Profile
Blog
Photos
Videos
Forskellen på en rejsende og en vagabond er, at den rejsende retfærdiggør sin færd med et formål.
...og så må læseren jo selv konkludere hvilken kategori vi i øjeblikket befinder os i.
Vi har indtil nu hovedsageligt rejst med en enkelt eller få dages planlægning frem i tid - med enkelte undtagelser hvor vi i forvejen har haft en flybillet ventende. Og vores vej har hovedsageligt været ført af fornemmelser, lysten til at se en given attraktion, opleve et sted eller af et tip...
Vi har boet mange forskellige steder, og på mange forskellige måder. Nogle gange kun for en enkelt nat, andre gange for flere. Fælles for alle vores overnatningssteder - med få undtagelser - er, at de har været steder med lav standard; hostel, guesthouse, budgethotel, bungalow... Og i værelser for eksempel uden vinduer, med fælles bad og toilet, måske uden varmt vand, uden andre møbler end en seng eller madras, med en enkelt pære i loftet...
Billige steder - men ret ofte med den allerbedste beliggenhed, helt centralt i byen - nogle gange så centralt at stedet er gemt lidt væk i en gyde eller på 1. sal. - eller direkte på stranden så vi har kunne sidde med tæerne i sand.
Trods få faciliteter og lav standard, er det fælles for alle disse små steder, at servicen er tårn høj, og de få utroligt imødekommende ansatte giver en familier følelse og en charme der varmer når man ankommer til et nyt og ukendt sted. Samtidig finder vi ofte her "lidelsesfæller" på lange rejser - fra hele den vide verden (pånær lige Danmark) - og vi kan udveksle erfaringer, gode ideer eller få gode råd og inspiration om næste stop.
Vores bagage - rygsækkene - hænger vi på, et nødvendigt onde som vi helt uundgåeligt har fået et had/kærlighedsforhold til:
Tanker om rygsækken
Et familieret gensyn i en lufthavn/færgeterminal/bus- eller togstation
Et varmt og svedigt kram på en lummer dag
En træningskammerat
Kilden til blod, sved og tårer
20 kilo dødvægt
Den praktiske ven som husker på ikke at handle mere
En balancetester
En bænk
En fodskammel
En forbandet byrde
Et nødvendigt onde
Ens hospital
Ens skab
Ens hjem
Et holdepunkt
Kernen af hele ens eksistens
Hele ens verden
En loyal rejsekammerat
Vidnet til livets største eventyr
Her i Sandakan på Borneo's østkyst, har vi indlogeret os på et lille hostel, på et familieværelse med køjeseng - og fælles bad og toiletter.
Morgenmaden består af te, toast og marmelade - som så uendeligt mange gange før - og vi er ved at være fyldt op af hvidt ristet brød! Vi supplerer ofte morgenmåltiderne med lidt indkøbt frugt og juice - og vi har tidligere glædet os over et sjældent fund af havregryn (som er afsindigt dyrt herude) i et supermarked, og spist det sammen med langtidholdbart mælk.
Sandakan er ikke en specielt spændende by i sig selv - opført i betonblokke, efter at have været jævnet med jorden under 2. verdenskrig, og minder nok måske mest af alt om slum, med de mørke skjolder på de nedslidte bygninger, overbehængt med tørretøj og et mylder af folk i de beskidte og grå gader - hvilket alligevel giver byen sin egen form for charme. Specielt til aften når vi spiser billigt på havnefronten - tiltrods for rotter af unaturlig stor størrelse løbende om benene!
Men byen er begunstiget med en god beliggenhed, som gør Sandakan til et rigtigt godt udgangspunkt for udforskning af naturen og det vilde dyreliv her i Sabah, Borneo.
Efter Pulau Selingan, hvor vi så de fantastiske havskildpadder, tog vi næste dag til 'Sepilok Oran Utan Sanctuary', for at se de dejlige dyr svinge sig i skoven. Vi har tidligere besøgt orangutangcentreret 'Semenggoh', i Sarawak - men orangutangerne tåler sagtens endnu et besøg, nu vi befinder os på deres hjemmebane her på Borneo.
Vi tog den lokale bus til centret - en gammel slidt bus med naturlig aircondition fra de åbenstående vinduer og døre, betjent af en ældre chauffør og et par unge fyre som lod rock- og popmusik - fra de sidste 4 årtier - pumpe fra de gamle højtalere...
Vi ankom til centret hen over middag, hvor det havde middagslukket - og vi ventede et par timer i varmen, indtil eftermiddagsfodringen kl. 15.
Sepilok Orang Utan Sanctuary ligger ca. 25 km vest for Sandakan - ca. 45 minutter med bussen. Centret åbnede i 1964 som et af de første rehabilitations projekter for reddede orangutangunger, som kom/kommer ind fra skovningsteder, plantagerne, nogle tidligere holdt som kæledyr. De forældreløse orangutangunger optrænes til et vildt liv i regnskoven, hvorefter de sættes fri i Sepilok's regnskov, som dækker et areal på mere end 4.000 hektar - skov beskyttet af den Malaysiske stat. I dag lever mellem 60 til 80 individer frit i reservatet.
Den eftermiddag var fodringsplatformen i Sepilok velbesøgt; af en orangutangmor med sin lille unge, en stor han, en yngre han samt en lille tynd fyr. ...sammen med en flok langhalede makak aber som holder sig til for et gratis måltid.
- comments