca. 1,5 m. lange og vejede omkring 20 kg. de var vildt store, men heldigvis mega langsomme :) Godt mætte gik vi lidt rundt på øen på egen hånd. Da det regnede lidt synes Moa og jeg en Oliemassage igen var på sin plads, så det fik vi i en fin bambushytte lige på stranden - nice!
Fredag aften havde vi igen firmamiddag med et af de hoteller vi har, så her var der igen en lækker buffet (Det bliver sgu nok svært at holde målet med at tabe de sidste kilo fra London!) En af de svenske piger havde fødselsdag så der blev spillet og sunget for hende og serveret fødselsdagskage i bedste thai-stil. Jeg kunne desværre ikke tage med de andre ud bagefter da jeg skulle tidligt op lørdag morgen!
Lørdag morgen mødte jeg lidt over 7, da jeg skulle studere lufthavn. Det var kun svenske fly i går, så fik igen det hele på svensk, men det gik nogenlunde alligevel nu føler jeg trods alt at jeg forstår det meste, når bare jeg ikke selv skal snakke svensk. På eftermiddagen studerede jeg velkomstmøde, og aftenen blev igen tidlig for mit vedkomne for idag skulle jeg så op og bruge det jeg lærte i går :)
Min alarm ringede 3.55 i morges, efter en nat hvor jeg, til trods min udmattelse, ikke fik sovet så meget da jeg var pænt nervøs for min første transfer. Jeg hoppede for første gang i uniformen (jaja mor, har ikke glemt at du skal have et billede) og kørte til kontoret halv 5. Den bus jeg skulle have skulle hente gæster på Centara Kata som er vores største Blue Star Hotel i Kata, så jeg havde ret mange gæster... Det skulle vise sig at første problem var at der stod en familie der ville med, som ikke stod på min transferliste? Det stemte dog med deres billet at de skulle med, og heldigvis var der 4 ekstra pladser i bussen så dette skulle vise sig at være et mindre problem... Jeg vidste på forhånd at vi havde en "spøjs gæst" der sad i rullestol som havde haft en del uheld i løbet af sin ferie. Han havde sår og skrammer overalt, men jeg skulle egentligt bare sørge for at hans rullestod blev på hotellet og at han fik en ny i lufthavnen. Easy tænkte jeg, og det gik da også fint og manden blev hjulpet op i bussen. Imens jeg hjalp de andre gæster lykkeds det dog manden at skade sigselv inde i bussen (Forstår stadig ikke hvordan han mumlede så meget!) så da jeg endelig tror jeg er klar til afgang, spørger han mig om jeg kan ligge en bandage? Han rækker sin arm frem hvor jeg så ser et "åbent kødsår" ca. 4 cm langt og 3 cm bredt!! det var heldigvis ikke så dybt men huden var ligesom skrællet af og det blødte. s***, her kunne man så godt bruge sin søster som er eksperten på området, det er jeg IKKE. Lokal guiden (vi har en thai-oversætter med alle busser) og jeg fik dog fundet 1. hjælpskasse, renset såret og lagt en nogenlunde proffesionel bandage på hans arm. Manden virkede ganske tilfreds (han var lidt svær at kommunikere med, men smilte i hvert fald) så med lettere kvalme satte jeg mig endelig i guide-sædet..
Fik sagt det der skulle siges på "skandinavisk" dvs. mest dansk krydret med lidt kebab-svensk og fik da hjulpet alle gæster sikkert frem (hvis vi tæller ulykkesfuglen fra selvfølgelig), så på den måde gik min første transfer vel egentligt fint selvom den var lidt usædvanlig. Ude i lufthaven fik vi minglet med gæsterne i check inn køen og hjulpet med de sidste spørgsmål inden vi skulle ned til arrival! Her stod jeg så klar med mine søde kolleger med mappen i vejret i bedste guidestil klar til at byde de nye gæster velkomne og hjælpe dem til de rette busse og få dem sendt afsted. Heldigvis kørte jeg med Laurits tilbage som tog mikrofonen (ville gerne høre en dansk arrival også) så det gik gnidningsfrit hjemad og vi fik afleveret alle og hjulpet til med indcheckning, køresyge og hvad man ellers støder på :) Jeg kan mærke jeg kommer til at synes godt om lufthavn, selvom det ofte er på lorte tidspunkter...
Selvom jeg var totalt smadret da vi endelig kom hjem lidt i 9, var vejret alligevel for godt til at ligge sig og at sove, så jeg lagde mig i stedet ned og hvilte lidt på stranden med Moa og Salla :) Så har ikke rigtig fået sovet, og nu skal jeg så ned og spise frokost samt studerer Guide Online (de som sidder på kontoret) resten af eftermiddagen indtil kl. 20.00 og så kommer jeg vidst til at sove godt i aften!!!
Ps. går en fantastisk uge i møde hvor jeg blandt andet har mine første servicetider, skal give den gas til Kick off (den sjove del), studere Phi Phi Island, Elefantfarm og meget mere :)
- comments