Profile
Blog
Photos
Videos
Ideen, drømmen og planlægningen har været LÆNGE under vejs! Jeg husker stadig tydeligt tilbage til 2007 hvor Heidi og jeg i fuld fart nord på ad E39 på vej hjem til Brønderslev fra middag hos de gamle i Ferslev tog beslutningen. Hvis vi skulle ud og rejse - sådan rigtig rejse - inden vi blev for gamle, og samtidig have en med fra den næste generation, som ikke var for lille, så skulle vi til at komme igang... en ferie i Thailand og ni måneder senere, og Chili var til! Og sammen med Chili var første skridt taget hen mod 'Den store tur'.
Nu står vi i 2013 - 6 år senere - og Chili er nu blevet 5 år. Orlov fra jobbet ved Aalborg Kommune og Danske Bank er søgt og bevilget. Chili skal næste år starte i skole - så nu er der snart afrejse!
Datoen er sat: 10. august 2013 er datoen for afgang - ''one way tickets'' til Bangkok. ...og herfra venter Laos, Malaysia og Borneo, Cambodja, eventuel Bali og med aftalt længere stop på dejlige Sri Lanka på vej hjem. Et lille halvt år under solen venter - uden en nærmere fast rejse- og tidsplan.
Der er mange forberedelser som skal gøres inden afgang. Blandt andet har vi i dag startet vaccinationsprogrammet - og første skud er modtaget: hepatitis B, tyfus, japansk encephalitis, kolera - ømme skuldre og lår! Samtidig har vi fået udleveret recepter på indhold til rejseapoteket: malariapiller, antibiotika og penicillin mv.
...en måneds tid til afgang - tiden kommer til af flyve afsted - og vi kan nyde den danske sommer, mens vi venter på 'Den store tur' som har været så længe undervejs...
- comments
Michael Randrup Pedersen Ha' en rigtig god ferie. Glæder mig til at følge jeres færd :)